Viden om og kendskab til hjælpemidler, der støtter nedsatte kognitive funktioner (ICF terminologi: mentale funktioner) samt metoder til dataindsamling, analyse samt formidling, opfølgning og evaluering er ikke basisviden hos hjælpemiddelsagsbehandlere. Derfor har
personer med nedsatte kognitive funktioner ringere mulighed for at bevare deres aktiviteter, deres hverdagsrytme og dermed deres livskvalitet set i forhold til personer med nedsatte fysiske funktioner, der traditionelt får den rollator, kørestol eller rampe m.m., når de har en
varig lidelse.
En tilpasset og individuel rehabilitering med en relevant hjælpemiddelindsats kan for personer med nedsatte kognitive funktioner forlænge deres "normale" tilværelse, give større selvstændighed (1,2,3,4). Veltilpassede hjælpemidler fremmer selvstændighed og forlænger de for personen normale aktiviteter (5)
Beskrivelse af aktivitet og forløb m.v.
Hjælpemidler fremmer selvstændighed og forlænger de for personen normale aktiviteter(5)Jens Jensen er 69 år gammel og bor sammen med sin kone, der stadig er i job. For 2 år siden fik han stillet diagnosen Alzheimers sygdom. Han går på et ældrecenter mindst 2 gange
om ugen og deltager stadig i nogle foreningsmøder, hvor han møder gamle bekendte. Desuden holder han af at se sport på TV. Jens fortæller, at han ikke mere kan forstå, hvor lang fx en halv time er, og derfor bliver han tit usikker og ængstelig bl.a. fordi han er bange for at komme for sent til foreningsmøder eller til aktiviteter i ældrecenteret. Desuden er hans kone bekymret for, om han nu husker sine aftaler, når hun er på arbejde.
En elektronisk kalender.
Under diagnoseafklaringen fik Jens en funktionsvurdering. Herefter forslog hospitalet en elektronisk kalender som et aktuelt hjælpemiddel, og en ansøgning til kommunen om at få bevilliget den elektroniske kalender blev afsendt. Ægteparret fik dog afslag på ansøgningen, fordi
sagsbehandleren i kommunens hjælpemiddelafdeling skønnede, at patienter med Alzheimers sygdom ikke ville være i stand til at benytte en elektronisk kalender. Med hospitalets hjælp ankede ægteparret afgørelsen, og efter ½ år fik Jens bevilliget hjælpemidlet med den klausul, at hans kone skulle indsende en rapport om, hvordan hjælpemidlet fungerede efter seks ugers anvendelse.
Da kalenderen blev bevilliget, var der gået næsten 1 år, siden behovet var blevet erkendt, og efter at have fået kalenderen i brug, mente ægteparret, at de kunne have haft god støtte af den meget tidligere, og at det kunne have sparet dem for mange bekymringer.
Oplæring og anvendelse
Firmaet, der solgte den elektroniske kalender gav ægteparret nogen oplæring i brugen af den, og Jens’ hustru sat sig grundigt ind i brugsanvisningen.
Kalenderens alarmfunktion minder Jens om, hvad han skal på de rette tidspunkter. Fx bliver han mindet om, hvornår han skal stå op, når han skal til møder eller andet, når han skal spise frokost og tage piller osv.
Det er hans kone, som koder aktiviteterne ind med tekst, billeder og ringetone. Hun plejer at åbne kalenderens låg, så er det lettere for Jens at se funktionsknapperne. Når den elektroniske kalender giver en alarm, læser han beskeden og trykker på OK-knappen. Den elektroniske kalender har betydet, at Jens kommer rettidigt til sine aftaler, at han husker andre gøremål, samt at konen ikke på arbejdet behøver at være bekymret i forhold til, om Jens nu husker sine aktiviteter.
Kalenderen er altid placeret i opladeren på et centralt sted i lejligheden. Dermed er det sikret, at den altid virker.
Den elektroniske kalender er det eneste hjælpemiddel Jens har på nuværende tidspunkt. Men Jens kunne evt. have brug for flere hjælpemidler, der kan støtte hans tidsforståelse og dermed skabe tryghed i dagligdagen. Det kunne fx være en automatisk dag og nat-kalender, der hele tiden viser navn på dagen, dato, hvad klokken er og hvad tid, det er på dagen. Jens har desuden fortalt, at han er bange for at miste nøglerne til lejligheden, det havde han gjort en gang, og det gjorde ham meget nervøs. En dørlås som kan betjenes via et armbånd kunne måske give tryghed. Desuden kniber det efterhånden med selvstændigt at betjene mobilen og fjernsynsbetjeningen. Enkle modeller, der er lette at betjene kunne komme på tale. Det kniber også efterhånden med at få taget medicinen i den rigtige dosis. Her kunne elektronisk medicindocering være aktuel.
Hans kone har også hørt om komfurvagten og el-vagten, som kan hindre brand, hvis man glemmer at slukke komfur eller elektriske maskiner efter brug. De kunne hjælpe til, at Jens kunne fortsætte med at lave kaffe og spejle sig et æg, som han plejer. Hun er nemlig nu lidt
nervøs, da han har glemt at slukke komfuret et par gange.
Betydning
Følgende rehabiliteringsaspekter er i fokus: Helhedsorienteret afdækning af borgerens hverdag og aktiviteter, koordinering og sammenhængende samt vidensbaseret indsats.
Fremmende/hæmmende faktorer
Fremmende faktorer:
- at fagfolk har den nødvendige videnbaserede viden inden for de områder, de beskæftiger sig med.
- at der foretages en helhedsorienteret analyse og en sammenhængende koordinerende indsats.
- der kan spares penge ved en vidensbaseret helhedsorienteret indsats fx i forbindelse med, at Jens selvstændigt kan forsætte mange funktioner, så hans kone kan fortsætte på arbejdsmarkedet og så han ikke behøver personhjælp.
Hæmmende faktorer:
- At fagfolk mangler den nødvendige viden og uddannelse til at foretage helhedsorienterede analyser og koordinering i forhold til rehabilitering ved nedsatte kognitive funktioner
Temaer
- kognitive funktioner
- hjælpemidler
-helhedsorientering
- vidensbasering
Litteratur:
1. Jensen, L. Hurnasti, T. Holthe, T. Månsson, I. et al. Teknik og demens i norden. Hvordan mennesker med demens bruger hjælpemidler. Høje Taastrup: Hjælpemiddelinstituttet; 2008.
2. Gisterå EM. Lavsund M. Konsekvenser av IT-insatser till barn med DAMP/ADHD och närliggande funktionshinder. Vällingby: Hjälpmedelsinstitutet; 2001
3. Smideman, G., Konsekvenser av IT-insatser till personer med hjärnskada. Vällingby: Hjälpmedelsinstitutet; 2001
4. Grönberg E. M. "För första gången på länge är jag en vanlig människa" - en kvalitativ utvärdering av projekt Human Teknik, psykiska funktionshinder och hjälpmedel. Karlstad: Inst för samhällsvetenskap, Social omsorgsvetenskap, Inst för Kvalitets- och Utvecklingsarbete; 2005
5. Grundbog om Hjælpemidler. Munksgaard 2010.
Praksishistorie nr. 56
Institution/Organisation: Hjælpemiddelinstituttet
Kontaktperson: Lilly Jensen
Kilde: Praksishistorie 56 i "Rehabilitering i Danmark 2010
- beskrevet gennem praksishistorier",Rehabiliteringsforum Danmark
November 2010
