NN er i september 2008 involveret i trafikulykke og pådrager sig multiple brud på ribben, rygsøjlen, bækken og begge ben samt kraniebrud og lille hjernetraume.
NN's største problemer består af konstant hovedpine, smerter i hele kroppen, men værst under højre fod, der gør det næsten umuligt at gå. Derfor ligger NN udelukkende i sin lejlighed. Han bor alene, men får af og til lidt hjælp af venner. Han har én gang prøvet at tage med offentlig transport, men der var forbundet med så mange smerter, at det ikke er forsøgt gentaget.
I august 2009 henvises han til RehabiliteringCenter via egen læge, fordi jobcentret har taget kontakt til ham, da sygedagpengene var ved at ophøre. I næsten et år har han ikke fået nogen tilbud om hjælp, og han har heller ikke selv efterspurgt det.
Da han møder på RehabiliteringCentret, viser der sig, at han ud over sine fysiske problemer har en række akutte sociale problemer.
NN er serbisk flygtning fra starten af 1990'erne. Han lever af sygedagpenge, men har fået at vide at det snart ophører. Han har i alle årene i Danmark arbejdet med tungt fysisk arbejde og hans sociale kontakter er opstået via arbejdspladsen. Han taler meget lidt dansk, men er bedre til at forstå.
NN bor alene i en to-værelses ejerlejlighed på 2. sal med trapper. Han har ikke råd til at blive i sin ejerbolig. Situationen er meget uafklaret. Kommunen angiver, at de ikke kan hjælpe ham med en ny bolig. Han har ikke selv bil længere.
På RehabiliteringCentret bliver der iværksat en tværfaglig indsats fra fysioterapeut mhp. træning/smertebehandling, fra socialrådgiver mhp. kontakt til kommunen omkring boligsituation og sygedagpenge, fra psykolog for udredning for fx PTSD og fra lægen med udredning af
smertemedicinering.
Det er dog meget svært at hjælpe NN. Han er så smerteforpint, at det ikke er muligt at finde nogen form for træning eller behandling, der ikke forværrer smerterne og træningen indstilles. På grund af NN's sprogproblemer og problemer med hukommelse og koncentration forstår han ikke alle de breve, han modtager, og de ophober sig uåbnede og den sociale situation bliver værre og værre. Samtidig virker pt. depressiv og opgivende.
RehabiliteringsCentret indkalder til en tværfaglig konference bestående af patient, sagsbehandler fra kommunen, og læge, socialrådgiver og psykolog fra RehabiliteringCentret samt tolk. Konklusionen bliver, at man stiler mod, at NN skal have pension. Det kræver dog en neuropsykologisk test, som NN tidligere er gået fra, fordi han følte det nyttesløst. Det indskærpes, at han skal medvirke ved undersøgelsen. NN tilbydes henvisning til ophold på Montebello i Spanien, men han kan ikke overskue at skulle rejse så langt. NN har en uafklaret forsikringssag,
men han har ikke fået besvaret breve i tide og sagen er sat i bero. Det aftales, at NN skal tage alle papirerne med til RehabiliteringCentret, så socialrådgivereren kan få et overblik og medvirke til at forsikringssagen genåbnes. Endelig aftales det, at NN skal henvises til smerteklinik,
når der er orden i den sociale situation, og han føler at han kan overskue det igen. Endelig tilbydes han at komme i varmtvandsbassin som smertelindrende behandling.
Betydning
NN er en mand, der har klaret sig selv i alle de år, han har været i Danmark, men nu hvor han ikke kan klare det tunge fysiske arbejde mere, fremtræder han ressourcesvag, opgivende og depressiv og har et massivt behov for hjælp i rehabiliteringsforløbet efter ulykken. De
sproglige barrierer betyder, at problemerne forværres yderligere. NN ville have haft stor glæde af en støtte-kontaktperson, der både kunne fungere som tolk og som koordinator og initiativtager.
Fremmende/hæmmende faktorer
For patienter med sprogproblemer er det vanskeligt at navigere i det danske sundhedsvæsen og sociale system, og når man, som denne patient, også har kognitive problemer med koncentration og hukommelsesbesvær, er det særlig vanskeligt. Konsekvensen kan blive, at patienten ikke får hjælp overhovedet, som det skete i dette tilfælde.
Temaer
Forløbkoordinator / støtte-kontaktperson ved komplekse rehabiliteringsforløb, særlig når der er sproglige- eller kognitive problemer
Praksishistorie nr. 23
Institution/Organisation: PTU's RehabiliteringsCenter
Kontaktperson: Britta Quistgaard /Ellen Madsen
Kilde: Praksishistorie 23 i "Rehabilitering i Danmark 2010
- beskrevet gennem praksishistorier",Rehabiliteringsforum Danmark
November 2010
