Det overordnede formål med praksisforskningsprojektet – at udvikle ergoterapeutiske praksisser – har fra starten ligget fast, men de konkrete emner for delprojekterne er udpeget i samarbejde mellem praksis og bachelorstuderende i ergoterapi. Ergoterapeuterne i Odense
Kommune er således med til at beslutte hvor der er behov for forandringer og sikre at det felt der udforskes har relevans for praksis. Borgerne indgår i projektet som samarbejdspartnere med deres unikke viden om hvorledes ergoterapi påvirker deres rehabilitering og ikke mindst deres aktivitet og deltagelse i hverdagslivet, som er målet for den ergoterapeutiske indsats.
Projektet sigter på at forandre og udvikle den ergoterapeutiske praksis samt bachelorforløbet på Er-goterapeutuddannelsen. Praksisforskning ses som en teori og metode til den vidensproduktion der kaldes anvendt forskning som Professionshøjskolerne er ansvarlige for.
Projektets hensigt er bl.a. at udvikle kompetence i praksisforskning som teoretisk – metodisk tilgang udvikling af rehabilite-ringspraksiser hos undervisere på ergoterapeutuddannelsen, bachelorstuderende på ergoterapeutud-dannelsen samt ergoterapeuter ansat i Odense
kommune
Der har på nuværende tidspunkt været gennemført 4 bachelorprojekter i 2009-2010. De 2 første projekter viste, at de ergoterapeutiske rehabiliteringstilbud i Odense kommune i højere grad kunne tage udgangspunkt i den enkelte borgers ønsker og behov. Der blev derfor i
efteråret 2009 igangsat et udviklings og undervisningsforløb for ergoterapeuter der arbejder ved vedligeholdende træning og genoptræning i Odense kommune i alt 22 ergoterapeuter. 2
undervisere på Ergoterapeutuddannelsen sammensatte et udviklingsprogram over 3 hele udviklingsdage. Mellem mødegangene blev ergoterapeuterne bedt om at arbejde med udvikling af egen praksis ud fra et fokus de selv havde besluttet. De emner der blev arbejdet
med i denne del af projektet blev videreført til bachelorprojekter i det kommende semester, efteråret 2010.
Bachelorprojekternes teoretiske-metodiske tilgang var praksisforskning med grundlag i kritisk psykologi. De ergoterapeutstuderende er således i deres metode forpligtet til at inddrage borgeren som aktive deltagere i processes. Overordnet set kunne bachelorprojekterne konkludere at de ergoterapeutiske tilbud i Odense Kommune med fordel i højere grad kunne tage udgangspunkt i den enkelte borgers ønsker og behov i relation til rehabilitering til hverdagslivet. Terapeuterme tog derfor netop fat på emner i relation til rehabilitering, inddragelse af borgerne i rehabiliteringsplanlægningen, målsætning osv. i deres udviklingsforløb. Ud fra de problemstillinger terapeuterne arbejdede med udsprang der emner til de kommende bachelorforløb, et eksempel på dette er at nogle terapeuter arbejdede med inddragelse af de pårørende i målsætningen, det førte til et bachelorprojekt omhandlende inddragelse af de pårørende i rehabiliteringsprocessen (Kristensen 2010)
Der blev således skabt en cirkulær udviklingsproces mellem ergoterapeutuddannelsen, UCL og Odense kommune, hvor resultaterne fra bachelorprojekterne har ført til et udviklingsforløb for
praksis som igen affødte emner til nye bachelorprojekter.
Borgerne og de trænende ergoterapeuter er i fællesskab drivkraften i de forandringsprocesser projektet afstedkommer. Samarbejdet er med at til fremme udviklingen af rehabiliteringstiltag der er vedkommende for borgerne. Projektet kan bidrage til at sætte fokus på at borgerne
udvikler, vedligeholder og genskaber naturlige aktiviteter i hverdagen som der er ønsker og behov for hos den enkelte, projektet medvirker til at den ergoterapeutiske rehabiliteringspraksis kvalitetsudvikles og borgerens mulighed for at leve et så meningsfuldt, godt og sundt hverdagsliv i forhold til de ændrede livsbetingelser styrkes.
Betydning
De bachelorstuderende der har deltaget i projektet opnår kompetencer i forhold til forandring af praksis som tager udgangspunkt i borgernes behov og ønsker samt brug af naturlige aktiviteter i forbindelse med planlægning af rehabiliteringsindsatser. De studerende giver i evalueringen udtryk for at have fået udviklet kompetence og lyst til at arbejde videre med kvalitetsudvikling og igangsættelse af forandringsprocesser i fremtiden.
De trænende ergoterapeuter beskriver i evalueringen af projektet, at de har fået øget fokus på hverdagslivet både i forhold til målsætning og handleplan for rehabiliteringsindsatsen men også i deres daglige praksis. De oplever, at de er blevet mere bevidste om at tænke på hele rehabiliteringsforløbet frem for isoleret at tage stilling til den fysiske træning. Endelig oplever de også, at de er blevet bedre til at prioritere borgerens ønsker og mål samt evaluering af disse.
Lederne for de trænende ergoterapeuter oplever, at udviklingsforløbet har øget ergoterapeuternes kompetencer i den rehabiliterende tankegang, målsætning samt udviklet samarbejdet mellem borger og terapeut vedrørende den dynamiske målsætningsproces. De oplever samtidig, at samspillet mellem praksis og uddannelse som yderst betydningsfuldt for kvalitetsudviklingen i praksis samt gensidigt givende.
Udviklingsaktiviteter, som denne, beskrives generelt i University College Lillebælt som at bygge bro mellem praksis og forskning og derved bidrage til at drive professionerne frem, så de matcher morgendagens behov. Hensigten med dette projekt er i høj grad at udvikle den
ergoterapeutiske rehabiliteringspraksis samt fremme de studerendes evner bl.a. indenfor rehabilitering således at de kan varetage opgaver indenfor udvikling af rehabiliteringspraksis efter endt uddannelse.
Fremmende/hæmmende faktorer
Fremmende: Opmærksomhed på udvikling og rehabilitering, samarbejde mellem uddannelsesinstitution og praksis
Hæmmende: Besparelser, omrokeringer, omorganisering mindsker opmærksomhed på udvikling i praksis, villighed til at lade egen praksis analysere
Temaer
Beskrivelse af metoder til udvikling af rehabiliteringspraksis
Samspil mellem uddannelsesinstitution, praksis og borger
Udnyttelse af de studerendes ressourcer og kompetencer
Praksishistorie nr. 48
Institution/Organisation: Ergoterapeutuddannelsen, University College Lillebælt
Kontaktperson: Stina Meyer Larsen/Anne Karin Petersen
Kilde: Praksishistorie 48 i "Rehabilitering i Danmark 2010
- beskrevet gennem praksishistorier",Rehabiliteringsforum Danmark
November 2010
