Borgeren, MK er en yngre mand i begyndelsen af 20'erne. Han er flyttet fra provinsen til hovedstaden for to år og er samboende med sin kæreste i dennes lejlighed. Borgeren modtager pt. kontanthjælp, og kan på grund af angstproblematik ikke påtage sig beskæftigelse via ungeindsatsen, så hans økonomi er meget anstrengt. Tidligere har MK udtalt et ønske om, at tage en uddannelse på søfartsskole, men han tror ikke længere på, at det kan lade sig gøre. Han har svært ved at læse og skrive og er ikke istand til at læse de breve han modtager. Der er mistanke om, at borgeren ikke er så godt begavet, men det er ikke blevet udredt.
Tidligere har MK haft et blandingsmisbrug med alkohol, sniffing af lightergas og stoffer. MK drikker stadig ca. en gang om måneden, hvor han tit får blackout. Dog mener Rusmiddelcentret efter en visitationssamtale ikke, at der er grundlag for en decideret
rusmiddelindsats. De vurderer, at MK ikke har et decideret misbrugsproblem, men i stedet primært plages af en invaliderende angstlidelse.
MK er psykiatrisk uafklaret, men fremtræder emotionelt ustabil og har svært ved at styre sine impulser. Han lider af stærk angst, hvilket forhindre ham i at klare selv enkle hverdagsting som indkøb, at gå på kommunen og få et sygesikringsbevis, gå til tandlægen eller have nogen
form for beskæftigelse uden for hjemmet. Han har tidligere været indlagt på psykiatrisk afdeling fire gange i forbindelse med selvmordsforsøg, senest i 2008. Indlæggelserne har alle
været i provinsen, hvor MK tidligere boede.
Der er pr. 1.04. 10 blevet etableret et samarbejde mellem Råd og Indsats, Forebyggelsescentret og Jobcentret om, at skærpe indsatsen og koordinationen af samarbejdet om yngre borgere med manglende forsørgelsesgrundlag og med komplicerede psykosociale
problematikker.
Borgeren bliver i maj måned 2010 henvist til Rusmiddelcentret, som efter en indledende samtale konkluderer, at MK's misbrugsproblematik ikke længere er aktuel. Borgeren henvises videre til Råd og Indsats for at få hjælp med følgende problemer:
MK er overvægtig, og ønsker hjælp til at tabe sig
MK har dårlige tænder og har brug for omfattende tandlæge behandling
MK ryger og ønsker hjælp til rygestop
Mk lider at angst - beskrivelserne peger i retning af en social fobi, som ønskes afklaret i forbindelse med en psykiatrisk udredning,
MK er på kontanthjælp og ønsker hjælp til en afklaring af den trange økonomiske situation.
Råd og Indsats indkalder til en afklarende samtale mellem MK og en virksomhedskonsulent fra Jobcentret og en udviklingskonsulent fra Forebyggelsescentret. Målet med samtalen er primært at koordinere samarbejdet, og drøfte hvilke problemstillinger MK er mest motiveret
for at arbejde med og dernæst prioritere rækkefølgen af indsatserne, så det giver mest mening for borgeren.
På mødet er der enighed om indsatsområderne, men ikke umiddelbart om den tidsmæssige prioritering af indsatserne. Lederen fra Råd og Indsats forklarer MK, at der er evidens for, at nogle rækkefølger giver hurtigere og bedre resultater end andre, og at nogle ting tager
længere tid rent administrativt og praktisk end andre. F.eks. er det uhensigtsmæssigt at gå i gang med et rygestop kursus, som det allerførste, da det giver både fysiske og psykiske abstinenser, med uro og nedsat tolerance, hvilket ikke det bedste udgangspunkt for en
psykiatrisk udredning/ testning. Parterne enes derefter om rækkefølgen af indsatser og MK får en grafisk oversigt over de enkelte indsatser og deres tidsmæssige sammenhæng.
Planen strækker sig fra juli 2010 til januar 2011 og prioriteringen af indsatser er følgende: MK
skal først have sig et sygesikringsbevis, og dernæst skal han gå til egen læge for at få en henvisning til en psykiatrisk udredning. Dernæst skal borgeren have foretaget en psykiatrisk udredning og en test, der afklarer hans mentale formåen. Næste prioritering er at få tænderne
ordnet hos en tandlæge, at få kostvejledning og deltage i visiterede mortionsgrupper under Forebyggelsescentret, dernæst skal MK deltage i et visiteret rygestop kursus samme sted og arbejde sammen med Jobcentret om at finde et relevant arbejde eller påbegynde et realistisk
uddannelsesforløb. Flere af indsatserne vil forløbe samtidig og der aftales koordinerende møder undervejs mellem de implicerede fagpersoner og borgeren.
Betydning
I rehabilitering af yngre personer med mangelnde forsørgelsesgrundlag og sammensatte problematikker som uafklarede psykiske problemer og misbrug er det afgørende hurtigt at få udredt omfanget af misbrug og fastsat en eventuel psykiatrisk diagnose. Det er afgørende for
rehabiliteringen, at der skabes en vidensbaseret platform i forhold til evt. diagnoseafklaring og kortlægning af misbrugsmønstre inden man går videre med at få borgeren ind i et uddannelses- arbejdsforløb. En udredning/testning danner grundlag for at kunne målrette en
tværfaglig indsats i forhold til disse problematikker sideløbende med en afklaring af, hvilken tilknytning til arbejdsmarkedet, der er realistisk at arbejde henimod. Det er væsentligt at igangsætte realistiske og motiverende uddannelses- arbejdsforløb hurtigst muligt, med
hensyntagen til ovennævnte afklaring og kortlægning, så den yngre borger ikke permanent fastlåses i en marginaliseret medborgerposition på lav overførselsindkomst.
Fremmende/hæmmende faktorer
Fremmende elementer i forløbet er, at borgeren bliver aktivt inddraget allerede i planlægnings og målsætningsfasen af den rehabiliterende indsats. Der samarbejdes indledningsvist og løbende om koordinering og prioritering og tidsfastsættelse af de forskellige tværfaglige indsatser
og det er med til at målrette indsatsen. Det er fremmende for rehabiliteringsprocessen, at man planlægger en hurtig psykiatrisk afklaring af borgeren, som led i at få skabt en helhedsvurdering
af MK's funktionsniveau - også psykisk og begavelsesmæssigt. Desuden indtænkes borgerens vanskeligheder med at læse ved, at man laver en grafisk forløbsoversigt til ham i stedet for et traditionelt brev med tekst.
På baggrund af det tidligere så massive blandingsmisbrug, med efterfølgende selvmordsforsøg virker det hæmmende for rehabiliteringsprocessen, at der ikke planlægges forebyggende
foranstaltninger i forhold til MK's månedlige misbrug af alkohol, som ofte ender i balckouts.
Misbrugscentret kunne med fordel inddrages på konsulentbasis i forhold til forebyggelse af eventuel tilbagefald til misbrug og efterfølgende selvdeskruktiv adfærd.
Temaer
Koordinering, tidsfastsættelse, borger inddragelse, samspil mellem sektorer og tværfagligt samarbejde mellem Forebyggelsescentrert, Råd og Indsats, psykolog, egen læge, Jobcenter, Misbrugscentret, inddragelse af borgerens hele livssituation, vidensbaseret indsats.
Praksishistorie nr. 40
Institution/Organisation: Social- og sundhedsforvaltning
Kontaktperson: Rehabiliteringskonsulenter
Kilde: Praksishistorie 40 i "Rehabilitering i Danmark 2010
- beskrevet gennem praksishistorier",Rehabiliteringsforum Danmark
November 2010
