Beskrivelse af et rehabiliteringsforløb i Sundhedscenter for Kræftramte med Hvidbogens definition på rehabilitering som referenceramme

Introduktion

Sundhedscenter for Kræftramte i Københavns Kommune har eksisteret siden april 2007 og modtager borgere med alle kræftdiagnoser, bosat i kommunen. Dvs. borgere i eller efter behandling for en kræftsygdom og som henvises enten fra den behandlende afdeling eller fra praktiserende læge.
Et eksempel er Per Hansen (PH) på 63 år, som henvises til et rehabiliteringsforløb fra egen læge med følger efter sygdom og behandling. PH er opereret for prostatakræft og har efterfølgende fået kemoterapi. Lægen beskriver ham som på mange måder værende gået lidt i stå efter et svær sygdoms – og behandlingsforløb, og han har behov for at komme i gang igen. Det er positivit, at opleve praktiserende læge som ansvarlig koordinator og tovholder med et
grundigt kendskab til den henviste borger.
 

Beskrivelse af aktivitet og forløb m.v.

I Sundhedscentret udpeges en kontaktperson, der tager den første kontakt til PH. Det lykkes efter flere telefonforsøg, og han vil meget gerne komme ind i centret, men først 3-4 uger senere. Stemmen i telefonen indikerer en mand, der er meget interesseret, men som også har andre prioriteringer i sin hverdag, og han bekræftes i, at aftalen tilpasses ham. PH inviteres til at tage en pårørende med, hvilket han ikke benytter sig af. Han får tilsendt et oplysningsskema til registrering af fysiske, psykosociale og livsstilsforhold, der kan bruges som
udgangspunkt i visitationssamtalen, en samtykkeerklæring og et EORTCskema (valideret livskvalitetsskema).
Kontaktpersonen kan være enten en fysioterapeut, en diætist eller en sygeplejerske og vedkommende er den primære kontakt under det individuelle forløb og den, der udfører visitations-, opfølgnings-, udslusnings-, og afslutningssamtalen med PH. Kontaktpersonen
udvælges ved det daglige teammøde på baggrund af eventuelle problemstillinger anført på henvisningen og ud fra en samlet vurdering af ressourcer og muligheder i teamet. Den tværfaglige kvalificering af PHs samlede rehabiliteringsforløb sker ved løbende dialog i teamet
og ved den månedlige tværfaglige patientkonference.
 

Kontaktpersonen præsenterer sundhedscentrets tilbud for PH, efter han har fortalt sin sygdomshistorie og klargjort, hvilke forventninger han har til et forløb.
PH har ligesom mange af sundhedscentrets brugere fravalgt at tage sin ægtefælle med ved visitationssamtalen. Han begrunder det med, at hun havde deltaget i mange hospitalsbesøg - og ”jo også har et arbejde at passe”. I visitationssamtale spørges til hustruens situation, og PH
fortæller om problemer med samlivet i forbindelse med sin sygdom.

PH har nogle seksuelle dysfunktioner og en ændret kropsopfattelse efter sin operation. Han fortæller om problemerne ift. samlivet, som ikke mindst bunder i en udpræget træthed og manglende lyst til sex. En øget vægt gør det ikke bedre, han føler sig ikke kropslig attraktiv.
Per havde forventning om at være klar til sit tidligere liv både på hjemmefronten og på arbejdet, men han orker stadig ikke meget.
 

PH´s arbejde på et kontor, hvor han fordeler opgaverne til en gruppe håndværkere, betyder meget for ham. Han har et godt netværk, som han ikke vil miste ved sit sygdomsfravær, men der er ikke overskud til at holde det ved lige. Han har svært ved at fortælle venner og
arbejdskollegaer, at han er nødt til at prioritere sine kræfter og sin tid meget skarpt.
 

PH har tidligere været ret fysisk aktiv, bl.a. har han cyklet en del og er meget usikker på, om det bliver en mulighed for ham igen. Han pointerer, at han er en mand, ”der vil se resultater”, og han er meget ivrig, da handleplanen skal udarbejdes som afslutning på samtalen.
Intentionen om at tage udgangspunkt i borgerens egen indsats er ikke noget problem her; det viser sig snarere, at PH har brug for hjælp til prioritering af de ting, han gerne vil deltage i.

Handleplanen indeholder PH´s individuelle mål for rehabiliteringsperioden, og med dato for opfølgende samtaler til evaluering af forløbet og løbende tilpasning af mål. PH vil gerne tilbage
på fuld arbejdsstid, trods de fysiske gener. Dét at fastholde en normal hverdag er væsentligt.
Han vil som minimum bedre sin kondition og gerne øge muskelstyrken, og han vil blive klogere på sin sygdoms påvirkning af sit hverdagsliv ved at tale med ligestillede.
 

PH vælger efter nogen overvejelse følgende tilbud:

  • Deltagelse i ”erhvervsgruppen”, der sammen med socialrådgiver og fysioterapeut mødes hver 14. dag og debatterer og coaches i problemer omkring arbejdssituationen.
  • Bl.a. i tilbagevenden til arbejdet, eventuelt med socialrådgiveren som aktiv partner i arbejdspladsbesøg.
  • Instruktion og samtale ved mandlig fysioterapeut om de seksuelle problemstillinger. Og om korrekt træning, hvor der tages hensyn til postoperative restriktioner. Der udarbejdes styrketest og konditionstest. Træningsprincippet i centret er holdtræning, suppleret med bækkenbundstræning kun for mænd. PH vil formodentlig opleve, at han
  • ikke er alene om mange af sine problemstillinger, da der foregår livlig
  • erfaringsudveksling under træning.
  • En enkelt individuel samtale med diætist suppleret med patientundervisning om kost ifm. kræftsydom og -behandling og vægtægning. Han følger sin vægt ved måling af BMI, fedt- og muskelmasse. Det opleves som klart motiverende at se positive resultater og øger forståelse for, at det kan lykkes… men også at det tager tid.

Deltagelse i et 10 ugers gruppebaseret undervisningsprogram - et tværfagligt tilbud, hvor PH´s kone vælger at deltage de gange, det er muligt. Emnerne er psykosociale reaktioner ved kræftsygdom, fysiske gener, kostvejledning og madlavning, hvor holdet under megen underholdning og læring laver mad og spiser sammen. Metoden, der
anvendes, er oplæg og erfaringsudveksling.
Han informeres om ”gå-hjem-møder” som tilbud kun til pårørende.

Betydning

Per har et par opfølgningssamtaler med sin kontaktperson i forbindelse med træning. Han fortæller, hvor stor glæde han har af at sludre med de andre deltagere både under træningen og i undervisningsforløbet. De mere intime og seksuelle forhold er lidt sværere at få feedback
på, men PH kan ikke altid afsætte tiden til at tale uforstyrret. Han fortæller dog, at han og hans kone nu har planlagte ”kærestetimer”, hvor de tager sig tid til at tale sammen og være kærester.
Efter ca. fem måneders forløb afsluttes PH´s forløb sammen med kontaktpersonen. Hans ihærdige træning har givet gode resultater, og han er bl.a. begyndt at cykle igen og arbejder med, hvordan han selv skal fastholde sin forbedrede fysiske og mentale funktion. Samlivet er
ved at blive reetableret, og PH udtrykker at have lært meget af de andre kræftramte, han har mødt.
Socialrådgiverens indsats beskrives som meget væsentlig for ham i tilbagevenden til arbejdet.
Det er tydeligt, at det individuelle forløb, som PH har valgt, er med til at give et godt og forhåbentligt varigt udbytte.
 

Fremmende/hæmmende faktorer

Det er fremmende for PH, at han har mulighed for træning og undervisning på hold med andre, og at der er også er mænd på holdet. Det virker fremmende at møde ligestillede med tilsvarende problemer med at komme sig efter sygdom og behandling, og at man kan lære fra
dem. For PH var det fremmende, at der var en fast kontaktperson, som fulgte hans udvikling og leverede eksakt viden, når der var behov. Det er fremmende at opleve, at han også kan give de andre noget tilbage ved sin tilstedeværelse.Det er endvidere fremmende for ægteparrets indbyrdes kontakt i forløbet, at hustruen inviteres med til udvalgte aktiviteter. Det er fremmende i den videre opfølgning, at egen læge får information om tilbud og resultat af rehabiliteringsforløbt .
Det er svært for PH og formodentlig hæmmende, at han skulle møde op på fastlagte tider. Han ville gerne kunnet vælge helt frit selv (træning på forskellige tider, undervisningsemnerne når det passede i hans øvrige planer). Det er endvidere svært for ham at prioritere de mange
tilbud, da han er meget ambitiøs og utålmodig. For hustruen og deres fælles forløb kan det måske opleves hæmmende, at hun ikke har deltaget i målsætning, evaluering og afslutning..
 

Temaer

Tema:

1. Kønsperspektiv i rehabiliteringsforløbet.
Skal der arbejdes målrettet med rekruttering af mænd til rehabiliteringsforløb? En evalueringsrapport af Sundhedscenter for Kræftramte offentliggjort april 2010 viser, at kun 22 % af brugerne
i 2009 er mænd. En af vores mandlige fysioterapeuter opsøger nu de nyopererede mænd, hvilket på 2 måneder har givet 24 henvisninger. Til sammenligning blev 34 mænd i alt henvist i 2009.
2. Pårørendedeltagelse i rehabiliteringsforløbet.
Kvalificeret samarbejdet med pårørende, som har problemer med at være både hjælper, ægtefælle, kæreste, forældre og undertiden eneforsørger. Pårørende følger med i sygdomsforløbet, yder støtte og tilsidesætter ofte egne behov. De udtrykker glæde ved at møde ligestillede uden at skulle tage hensyn til den syge under samtalen. Andre fortæller om behovet for et ”fristed”.
Og ikke mindst er der brug for regulær støtte og omsorg for dem alene. Emner, de ønsker at debattere, er f.eks.: skyld, angst, vrede, jalousi, træthed, tvivl om parforholdet under de nye betingelser, hvad siger vi til børnene osv.
3. Kontaktperson.
Kontaktpersonfunktionen er væsentlig for tryghed og for oplevelsen af kontinuitet, ligesom egen læge er det som central tovholder og koordinator.

Praksishistorie nr. 34

Institution/Organisation: Sundhedscenter for Kræftramte, Københavns Kommune
Kontaktperson: Sygeplejerske Karin Birtø

Kilde: Praksishistorie 34 i "Rehabilitering i Danmark 2010
- beskrevet gennem praksishistorier",Rehabiliteringsforum Danmark
November 2010

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer