En borger, Karin, 49- årig pædagog, er visiteret til et 12 ugers KIA-forløb fra det kommunale Jobcenter. Karin har stresstilstand med depressiv enkeltepisode og ledsagende angstsymptomer. Samtidig har Karin også inden for det seneste oplevet mange smerter fra
lænderyggen, som kun er bekymret for kunne være alvorlig. Jobcentrets forventninger er at forløbet vil give støtte til restitution af stresstilstand med depressiv enkeltepisode og ledsagende angstsymptomer samt støtte til at bevare tilknytning til aktuelle arbejdsplads. Der
ønskes også en afklaring af om de nyopståede lændesmerter, har relation til alvor sygdom. På førstedagen er Karin igennem en tværfaglig screening af funktions - og arbejdsevne (Work Disability Screening). Screeningingterviews foretages af koordinator med socialfaglig
baggrund, læge, psykolog, aktivitetskoordinator (fysioterapeut) og kiropraktor. Den munder ud i en efterfølgende konference, hvor fagpersonerne præsenterer og udveksler ressourcer og barrierer i forhold til tilbagevenden til arbejde (TTA – processen), med henblik på en rehabiliteringsplan.
Forud herfor er afrapporteret i et elektronisk journalsystem, hvor ICF - klassifikationens kodning konkret anvendes, med ledsagende prosa, på hovedfelterne: Funktion, Aktivitet og deltagelse, Helbredsmæssige faktorer, Omgivelsesmæssige faktorer og Personlige faktorer.
For hver af disse beskriver fagpersonerne ressourcer, barrierer, gradient samt forslag til indsats, herunder med angivelse af igangværende interventioner fra eksterne parter i forhold til jobcenter/KIApro. Ved screeningskonferencen vedrørende Karin når teamet frem til en
overordnet målsætning om at øge hendes arbejdsevne så arbejdspladsfastholdelse var mulig med samme jobfunktion, baseret på gensidig interesse for arbejdsfastholdelse som en stærk ressource. Teamet identificerer følgende barriere: Angstanfald, akut belastningsreaktion, nedsat energi og handlekraft, smertesymptomer fra lænderyggen, men ingen tegn på alvorlig sygdom, nedsat koncentrationsevne og korttidshukommelse samt social isolation og fysisk inaktivitet som svære barrierer. Teamet vurderer endvidere, at Karin ved starten af forløbet er i "ikke-paratstadiet" i forhold til TTA – proces. Vurderingsgrundlaget er “Readiness for return to
work” – modellen (Franche RL et al.), som beskriver fem typiske faser i udvikling af forandringsparathed og motivation i forhold til TTA: Ikke – paratstadiet , Overvejelsesstadiet, Beslutningsstadiet, Handlingsstadiet og vedligeholdelsesstadiet.
Prognosen for Karins tilbagevenden er dårlig på kort sigt, og for delvis raskmelding vurderes den at være god inden for rammerne af de 12 -ugers indsatsforløb. Karin går til psykologsamtaler ved ekstern psykolog og oplyser at profitere heraf, men ses meget pinefuld
af angst, katastrofetanker og grådlabilitet. Hun går også til behandling hos praktiserende kiropraktor for lændesmerterne.
Rehabiliteringsplan:
Planen der foreslås Karin og som hun godkender, inden den sendes til Jobcentrets henvisende sagsbehandler, bliver: Opfordring til kontakt til egen læge med henblik på antidepressiv behandling. Koordinering med ekstern psykolog ved KIApro’s psykolog, konsultationer hos KIApro’s aktivitetskoordinator med henblik på at øge det fysiske aktivitetsniveau med daglig motion for at øge hendes energiniveau og bedre grundstemningen. KIApro's kiropraktor kontakter praktiserende kiropraktor og drøfter det meget sammensatte forløb og sammenhæng mellem smerteoplevelse og psykiskebelastning.
Derudover samtaler med KIApro’s psykolog/arbejdspladskonsulent angående stresshåndtering og social deltagelse. I forhold til TTA –processen skal arbejdspladskonsulent støtte, i form af deltagelse i omsorgssamtaler og møder med skoleleder angående mulighedserklæring og fastholdelsesplan med hensyntagende rammer og vilkår for tilbagevenden. Karin tilslutter sig planen, som følges op med status og justering i forhold til målsætning og udvikling i Karins
funktionsnedsættelse, efter 4 og 8 uger, som også er afrapporteringstidspunkter i forhold til Jobcentrets sagsbehandler. Justeringer baseres på samarbejdet med Karin og på feed-back fra
proces, indsatser og Karins egen handlen og vurdering i forhold til sin situation.
Rehabiliteringsproces
Karin tager aktivt i mod aktivitetsråd og stresshåndteringsværktøjer samt redskaber til angstreduktion. I en periode får hun antidepressiv medicin, men seponerer den igen senere i forløbet. Hun aftaler pause hos ekstern psykolog for at kunne have denne som sparringspartner efter genoptagelse af arbejdet. Både humør og energi svinger meget fra dag til dag, men hun overvinder angst ved at skulle samtale med lederen og gennemfører de første omsorgssamtaler på egen hånd.
Psykologsamtalerne har fokus på forhold til fag, kolleger og elever samt
opmærksomhedspunkter i forhold til selvbeskyttelse ved tilbagevenden, samt opgave- og ansvarsafgrænsning. Den aktive behandlingsindsats ved praktiserende kiropraktor udfases og overgår til en mere aktiv indsats, med fokus på generel fysisk aktivitet. Denne aktivitet
fastholder hun bl.a. ved aktiv inddragelse af eget netværk som social støtte. Ved 4- ugers status kan målsætningen fastholdes, hun har bevæget sig til beslutningsstadiet i forhold til TTA og har på det tidspunkt nogle uger til at forbedre sit daglige funktionsniveau, før der skal aftales konkret plan for tilbagevenden. Ved 8 - ugers status er hendes tiltro til at hun kan lykkes at vende tilbage steget, angstniveauet faldet, og hun er mere socialt aktiv.
Karin og arbejdspladskonsulent aftaler et møde med henblik på fastholdelsesplan med lederen og Karin udarbejder forslag til hvilke opgaver hun kan starte med. I hendes fravær har der været store budgetnedskæringer, så der er ubesatte stillinger. Planen er, efter 10 ugers forløb: Daglig arbejdstid 2 timer, med fokus på børnene og fritagelse for deltagelse i møder frem til fuld tid, som nås efter 2 måneder. Der er aftalt ugentlig evaluering med leder. Den daglige
arbejdstid øges med ½ time hver uge. Karin genoptager kontakten til ekstern psykolog som støtte i TTA processen og fastholder en daglig struktur med motionsaktivitet.
På afslutningstidspunktet har hun ind imellem stadig kognitive symptomer og svingende energiniveau og søvnkvalitet. Angsten er aftaget en del, men hun er sårbar overfor pres.
Prognosen vurderer teamet er god på kort sigt, under forudsætning af at fremgangen kan fastholdes på en måde, hvor der er balance mellem jobkrav og Karins ressourcer, herunder til fortsat restitutionsaktivitet og stresshåndtering.
Betydning
KIApro anvender med partnerskab med jobcentrene følgende definition på arbejdsrettet rehabilitering: ” En tidsafgrænset, planlagt proces med klare mål og virkemidler, hvor flere aktører samarbejder om at give nødvendig assistance til den sygemeldtes egen indsats, for at opnå
bedst mulig funktionsevne og deltagelse i arbejdslivet”. Beslutninger træffes i en helhedsorienteret, koordineret og sammenhængende proces. Det er af afgørende betydning i komplekse sager, at der sker forventningsafstemning med den henvisende part forud for opstart. Et arbejdsrettet rehabiliteringsforløb er der som oftest mange parter involveret, ikke mindst en arbejdsplads og en myndighed (jobcenter), der begge også har økonomiske interesser i et hensigtmæssigt
forløb. Partnerskabsbegrebet har erfaringsvist givet de rette associationer i for-hold til tværorganisatorisk samarbejde.
Fremmende/hæmmende faktorer
Fremmende:
Personlige ressourcer: Karins egen aktive indsats og stillingtagen til at vælge helbredshensyn frem for belastende arbejdssituation, hvis hun skulle blive tvunget til at vælge.
Omgivelsesmæssige ressourcer: Den gode relation til leder og kolleger, social støtte fra personligt netværk. Overensstemmelse mellem forventninger fra Jobcentrets sagsbehandler og det tværfaglige teams målsætning og indsats, både mht. proces og resultat.
Eksterne professionelle ressourcer: Karins kontakt til ekstern psykolog. Hendes dialog med egen læge om medicinering.
Hæmmende:
At rammer og vilkår på en arbejdsplads ændres så meget under sygefraværet, at der er risiko for, at fastholdelsesplanen ikke kan gennemføres. Her var tale om millionbesparelse og 3 ubesatte stillinger, hvilket indikerer at arbejdspresset for det samlede personale påvirker
rehabiliteringsprocessen negativt. En perspektivering omkring marginalisering/udstødning af ikke 100% funktionsniveau hos medarbejdere, hvilket accentueres i en tid med lavere beskæftigelse, lukninger og nedskæringer, offentligt og privat.
Arbejdsgiverforpligtelsen omkring arbejdsfastholdelse er lovgivningsmæssigt skærpet, men ogsåp konjunkturafhængig.
Temaer
Temaerne i denne casebeskrivelse er; Arbejdsrettet rehabilitering, Interorganisatorisk opgaveløsning i rehabilitering, og ICF som forståelsesmæssig ramme i analyse af arbejds- og funktionsevne.
Praksishistorie nr. 67
Institution/Organisation: KIApro Aps. (Koordineret Indsats for Arbejdsfastholdelse)
Kontaktperson: Direktør Jørgen Kilsgaard
Kilde: Praksishistorie 67 i "Rehabilitering i Danmark 2010
- beskrevet gennem praksishistorier",Rehabiliteringsforum Danmark
November 2010
