Ny struktur frigiver millioner til skoleudvikling

Holbæk Kommune fortsætter udviklingen med bl.a. tre store IT-projekter og videreuddannelse af de ansatte i folkeskolerne Fremtidens Folkeskole rykker nærmere i Holbæk Kommune. Den nye skolestruktur er på plads, og det har allerede frigivet i alt 18,2 mio. kr. til konkrete forbedringer.

Holbæk Kommune kan i skoleåret 2012-13 bl.a. investere 2,6 mio. kr. i at videreuddanne medarbejderne på skolerne i forbindelse med inklusion og bedre undervisning. Skolerne får desuden en særlig udviklingskonsulent. Der bliver også 0,7 mio. kr. til lederuddannelser på bl.a. Copenhagen Business School.

Kommunen sætter desuden turbo på IT-udviklingen for mere end 3,5 mio. kr.:

”Uddannelsesparat.dk” skal bidrage til, at skoleeleverne bliver bedre forberedt til at tage en ungdomsuddannelse.

”E protokol” vil være skolernes våben i kampen mod fravær i de ældste klasser – bl.a. i form af sms’er til eleverne, når de ikke møder op til undervisning.

Forbedring af skolernes trådløse netværk.

Strategien virker
Agnete Dreier (F), som er formand for Udvalget for Børn, glæder sig over, at den ændrede skolestruktur er blevet gennemført uden væsentlige problemer:

- Strategien, som blev vedtaget i maj forrige år, udpeger de fire områder, hvor vi gennemfører forbedringer: Uddannelsesparathed, inklusion, faglighed og trivsel. Og for at nå målene sætter vi nu ind på fem områder: IT, kompetenceløft, fokus på mellemtrinnet, bedre inde- og uderum samt central støtte til skoleudviklingen, siger Agnete Dreier.

Udvalget for Børn frigav pengene på sit møde den 28. august.


Kontakt
For yderligere information kontakt Holbæk Kommune ved:

René Junker
Direktør for børn, unge og familier
Telefon 72 36 63 58
Mail: [email protected]
 

Holbæk Kommune på DenOffentlige.dk Holbæk Kommune
Aktivitet: Artikler: 43 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer