Et regionalt videnscenter bliver kontaktet af en datter for om muligt at bedre livskvaliteten for hendes mor på 93 år. Der er efterhånden aktivitetsbegrænsninger grundet flere funktionsnedsættelser : taleforstyrrelser, tiltagende dårligt syn, dårlig hørelse og dårlig
respiration
Dette bevirker, at hun har svært ved at klare kommunikation, hvor der ofte opstår mange misforståelser, hun kan ikke længere læse eller følge med på TV og humøret og livsgnisten er nu væk.
Grundet de forskellige funktionsnedsættelser, der umiddelbart vil medføre kontakt med 3 specialister, en hørekonsulent , en synskonsulent og en talepædagog, beslutter vi at lave en
samtidig tværfaglig afdækning for at hjælpe hinanden med at finde de bedste løsninger. Bliver det mon for meget for moderen at vi er 3 tilstede sammen med hendes datter ? – og vil vi opleve tidsspilde ved at være 3 konsulenter til stede på een gang ?
Beskrivelse af aktivitet og forløb m.v.
Hørepædagogens foretager en udredning af kommunikationen på tomandshånd, herunder placering af deltagerne i rummet bl.a. i forhold til dagslys, afklaring af moderens mulighed for eventuel udnyttelse af mundaflæsning og justering af høreapparaternes indstilling er en
forudsætning for at vi kan komme i gang med yderligere afprøvninger, dvs at hørepædagogen kom først på banen.
Herefter afprøver synskonsulenten og udvælger med moderen en lampe med påhæftningslup, der skal anvendes til læsning af tekster. Umiddelbart er udstyret anvendeligt i forhold til læsning af N8 - almindelige teksttypestørrelse – men ikke uden besvær, da det kræver at borger sidder meget stille og holder teksten roligt i en bestemt afstand. Borger er vant til at læse mange bøger og blade, men det er ved at være længe siden, det har været muligt. De kombinerede funktionsnedsættelser har efterhånden medført begrænsninger i tilegnelse af stof, og det er nu talepædagogens tur til afdækning af læsning og forståelse af forskellige teksttyper. I forløbet indtil hun skal på banen, har hun i ro og mag observeret spontantalen, ordfindings vanskeligheder, sætningslængden, stemmeføring og vejrtrækning. Læsetesten gennemføres og vurderes i forhold til benævnelse af billeder af dagligdags ting, spontantale og indholdsforståelse i lettere og mere komplicerede tekster. Desuden vurderes mulighed for samtale på to mands hånd og med flere samtalepartnere.
Betydning
En samtidig tværfaglig afdækning gav os mulighed for at koordinere den fortsatte indsats og prioritere rækkefølgen af tiltag.
Fremmende/hæmmende faktorer
Vores erfaringer om fordele ved samtidig tværfaglig afdækning er, at borgeren og pårørende er kun samlet en gang og slipper med at fortælle anamnese og forudsætninger mere end en gang. Fagpersoner er kun samlet en gang, og kan klare samtale om resultaterne hurtigt og
indforstået. På baggrund af afdækningen aftales det videre forløb og prioriteringen af de indsatser, der tilbydes.
Det oplevedes som en fordel og ikke så belastende, at vi som fagpersoner ikke ”var på” hele tiden. Tiden hvor vi ikke var på, blev brugt til at observere i, notere og samle tankerne. Dette
lader sig ofte ikke gøre i tilstrækkeligt omfang ved en monofaglig afdækning. Vi oplevede stor støtte og vidensudveksling gennem forløbet fra hinanden. Ved denne metode er observation på 3. hånd af en kommunikation/samtale i en hverdagssituation er mulig, hvilket giver værdifuld ekstraviden.
Det viste sig at så enkelt er det heller ikke. Det var for optimistisk at tro, at vi på én gang kunne afdække og planlægge et helt forløb med forskellige monofaglige indsatser uden fælles opsamling undervejs i det videre forløb.
Det viste sig indenfor synsområdet, at lampen med luppen var vanskelig for borgere at bruge selvstændigt, det krævede mere instruktion end den første gang, og der var stor udtrætning under læsning, så systemet blev opgivet sidenhen. Kunne talepædagog og synskonsulent være
kommet længere ved fortsat fælles indsats ?
Med hensyn til TV lup, opfattelse af tekst og billeder på TV samt brug af teleslynge, burde vi fra starten have planlagt det som en yderligere fælles afprøvning mellem høre og syn. De indsatser lavede vi hver især – men blev aldrig ført ud i livet i praksis, da borger blev tiltagende dårlig og til sidst indlagt på hospital.
Med hensyn til de pårørendes oplevede effekt var der god tilbagemelding. Pårørende var i perioden belastet af eget sygdomsforløb og mange kontroller på hospitalet, så vores koordinerede indsats med en fælles afdækning blev rost.
Temaer
Hvordan griber vi det an, når vi ønsker at videreudvikle institutionens mulighed for at gå fra flerfaglig til tværfaglig indsats ?
Videreudvikling af metoder til planlægning af rehabiliteringsindsatser, når der er tale om erhvervet døvblindhed.
Praksishistorie nr. 32
Institution / Organisation: Center for kommunikation og hjælpemidler, Regionalt Videnscenter,
tværfagligt team
Kontaktperson: Birthe Lis Kristensen, områdeansvarlig, synskonsulent
Kilde: Praksishistorie 32 i "Rehabilitering i Danmark 2010
- beskrevet gennem praksishistorier",Rehabiliteringsforum Danmark
November 2010
