Sven er 47 år. Han har igennem mange år levet med en skizofreen lidelse, der i perioder gør ham ude af stand til at klare sig selv. Sven har levet med sin lidelse siden han var sytten år. I perioder er Sven ofte indlagt. Sven kan i disse perioder ikke selv holde kontakten til sin
familie. Familien består af Svens mor på 75 år. Under indlæggelser isolerer Sven sig fra al socialt samvær og skal motiveres til at tage den ordinerede medicin.
Sven har egen bolig, (to værelser), midt i byen. Lejligheden er lejet, og han har boet der i flere år, der har ofte været problemer med lejemålet, idet Sven ikke får passet og vedligeholdt boligen. I perioder hvor lidelsen har været tiltagende, har naboer klaget over lugt og støj fra
lejligheden, og der har været to episoder, hvor der har været udbrudt brand i lejligheden.En gang var grundet glemte tændte stearinlys, og en gang grundet komfuret ikke var slukket efter anvendelse. Sven kunne blive i lejligheden, fordi kommunen greb ind, og tildelte Sven en
SKPér (Støtte Kontakt Person), der kunne besøge Sven et par gange om ugen. Sven har sin mor, men ellers ikke noget socialt netværk. Sven har ikke ønsket at komme på det dagtilbud kommunen har tilbudt for at støtte sven til at have social kontakt.
Et par gange om ugen går Sven ned på den lokale bodega og drikker et par øl. Sven sidder her for sig selv og er ikke aktiv i det sociale samspil.
Under de sidste par indlæggelser har Sven haft det rigtigt dårligt og er blevet indlagt under tvang. Sven var ophørt med at tage sin medicin og havde forskanset sig i lejligheden. Han ville ikke lukke SKPéren ind. Sven var også stoppet med at tage telefonen, men havde ved den
sidste telefonsamtale med sin mor sagt, at han ikke kunne holde til mere og ville tage sit eget liv.
Sven blev indlagt under tvang og blev behandlet på det psykiatriske center i tre måneder. Sven var svært hallucioneret, talte hele tiden om selvmord og blev tvangsmedicineret den første måned. Efter to måneder på centret var Sven i tydelig bedring, men fremstod både personligt og socialt langt svagere end tidligere.
Beskrivelse af aktivitet og forløb m.v.
Det psykiatriske center kontakter kommunen, da man mener tiden er inde til, at Sven skal udskrives. Centret vurderer, at Sven for en periode ikke vil være i stand til at klare sig i egen bolig. Sven har brug for omfattende hjælp.
Kommune holder et par møder med Sven og hans mor. Udgangspunktet for samtalen er det psykiatriske centers vurdering. Noget modstræbende samtykker Sven i kommunens forslag om et midlertidigt ophold på et botilbud. Opholdet vil vare til Sven er i stand til at flytte tilbage til
sin egen bolig.
Efter tre måneders indlæggelse, er Sven visiteret til et botilbud for mennesker der lever med en sindslidelse. Den kommunale sagsbehandler har sagt til Sven, at de ved først kommende
lejlighed skal udarbejde en Handleplan for forløbet. Sven har nikket uden at sige noget. Han orker ikke alt det papir.
Sven flytter direkte fra indlæggelsen ud på botilbuddet. Sven får tildelt en lille bolig, han umiddelbart er tilfreds med. Han havde først besøgt stedet og havde accepteret at skulle bo der for en periode. Botilbuddets medarbejdere havde forberet sig på at skulle møde og modtage Sven. Foruden Svens besøg på botilbuddet, havde Svens kommende kontaktperson besøgt Sven på centret to gange. Botilbuddet havde i forbindelse med visitationen modtaget nogle få dokumenter fra kommunen. Det nyeste dokument var lidt over et år gammelt. Der var
endnu ikke udfærdiget en kommunal handleplan.
Det psykiatriske center, kommune og botilbuddet, havde talt om at afholde et udskrivningsmøde, men da dette af forskellige årsager var blevet aflyst to gange, blev det ikke til noget.
Psykiateren journal, samt sygeplejeplanen blev ikke fremsent til botilbuddet. Botilbuddet udarbejdede i samarbejde med Sven en Tilbudsaftale/pædagogisk plan.
Betydning
Sven har i sammenhæng med sin indlæggelse samarbejdet med tre forskellige instanser. Psykiatrisk center, kommunen og botilbuddet. Koordineringen og planlægningen mellem de enkelte elementer i forløbet er meget mangelfulde. Der er en stor risiko for, at Sven ikke får
en tilstrækkelig faglig og kvalitativ behandling, hjælp og støtte i sit recovery forløb.
Fremmende/hæmmende faktorer
Der er en stor risiko for, at der vil være relevant viden vedrørende Sven, fra hver af de tre instanser, (psykiatrisk center, kommune, botilbud) der ikke er de andre bekendt.
Den utilstrækkelige koordinering af Svens forløb kan medføre, at indsatsen planlægges og udføres alene ud fra de oplysninger den enkelte instans vælger ud fra eget indsats perspektiv.
Selv om disse målsætninger vil blive udarbejdet i samarbejde med Sven, er der en risiko for, at den enkelte instansens faglige perspektiv ikke får de andre perspektiver med i planlægningen.
Resultatet kan medføre, at Sven får en række usammenhænge tilbud i sit forløb, hvor der ikke er sikret et samlet overblik for Svens recovery forløb.
Der vil i forbindelse med Svens sag, foreligge mindst fire forskellige planer; to fra det psykiatriske center, en fra kommune og en fra botilbuddet. Planerne er ikke koordinerede. Planerne er ikke udarbejdet til at kunne samstemmes. Der er ingen der har det samlede ansvar for
Svens forløb. Der foreligger ikke tilstrækkelig viden i de enkelte instanser om opgave og indsats for de øvrige aktører i Svens forløb. Sven bliver ikke gjort opmærksom på dette, i forhold til sit forløb.
Temaer
Der mangler overordnede planer for rehabiliteringsforløb for mennesker med en psykiatrisk lidelse. De planer der findes, er udarbejdet til at virke i den enkelte instans. Planer på tværs af de enkelte aktører i en given sag, planlægges og koordineres ikke tilstrækkeligt. Der er ikke en
enkelt instans eller koordinator, der har det samlede og samlende ansvar for forløbet.
Praksishistorie nr. 72
Institution/Organisation: Skovvænget. Region Hovedstadens Psykiatri.
Kontaktperson: Bo Christoffersen
Kilde: Praksishistorie 72 i "Rehabilitering i Danmark 2010
- beskrevet gennem praksishistorier",Rehabiliteringsforum Danmark
November 2010
