Marts 2007 henvist af overlæge i neurologi til Center for Hjerneskade i København. Efter forundersøgelse der indstillet til intensivt trænings/revalideringsforløb med henblik på tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Medens udgiften til træningsforløbet foresloges afholdt inden for Centerets regionale fritvalgsramme (således uden udgift for kommunen), blev kommunens jobcenter søgt om bevilling af revalideringsdelen. Jobcenteret vil ikke forlænge sygedagpengene, som
ophørte juli 2007, og heller ikke bevilge penge til revalideringsforløbet. Begrundelse: Trods ansøgningens indhold mente man ikke, der var tale om et for-revalideringsforløb.
Voksenafdelingen i Social- og Sundhedsforvaltningen var af den modsatte opfattelse og ville derfor heller ikke bevilge pengene.
Betydning
Den relevante revalidering kunne ikke iværksættes, og den skaderamte kunne ikke vende tilbage til arbejdsmarkedet.
Fremmende/hæmmende faktorer
Den hæmmende faktor var manglende overensstemmelse mellem afgørelsen fra forvaltninger inden for samme kommune med hensyn til betaling for genoptræning/ revalidering
Temaer
Kommunalreformen har ikke fjernet problemet med kassetænkning, men blot medført, at det er flyttet indenfor i kommunerne og er blevet et anliggende mellem de forskellige forvaltninger.
I mange kommuner mangler en koordinator med indblik i hjerneskadeområdet, hvilket medfører risiko for fejlvurdering eller unødig forsinkelse af sagsbehandlingen
Det lovmæssige grundlag for støtte til genoptræning/ rehabilitering efter sygehusfasen er kompliceret og tolkes forskelligt i forskellige kommuner. Det skal i aktuelle forbindelse anføres, at andre kommuners jobcentre bevilger lignende forløb som led i revalidering/forrevalidering via Aktivlovens kapitel 6.
Hovedhensynet i kommunerne vil ofte - og måske i stigende grad - være den kommunale økonomi, hvilket i aktuelle og tilsvarende tilfælde er yderst kortsigtet og på længere sigt kostbart for både de ramte og for samfundet.
Nationalt perspektiv:
Ifølge Landspatientregisteret indlægges hvert år omkring 10.000 mennesker kortvarigt på danske sygehuse efter hjernerystelse. Forskning gennem mange år har vist, at ca. 15% af disse vil få længerevarende følger (hovedpine, overfølsomhed for lys/lyd, koncentrationsvanskeligheder, nedsat hukommelse, træthed m.v.). Følgerne kan for disse mennesker være arbejdshindrende i op til flere måneder, og for omkring 5% (500 mennesker pr. år her i landet) bliver de kroniske, såfremt der ikke sættes ind med kvalificeret behandling.
Det er ikke muligt under det som regel korte sygehusophold at forudsige, hvem der vil få langvarige følger. Derfor forsynes disse mennesker almindeligvis ikke med en genoptræningsplan, og når problemerne viser sig at være langvarige, har de svært ved at blive henvist og/eller få bevilling til relevant genoptræning og revalidering. I kommunerne volder dette store vanskeligheder, da klienterne ikke er åbenlyst syge, men alligevel erklærer sig (og også er) uarbejdsdygtige i længere tid- eller for nogles vedkommende for altid, såfremt de ikke i tide får den rette kvalificerede hjælp. Resultatet er for den enkelte tab af både arbejdsfortjeneste og livskvalitet, og for samfundet et stort ressourcespild og øgede udgifter til offentlig forsørgelse.
Praksishistorie nr. 6
Institution / Organisation: Hjerneskadeforeningen, Brøndby Møllevej 8, 2605 Brøndby
Kontaktperson: Aase Engberg, Tuborg Boulevard 11,1.th, 2900 Hellerup
Kilde: Praksishistorie 6 i "Rehabilitering i Danmark 2010
- beskrevet gennem praksishistorier", Rehabiliteringsforum Danmark
November 2010
