”Selvfølgelig er kontrol nødvendigt i et vist omfang, men det har taget overhånd, synes jeg. Det er revisorerne sikkert glade for. Men forestil dig, at vi kunne bruge pengene fra administration til udvikling. Det ville også være spændende for EU-Kommissionen,” siger Kristian Madsen.
Kristian Madsen har lang erfaring med EU-projekter.
VUC Storstrøm har det sidste års tid arbejdet med projektet Global Classroom, hvor EU giver halvdelen af de 24 millioner kroner, projektet koster. Af de penge går en million af EU-støtten til administration. Det er altså otte procent af EU-støtten eller fire procent af det samlede budget. Niveauet er meget normalt.
Se video om Global Classroom
Økonomichef ved VUC Storstrøm, Ib V. Pedersen, arbejder i det daglige med papirarbejdet.
”Det er minoriteten, der svindler, men det rammer os alle,” siger Ib V. Pedersen.
Det er de ekstra arbejdsgange, der nager økonomichefen. Udover hans regnskabsmanual på 50 sider med nationale krav, så har EU et ekstra sæt krav, der gælder for alle EU-lande.
”Vi lever i forvejen op til de nationale regler og har allerede en statsautoriseret revisor, der tjekker os. Men så skal vi tjekkes igen,” siger Ib V. Pedersen.
20 mapper med papirlønsedler
Et konkret eksempel på ekstraarbejde i projektet Global Classroom er de 20 mapper med lønsedler, som Ib V. Pedersen udelukkende har stående som følge af EU-krav. I det normale, danske system er de elektroniske lønsedler accepteret. Men EU stiller krav om, at lønsedlerne skal være på papir, og samtidig skal hver enkelt medarbejder skrive under på at have modtaget lønnen.
”Der har man ikke fulgt med teknologien. Man burde tage hensyn til, om det er kontante penge, der bliver udbetalt, for så skal der være stramme krav. Men når det er elektronisk og via banker, så er sikkerheden bedre,” siger han.
Et andet eksempel på streng kontrol var fra en tur til Letland, hvor nogle lærere havde købt for 90 kroner i en hotelbar. Der stod ikke specificeret, hvad pengene var brugt på, og så ringede en medarbejder fra EU’s revisionsfirma for at spørge, om der var ekstra dokumentation på, hvad pengene var brugt på.
”Pengene var brugt på noget vand eller øl, og det var helt efter reglerne. Det kalder jeg bureaukrati for 90 kroner. Så er man nede og kigge i småting,” siger Ib V. Pedersen.
Kontrol er blevet strammet - håb om vending
Økonomichefen har arbejdet med regnskaber i uddannelsessektoren i mange år og beretter om strengere og strengere krav.
“Min erfaring er, at det hele tiden bliver strammet. Jeg var med til et projekt for 15 år siden, hvor det var et samarbejde med en erhvervsskole i Stetin i Tyskland. De kom herop og lærte om, hvordan vi arbejdede og omvendt. Dengang var der ingen ekstra kontrol. I dag er der alt for mange kontrolinstanser, der skal på,” mener økonomichefen.
Han sætter derfor sin lid til, at så mange som muligt af EU-Kommissionens 120 forenklingsforslag bliver vedtaget af EU-Parlamentet og medlemslandene i Rådet. Det er eksempelvis forslag om at uddele flere penge på baggrund af resultater, færre revisionsbesøg og større digitalisering, som han synes om.
”Jeg synes, det er glimrende. Det forenkler jo de små beløb. Det er vigtigt,” siger Ib V. Pedersen.
Også Kristian Madsen, der har lavet EU-projekter siden 1982, er lunken omkring fremtidsperspektiverne.
”Jeg har før været med i en kommission, hvor jeg var med til at give gode råd, og jeg kan ikke ligefrem sige, at det er gået den vej,” siger projektchefen.
20 aflåste computere
Et eksempel, Kristian Madsen særligt husker, var, at hans skole kun måtte bruge nogle nye computere, som skolen havde købt til et EU-projekt, til netop EU-projektet. De måtte ikke bruges til anden undervisning, var kravet fra EU.
”Vi måtte vise revisoren, at computerne var låst inde i et lokale. Det er mange år siden, men denne type regler har nok afskrækket mange,” siger Kristian Madsen.
Men pointen er sikkert, at man ikke skal søge penge fra EU til et pro forma-projekt for at få dækket udgifter til indkøb, som man skulle bruge i en anden forbindelse. Giver det ikke mening?
”Det er en fejltolkning, mener jeg. Man bør i stedet se det som, at computerne ikke bare er en gevinst for projektet, men også for andet derudover,” siger Kristian Madsen.
Projektchefen ser frem til, at der kommer reformer. Et problem er blandt andet, at EU i dag har forskellige regler i for viften af EU-programmer. Derfor kan det tage lang tid at sætte sig ind i reglerne, hver gang man går i gang med et nyt EU-projekt. Det er dog vigtigt, at EU sætter en lav underlægger, når de ensretter regler, påpeger han.
”Hvis du hæver niveauet til det sværeste, så er det ikke godt med ens regler,” siger projektchefen.
”EU skal gøre det mere enkelt,” siger han.
/Sjælland EU Nyt/
