Rigsarkivet

På Kalvebod Brygge i København ligger det nye Rigsarkiv. Arkivet er bygget til at kunne rumme omkring 370 hylde-kilometer med arkivalier, hvilket svarer til godt og vel 800 års danmarkshistorie.

Rigsarkivet er anlagt som et offentlig-privat partnerskab (OPP) med privat finansiering (svarende til standardmodellens scenarium 1). Arkivet er samtidig det første statslige OPP. Det vil sige, at det er en privat virksomhed, der har designet og bygget arkivet, og som står for driften og vedligeholdelsen frem til 2037. OPP-leverandøren varetager den løbende vedligeholdelse og rengøring af Rigsarkivet.

Rigsarkivet blev udbudt i konkurrencepræget dialog. Det gav vide rammer for at drøfte løsninger og bidrog positivt til, at opgaven kunne præciseres i samarbejde med markedet.
Kontrakten vedr. Rigsarkivet blev indgået i juni 2007, og byggeriet stod klar til ibrugtagning juni 2009. Ved aftaleperiodens ophør har staten en køberet til arkivet ligesom OPP-leverandøren har en salgsret. Hvis hverken købsret eller salgsret udnyttes, kan bygningen fortsat anvendes til Rigsarkiv på almindelige lejevilkår.

Værd at bemærke - Innovation og kvalitet i byggeriet
Rigsarkivet er en bygning med en helt særlig funktion, som kræver en speciel opbygning og teknologi. Der er tale om en bygning med et avanceret højlager med et særlige hylde- og trucksystem, der gør det muligt hurtigt at finde og hente arkivalierne frem. Endvidere skal arkiverne have et stabilt indeklima og en høj brandsikkerhed, så arkivalierne bevares bedst muligt. OPP-løsningen har givet den private leverandør plads til at udvikle gode og nytænkte løsninger på disse problemstillinger.

Tre skarpe til Bygningsstyrelsen (tidl. Slots- og Ejendomsstyrelsen) v/ Enhedschef Signe Primdal Rahbek

Hvad er det bedste, der er kommet ud af projektet?

Med forbehold for forløbet af driftsfasen har vi demonstreret, at det er muligt at benytte OPP i staten. Der er skabt en sammenhæng mellem anlæg og drift og en fornuftig allokering af risici.

Samtidigt er det lykkedes at opnå innovative løsningsforslag for især de tekniske løsninger, som havde været vanskelige/dyre at opnå i fx et statsbyggeri. Endvidere giver OPP-aftalen incitament til, at bygningen lever op til den ønskede funktionalitet i aftaleperioden.

Hvad var det sværeste ved projektet?

Både OPP og konkurrencepræget dialog var nyt for os i dette projekt. Der blev derfor brugt en del interne og eksterne ressourcer, men det vurderes at være forventeligt ved en ny projekttype. Samlet set er det vores vurdering, at vi har brugt færre ressourcer end ved et tilsvarende byggeri, som ikke var organiseret som OPP.

Hvilke erfaringer vil du tage med til næste projekt?

Det viste sig at være lige så vanskeligt for den offentlige part at slippe bygherrerollen og agere som bestiller, som det kan være for den private OPP-leverandør at påtage sig bygherrerollen. Dette skal der være fokus på, så man ikke fra offentlig side begynder at blande sig for meget i OPP-leverandørens konkrete løsninger. Fokus bør være på at udarbejde et godt udbudsmateriale baseret på de funktionsbaserede krav og så i øvrigt overlade det til den private part at sikre overholdelsen af disse. Mange af de erfaringer, vi gjorde os ved Rigsarkivet, er efterfølgende benyttet ved de senere OPP-projekter.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen på DenOffentlige.dk Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Aktivitet: Artikler: 20 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer