Bevilling af hjælpemidler til yngre hjerneskaderamt mand

Introduktion

En 49 årig gift mand søger om udskiftning af el-scooter. Han er halvsidig lammet efter en blodprop i hjernen for ca. 7 år siden og har en minimal gangdistance. Han modtager førtidspension og har et skånejob på 8 - 12 timer ugentligt. Han modtager vedligeholdende træning i kommunen 2 gange om ugen. Manden har en minimal gangdistance, og kan kun gå
kort med rollator. han kan ikke bruge offentlige transportmidler.

Beskrivelse af aktivitet og forløb m.v.

Kommunen bevilger udskiftning af el-scooteren, men i stedet for at give en ny bevilling som hjælpemiddel efter SL § 112 gives den nu som et forbrugsgode efter SL § 113, stk. 3. Der er herefter en egenbetaling på 50%. Der tages ikke stilling til om el-scooteren alene fungerer som et hjælpemiddel, stk. 5. Manden tilhører altså personkredsen, som kan få bevilget hjælpemidler, men det er kommunens vurdering, at hjælpemidlet i dette tilfælde er et forbrugsgode.
Manden bruger el-scooteren til at køre til og fra arbejde og til at køre til træning. El-scooteren kan altså afhjælpe følger af funktionsnedsættelsen og kan i væsentlig grad lette den daglige tilværelse.

Betydning

Hvis el-scooteren ikke bevilges som et hjælpemiddel, er der en egenbetaling på 50%. Såfremt manden ikke selv er i stand til at betale egenandelen, kan han blive tvunget til at opgive sit skånejob, da han ikke kan komme frem og tilbage på arbejde. Ligeledes vil kommunen skulle stille transportmuligheder til rådighed for ham i forbindelse med den vedligeholdende træning 2 gange om ugen. I sidste ende formentlig en væsentlig dyrere løsning for kommunen og en væsentlig forringelse af den ramtes livskvalitet.

Fremmende/hæmmende faktorer

Det er hæmmende for den ramtes mulighed for at deltage i det almindelige samfundsliv at kommunen anlægger en økonomisk betragtning i forbindelse med udskiftning af en el-scooter, idet det i sidste ende kan tvinge ham til at opgive sit skånejob. Hvis de enkelte forvaltninger arbejdede sammen om at give borgeren de optimale muligheder, ville man se, at det på langt sigt ville være til gavn for alle parter.

Temaer
Det er et paradoks, at kommunerne har så stram en økonomi, at man alene ser på enkeltsager og ikke tænker i helheder. I dette tilfælde risikerer kommunen gennem mange år at skulle yde transport til en ramt borger, der modtager vedligeholdende træning. Denne udgift vil i løbet af kort tid langt overstige den besparelse der er ved bevilling af el-scooteren som hjælpemiddel og ikke som forbrugsgode. Det kortsigtede fokus på økonomi er til stor skade for de ramte og bliver i sidste ende dyrt for både samfundet og de ramte.

Praksishistorie nr. 3
Institution/Organisation: HjerneSagen
Kontaktperson: Bente Toth Mouritzen

Kilde: Praksishistorie 3 i "Rehabilitering i Danmark 2010
- beskrevet gennem praksishistorier",Rehabiliteringsforum Danmark
November 2010

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer