En ”sladre-sms” kan hindre pjæk i skolen

Lovende resultater blandt de ældste elever på Isefjordskolen i Holbæk Kommune: Fravær udløser sms til både elever og forældre – og systemet virker efter hensigten Pjæk er et alvorligt problem på mange folkeskoler. Holbæk Kommune har med succes sat ind mod pjækkeriet. I første omgang gennemførte kommunen et vellykket forsøg blandt eleverne i 10. klassecentret. Nu omfatter ordningen alle de store elever fra og med 7. klassetrin.

Kort fortalt registreres eleverne elektronisk i klassen, før undervisningen begynder. Er en elev ikke er mødt op, får både elev og forældre automatisk en sms. Sygdom og andet lovligt fravær skal meldes, før skoletiden starter – ellers udløser det også en sms.

- Naturligvis tager det en smule tid fra undervisningen, at vi først skal registrere fraværet, men i det lange løb er de 5-6 minutter givet godt ud, fortæller lærer Gitte Nielsen, der er projektets tovholder på Isefjordskolen.

- Effekten er mærkbar: Forældrene er blevet meget bedre til at give besked i rette tid, og eleverne går nu meget mere op i, at de ikke får registreret fravær. Ordningen signalerer, at vi tager undervisningen alvorligt – og det signal går rent ind hos de fleste elever.

Fravær er faldet

Isefjordskolen var den første af kommunens almindelige folkeskoler, der gik i gang med systematisk at registrere fraværet og lade det få konsekvenser. De første resultater viser, at fraværet er faldet:

7. klasse-eleverne havde i skoleåret 2011-12 et fravær på 4,36 %. Den foreløbige opgørelse viser, at de samme elevers fravær i 8. klasse (skoleåret 2012-13) nu er nede på 1,45 %.

8. klasse-eleverne havde i skoleåret 2011-12 et fravær på 4,43 %. Den foreløbige opgørelse viser, at de samme elevers fravær i 9. klasse (skoleåret 2012-13) nu er nede på 2,36 %.

Hvis man sammenligner de seneste to årgange 9. klasser på skolen, ser man ligeledes en markant ændring: I skoleåret 2011-12 lå 9. klasse-elevernes fravær på 9,03 %, mens det foreløbige resultat for den nuværende årgang er nede på de førnævnte 2,36 %.

Sådan virker systemet
De sladrende sms’er indgår som en del af et digitalt elevplansprogram, som Holbæk Kommune har udviklet i samarbejde med den lokale it-virksomhed Apricore. Programmet indebærer, at elev, forældre og lærere bliver enige om nogle mål for eleven. Det kan fx være at møde til tiden – og her dokumenterer den digitale protokol elevens fremmøde og eventuelle fravær.

Holbæk Kommune på DenOffentlige.dk Holbæk Kommune
Aktivitet: Artikler: 43 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer