Hvad er Parkinson?

En neurologisk lidelse, som rammer basalganglierne. Opkaldt efter Dr. James Parkinson, som i 1817 gav den første lægelige beskrivelse af sygdommen. Viser sig som: Akinisi, hypokinesi, baradykinesi (manglende/reducerende/langsomme bevægelser) Regiditet (muskelstivhed) Hviletremor (rysteni hvile) Postural instabilitet (mangelfulde stillingsreflekser dvs. balanceusikkerhed) De kan få On-Off perioder


Ved Parkinson forstyrres:
Respiration, fonation, resonans, artikulation og prosodi


Typiske problemer:

  • Reduceret stemmekraft. Dette er ofte den første ændring i talestrømmen.
  • Aftagende stemme. Stemmen er i begyndelsen kraftig, men bliver gradvis svagere, mens der tales.

Monoton stemmeføring. Stemmen mangler variation og udtryk
Stemmekvaliteten. Stemmen lyder hæs, luftfyld eller rystende. I det mest udtalte tilfælde kan tremoren påvirke tale-muskulaturen, hvilket medfører sitren ved fonation
Udistinkt artikulation. Ordene bliver slørende, endelser bliver uklare eller udelades
Hurtig talestrømme. Ordene ”løber sammen” uden de sædvanlige pauser
Uønsket tøven. Taleren har problemer med at ”få gang i” stemmen (tremulousness)

Introduktion
Borgere som får kontakt til os gennem det hospital / den neurolog, de er tilknyttet. Enkelte henvender sig selv. Har haft Parkinsonssyge fra 1½ - 25 år, når de møder til udredning.
Efter udredning og når der er givet tilsagn fra kommunen, sendes der brev til borgeren om at undervisningen kan begynde.

Beskrivelse af aktivitet og forløb m.v.

Vi indstiller til hold- og 1:1 forløb. (dette hvis der af forskellige personlige eller sygdomsmæssige forhold der gør sig gældende).

Introhold:
9 gange af 2 timer med fysioterapeut og logopæd max. 6 – 8 deltagere. Tilbud i pakken, 3 gange af 2 timer med psyk. for pårørende.
Vi video optager første gang, præsentation (er forberedt fra udredningen)
Og til sidst. Brugt til evalueringen i slutningen af forløbet. Her er der forberedt et lille oplæg efter borgerens eget valg. Her vurderer vi udviklingen af undervisningen, hvordan de mestre de lærte metoder/strategier. Hvad der gik godt og hvad der skal arbejdes videre med. Det er først deltagerne som kommenterer, derefter kommer underviserne med deres besyv. Bruges også til re-visitation.

Der lægges vægt på kommunikationsstrategier, taleteorier, bevægelse af den øvre hals, skuldre og brystmuskler samt ansigtsmusklerne for at forebygge/udskyde porcelænsansigt og stivhed. AVi laver afspænding.
Der er mange fælles vanskeligheder, men vi dækker også de individuelle behov

  • Tilrettelagt bevægelsesprogram med og uden lyd, udarbejdet ud fra borgernes kropstegning. Stående eller siddende, alt efter vanskeligheder (balance)
  • Hjemmeøvelser, strategier o.l. udleveres altid på skrift, da nogle udvikler kognitive vanskeligheder. Bla. demens.
  • Vi arbejder med: mimik, stemme-, mundmotoriske-, artikulationsøvelser, respiration, herunder fonation i rør, betoning og tryk, praktiske og kommunikative hjælpemidler.
  • Til dette bruger vi tekster, spejl, kimsleg, sang og kanon.
  • Slutter altid undervisningen af med en sang.


Fortsætterhold:
Nogle måneder efter introholdet sluttede
9 gange af 2 timer med fysioterapeut og logopæd max. 6 – 8 deltagere.
Opsamling fra sidst, hvilke øvelser skal pudses af. Tekster hvor vi koncentrerer os om taletempo, styrke og pauser. Råbeøvelser. Vi brugte bla. et teater stykke som tekst.
Bevægelsesprogrammet pudses af

Opfølgningshold:
Ca. 6 mdr. efter de har deltaget på intro- eller fortsætterhold.

  • 3 gange af 1½ time med fysioterapeut og logopæd max. 6 – 8 deltagere. Der er et større interval mellem undervisningsgangene. Mulighed for at få 1:1 undervisning (ca. ½ time)
  • Repetition af det tidligere lærte, samt hvilke vanskeligheder der er kommet til.


Vi har lagt vægt på, at undervisningen foregår på hold, da borgerne har stor glæde af, at lærer af hinandens erfaringer. Den kritik som kommer fra deltager til deltager virker bedre, end den underviserne giver.

Betydning
Det har haft stor betydning for den enkelte borger, at møde personer med samme problemstilling. Der er personer som har været isoleret i eget hjem, som har fået mod på at komme på gaden igen. Holde oplæg/foredrag som før. Ja, i det heletaget at kommunikerer igen.

Fremmende/hæmmende faktorer
Af hæmmende faktorer, kommunernes manglende forståelse for konsekvensen af ikke at får et tilbud eller fortsættelse af tilbud.

Fremmende. Selvtillid og tale lysten tilbage.

Temaer

selvtillid
kommunikation

Praksishistorie nr. 7

Institution / Organisation: Kommunikationscentret Region Hovedstaden
Kontaktperson: Helle Jørgensen

Kilde: Praksishistorie 7 i "Rehabilitering i Danmark 2010
- beskrevet gennem praksishistorier",Rehabiliteringsforum Danmark
November 2010

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer