I de kommende afsnit vil rehabiliteringsbegrebet blive belyst fra et videns- og uddannelessmæssigt perspektiv.
Afsnittene vil handle om en kommunes prioritering af tværfaglig videreuddannelse til sundhedsprofessionelle, dels i forbindelse med etableringen af to rehabiliterings centre og uddannelse til del af kommunens hjemmepleje.
Beskrivelse af aktivitet og forløb m.v.
Rehabiliterings udannelser – kurser på tværs af sektorer og fag.
Over 100 sundhedsprofessionelle i X - kommune har været på kursus i begrebet rehabilitering i teori og praksis i perioden 2006 - 2008. På grundlag af forløbet med viden, holdninger og færdigheder om begrebet rehabilitering har kursisterne tilegnet sig kundskaber i at bruge
denne nye viden i deres praksis.
I de lokale kursers indhold var opgaven at formidle begrebet rehabilitering og tænkningen bag begrebet til forskellige tværfaglige målgrupper i Odense kommune. Kurserne er udviklet på
baggrund af den nyeste viden om rehabilitering indenfor forskning og udvikling.
Undervisningen bestod af følgende emner: roller og relation, tværfaglighed, rehabilitering, kommunikation, samarbejde, deltagelse, medbestemmelse og supervision. Der blev anvendt forskellige innovative didaktiske metoder og underviserne var bredt tværfagligt repræsenteret.
Kurserne er udviklet i et samarbejde mellem Efter og videreuddannelsens sundhedsfaglige afdeling på UC Lillebælt og Videncenter for Sundhedsfremme og Rehabilitering.
Deltagerne i kurserne var alle visitatorer i x kommune og ansatte sundhedsprofessionelle i 2 centre -Kragsbjergløkke døgnrehabiliterings - og Sanderum døgnrehabiliteringscenter med et tværfagligt personale på hver ca. 20 personer. Derudover fik en gruppe på 60 personer i
Hjemmeplejen (kanalgruppen) i x kommune tillige undervisning i begrebet og heraf 12 udvalgte til et udvidet forløb. Alle har modtaget minimum 2 dages undervisningsforløb.
Visitatorer, de to døgnrehabiliteringscentre og de 12 udvalgte såkaldte ”ambassadører” i hjemmeplejen har modtaget et kursusforløb på 12 dage.Disse personer arbejder nu målrettet med rehabilitering i x kommune og opfylder en af de overordnede strategier, som kommunen
har fastsat.
Betydning
Men hvad er rehabilitering for en størrelse, og hvilken betydning har det for den sundhedsprofessionelle og dermed borgerne, at tænkningen fokuseres i en bestemt retning. Hvilken betydning har det at sundhedsprofessionelle præsenteres for den seneste viden om
rehabilitering og hvad betyder det for den praksis som rehabilitering foregår i?.
Herunder præsenteres forskellige eksempler på begreber og organisatoriske perspektiver som er en del af undervisningen.
Der undervises blandt andet i at viden om og holdninger til rehabilitering bl.a. er, .at den som skal yde bistanden i en rehabiliteringsproces må forstå vigtigheden af, at kernen i moderne rehabilitering drejer sig om, at borgeren på det personlige plan kan genvinde kontrollen over
eget liv. Det lyder enkelt, men fra praksis har mange sundhedsprofessionelle eksempler på det modsatte.
Et andet relevante emneområder i undervisningen til de sundhedsprofessionelle er at se på individets ressourcer, som et element af mange, der kan have betydning i en rehabiliteringsproces, og ikke mindst se på hvilken betydning, individet tillægger disse ressourcer. Det vil kunne give aktørerne i en rehabiliteringsproces en forståelse af, hvordan disse ressourcer kan inddrages i rehabiliteringen og støtte individets egen indsats. Andre eksempler på begreber og emner der er i spil i undervisningen er egenomsorg, fysisk aktivietet, meningen med livet tillid etc. og stadig er hovedelementerne i den moderne
rehabiliteringsproces først og fremmest, at det enkelte individ er med i beslutningerne om sin egen proces.
Tænkningen bag den moderne rehabilitering kan desuden forstås på følgende måde;
- Planlægge og koordinere nødvendig assistance til at hjælpe personen til at nå sine egne mål.
- Rehabilitering er ikke kun begrænset til fysiske og mentale funktioner og deres coping strategier, men inkluderer personens muligheder for så høj grad af uafhængighed og frigørelse af systemet som muligt og social deltagelse i familie og samfund. Det forudsætter den enkeltes sociale og humane ret til selvbestemmelse og til at kontrollere egne leveforhold.
- Rehabilitering må være en interdisciplinær størrelse, som involverer flere professioner og praksisområder i bestræbelserne på at hjælpe personen med at nå egne mål.
Koordinering må tilstræbes indenfor professionernes arbejdsområder.
Rehabilitering må decentraliseres, og ske så lokalt som muligt for individet, som har brug for hjælp.
Fremmende/hæmmende faktorer
Umiddelbart kan ovenstånde vidensdeling og videnspredning se ud til at påvirke de forskellige struktuer i region, kommune og privat praksis i en positiv og konstruktiv retning. Det er det vi har set i en given kommune, hvor undervisningen har fundet sted og været en del af ny implementering. Begrebet rehabilitering har så at sige fået lov til at leve i praksis. Der var politisk opbakning om at to rehabiliterings centre skulle etableres og områder i kommunens hjemmepleje fik ligeledes integreret begrebet. I kølvandet på undervisningen er der fulgt flere
kommunale projekter omhandlende rehabilitering og efterfølgende er der iværksatsat yderlig undervisningt og supervision.
Man har udover undervising fra professionshøjskolerne, ansat personer, som har videreuddannet sig med en Master i rehabilitering
Negative følger af iværksættelse af nye konstruktioner kan være, at inden de nye konstruktioner når at blive veletableret i systemet og politisk velargumenterende, at man fra politisk hold vælger at ramme en sådan konstruktion med sparekniven. Denne argumentation
vælges at medskrives her, da det aktuelt er tilfældet i en af de kommuner, hvor undervisningen og vidensdelingen er foregået. Ex har man ændret et af rehabiliterings centrene til et center med aflastningspladser, dvs ingen ressourcer til at handle rehabiliterende
og hvilke konsekvenser indebærer det; et øget pres på plejcentrene,flere genindlæggelser på hospitalerne, mindre meningsfuldhed og besparelser, men på hvilket niveau.
Temaer
Der er behov for at udvikle strukturer og finasieringsmodeller for etablering og gennemførelse af undervisnings modeller i rehabilitering Samarbejdet kan foregå mellem kommune og stat og
undervisningsinstitutioner.
Der er behov for at udvile strukturer og finasieringsmodeller for tværsektorielt samarbejde på døgnrehabiliteringsområdet og rehabiliteringsområdet i hjemmeplejen i kommunerne i Danmark. Nye konstruktioner/tiltag kan være sårbare i forhold til besparelser.
Praksishistorie nr. 45
Institution/Organisation: University College Lillebælt
Kontaktperson: Lektor Hanne Ringgaard Møller
Kilde: Praksishistorie 45 i "Rehabilitering i Danmark 2010
- beskrevet gennem praksishistorier",Rehabiliteringsforum Danmark
November 2010
