Henvendelse fra Jobcenter til regionalt videnscenter om specialrådgivning og iværksættelse af tiltag vedrørende særlige arbejdsredskaber til stærk svagsynet kvinde, som skal tilbage på arbejdsmarkedet efter længere tids sygemelding

Introduktion En kvinde på 35 år skal tilbage på tidligere arbejdsplads i kortorlignende funktion efter barselsorlov og efterfølgende sygemeling pga. nethindeløsning og deraf varig nedsat synsfunktion. Kvinden kan ikke varetage sit arbejde uden hjælpemidler.Der er behov for en vurdering af, hvilke hjælpemidler hun har behov for samt indkøb og implementering af disse, så hun kan komme tilbage på arbejdsmarkedet.Beskrivelse af aktivitet og forløb m.v.

Kvinden er ansat i en stor privat virksomhed med jobfunktion med registrering af varer og andet administrativt arbejde. Arbejdet foregår primært ved computer. Kvinden har arbejdet på samme arbejdsplads i 13 år på fuld tid og er for ca. 1½ år siden gået på barsel. I forbindelse
med fødslen får hun nethindeløsning på det ene øje og efterfølgende nedsat synsfunktion til mindre end 20 procent af normal synsfunktion. Det andet øje er dovent og hun ser således ikke med dette øje.

Efter barselsorloven bliver kvinden sygemeldt fra arbejde pga syneproblemerne. Kvinden bliver behandlet hos forskellige øjenlæger og bliver opereret 3 gange for nethindeløsning. Synet vurders nu af øjenlægen til at være så stabilt som muligt. Kommunens sygedagpengeafsnit henviser kvinden til Jobcenteret for at drøfte muligheder for at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Allerhelst vil kvinden tilbage til sit tidligere job og hendes arbejdsgiver er
ligeledes indstillet på at fortage de ændringer og justeringer, der er behov for, for at hun kan vende tilbage. Kvinden kan ikke varetage sit tidligere job, hun kan ikke se til skærmarbejde og læsning af dokumenter. Der er behov for alternative løsninger. Jobkonsulenten kontakter et regionalt videnscenter for specialrådgivning og vurdering af hvilke alternative arbejdsredskaber / hjælpemidler, der er behov for.

Kvindens mål er at blive rehabiliteret tilbage til arbejdsmarkedet og allerhelst til sit tidligere job.

Konsulenten på Jobcenteret retter henvendelse til Videnscenteret, for at afdække kvindens muligheder for at komme tilbage til arbejde. IKT konsulenten på Videnscentret kontakter kvinden og aftaler besøg på hendes arbejdsplads, for at vurdere arbejdsopgaver, -funktioner,
håndtering samt behov for alternative løsningmuligheder. Kvindens chef er meget interesseret i dette og ønsker at deltage i besøget. Ved besøget på arbejdspladsen afdækkes hvilke funktionsevne kvinden aktuelt har i forhold til aktivitet og deltagelse, herunder hvilke opgaver
hun kan og skal varetage og hvilke problem hun støder på.

Der er behov for en nærmere afprøvning af hvilke produkter, der vil kunne afhjælpe hendes synsnedsættelse. Den efterfølgende dag foretages produktafprøvning. Vi drøfter ligeledes hendes kontorplads. Kvinden sidder i et moderne stort åbent kontormiljø tæt ved vinduet i
modlys og chefen er lydhør for, at hun kan blive flyttet til en anden mere hensigtsmæssig plads, så hun får dagslys ind fra siden og at hun bliver placeret midt i rummet af hensyn til lysblænding fra vinduer. Kvinden får anvist en anden langt mere hensigtsmæssig plads.

Ved afprøvning af egnede produkter den efterfølgende dag, finder vi frem til, at hun skal benytte to computerskærme i størrelse 19" og der er behov for installation af et forstørrelsesprogam Zoomtext Magnifier/Screenreader, der dels kan forstørre det, der står på
computerskærmen og dels har muligheder for individuelle visuelle indstillinger, så tekst, mus, markør og lignende bliver mere læsevenlig og synlig. Programmet giver ligeleds mulighed for, at kvinden med en skærmlæser og dansk talesyntese kan få læst teksten op, så hun kan
aflaste øjenen ved længere tekstlæsninger og koncentrere sig om om indholdet i stedet for selve læsefunktionen. For at eliminere støj fra kontorlokalet, har kvinden behov for en en-ørehøre-prop, så hun kan høre talesyntesen i det ene øre og telefon eller rumlyd med det andet
frie øre.

Kvinden har besvær med at se bogstaver på tastaturet. Kvinden kan skrive ti-fingersystem, men benytter dog synet til tasterne til at orienter sig om enkelte tegn, så det, at hun vil kunne se bogstaver, vil give hende øget sikkerhed i fejlfri skrivning. Der er behov for tastaturmærker
til såvel computertastatur som telefontaster. Kvindne kan ikke læse almindelige dokumenter, da teksten er for lille og for anstrengende. Kvinden afprøver et elektornisk optisk læseapparat, Cobra HD, som ligner en lampe, et apparat som via et kamera digitalt fortsørrer den tekst som lægges under "lampen" og vises og aflæses på den ene computerskærm. Forstørrelsesgraden kan justeres og ændres. Cobra kobles til computeren og kan således benyttes, så hun kan skrive af fra det viste på den ene skærm, til registreringsprogram som vises på den anden computeskærm. Kvinden er meget tilfreds med denne løsning.

IKT konsulenten kontakter Jobcentet for orientering om løsning og der gives tilsagn fra jobcenteret til, at udstyret kan indkøbes, installeres og der efterfølgende kan gives undervisning i brug af det nye udstyr.
IKT Konsulenten kontakter produktfirma for bestilling af udstyr og aftaler installation af dette på arbejdspladsen ved samarbejde med firmaets IT afdeling. Produktfirmater vil give IKT konsulent besked, når det er klar til brug, så kvinden kan starte op på arbejde, samtidig med
at hun får undervisning i brug af det nye udstyr.

IKT konsulenten kontakter virksomhedens IT afdeling for at informere teknikerne om den nye løsning. Ifølge chefen indkøbes nye computere til medarbejdere, som kommer tilbage på arbejde, dvs kvinden skal have en ny computer. Det er meget vanskeligt at få kontakt til virksomhedens IT afdeling og teknikerne ringer ikke tilbage og svarer ikke på mails.
Virksonmhendens IT afdeling indkøber en mini computer, som de plejer, uden at have rådført sig med hverken IKT konsulenten eller produktfirmaet. Ved brug af Cobra HD med to computerskærme er der behov for et særligt garffikkort, som skal indsættes i computeren.
Den computer firmaet har købt er fysisk for lille til, at dette særlige graffikkort kan være deri. Da produktfirmaet endelig får kontakt til firmet, opdages denne fejl og dette drøftes med chefen, der herefter igangsætter indkøb af en anden computer. Teknikerene i IT afdelingen
indkøber igen en computer uden kontakt til produktfirma, så det ender med, at der indkøbes 3 forkerte computere, før der kan etabeleres samarbejdskontakt mellem virksomhedens IT afdeling og produktfirmaet.

IT afdelingen holder fast på, at de er nødt til at benytte det udstyr, som de plejer, udstyr som ikke kan anvendes sammen med det særlige kompenserende udstyr, kvinden har behov for. IT afdelingens teknikere er mistroiske overfor, at det netop kun er ét specielt graffikkort med 2
DVI udgange, som kan benyttes, da det fysisk er for stort til at kunne indsættes i de gængse brugte computere i dette firma. Der er stor meningsudveksling mellem IT afdelingen og produktfirmaet om, at finde frem til en løsning, som kan opfylde begges krav. Det ender med,
at produktfirmet har ret, der findes ikke andet end det anviste graffikkort. IT afdelingen bliver nødt til at indkøbe en anden computer, som kan køre også med de øvrige sikkerhedsprogrammer, som firmaet anvender.

Denne forhandling om indkøb af computer til firmaet som standardudstyr, som skal kobles med det udstyr, som bevilges som alternativ arbejdsredskaber fra Jobcentret tager 1 måned, så hele forløbet med at få implementeret det samlede udstyret forhales med samme tidsrum. Dette har betydning for kvinden, da fristen for hendes sygedagpenge er ved at udløbe. Men kvinden kontakter sygdagpengeafsnittet og får dette tidsrum lidt forlænget.

Den fælles indsats for implementering af alternative arbejdsredskaber er ikke almindelig gængs procedure og bliver således en proces med ny læring nye fælles mål mellem de involverede parter. Der er teriotielle grænser, som skal krydses. Kvinden kommer tilbage til sit tidligere abejde. Da udstyret er klar til brug, møder IKT konsulenten op på arbejdsstedet og foretager de individuelle indstillinger af udstyr samt underviser kvinden i brug af de nye produktere. Efter 2 uger aflægges atter et besøg, hvor sagen rundes af og kvinden får de sidste instrukser. Kvinden ender med at arbejde 30 timer om ugen med sit nye udstyr og er helt tilfreds med denne løsning.

Betydning
Kvinden har udvist stor målrettethed i at blive rehabiliteret tilbage til sit tidligere arbejde og har gentagne gange haft kontakt til både chef og IT afdeling, dvs udvist stor handlekraft og viljestyrke i at få processen til at lykkes. Samarbejdet mellem kommunens sygedagpengeafsnit og jobcenteret har fungeret fint og blevet justeret i forhold til kvindens individuelle løsning. Virksomhedens chef har arbejdet åbent og imødekommende for at få hende tilbage til arbejde. Der har været inddraget forskellige specialister til opgaveløsningen. Firmaets IT afdeling har arbejdet regelsstyret og traditionsbundet og været distant i kontakten. Det har været en magtkamp og dissens mellem IT afdelingen og produktfirmaet i implementeringen af de alternative produkter.

Det er en udfordring, når specialister skal samarbejde om ukendte ting. Det er væsentligt at der i samarbejde indgår åben dialog, med gensidig tillid og respekt mod et fælles rehabiliteringsmål, og ikke arbejdes mod enkelte fagspecifikke delmål. Rehabilitering er en gensidig samarbejdsproces. Kvinden er kommet tilbage til arbejde og er meget glad for dette. Virksomheden er meget glad for at få kvinden tilbage som arbejdskraft.

Fremmende/hæmmende faktorer
Kvinden er meget handlekraftig, målrettet og ressourcestærk. Dette har haft afgørende betydning for løsnings succes. IT afdelingen er hæmmende i processen, da de fastholder egen tro på, at de har størst kendskab til IT udstyr og ikke udviser tillid og samarbejde med
produktfirmaet om de særlige alternative produkter.

Temaer
Firmaernes og IT afdelingernes magt ved implementering af udstyr, er en væsentlig del af rehabiliteringsprocessen tilbage til arbejdsmarkedet. Denne proces har afgørende betydning for tidsperspektivet og succesraten for forløbet. Det er ligeledes afgørende med velvillig og handlekraftig chef og en stor fordel med handlekraftig rehabiliteringsborger. Svagere borgere har behov for endnu mere støtte til forløbet.

Praksishistorie nr. 21

Institution/Organisation: Center for kommunikation og hjælpemidler, Regionalt
Videnscenter, synsteknologi

Kontaktperson: Lotte Bro, IKT Konsulent

Kilde: Praksishistorie 21 i "Rehabilitering i Danmark 2010
- beskrevet gennem praksishistorier",Rehabiliteringsforum Danmark
November 2010

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer