Smartphones kan støtte skolebørn med ADHD

25/12/2012 10:37

Servicestyrelsen

Smartphones kan give børn og unge med autismespektrum-forstyrrelser og ADHD mere struktur på skoledagen og medvirke til at reducere konflikter. Det viser et forsøg i to folkeskoler.

Socialstyrelsens forsøgsprojekt for elever fra 6. til 9. klassetrin er nu evalueret. Flere af de medvirkende lærere har erfaret et stort kvalitativt potentiale i at bruge smartphone-teknologien til at skabe en visuel dagsstruktur for eleverne, til tidsstyring vha. timere, til pauseunderholdning og som livline, hvis konflikter er under opsejling. Samtidigt har det dog vist sig at være vanskeligere end forventet at implementere teknologien i praksis.

Projektet har haft til formål at undersøge, om smartphones kan gøre målgruppen mere selvstændig og dermed bidrage til øget livskvalitet og et mindre behov for pædagogisk støtte.

På grund af en lav grad af implementering har det ikke været muligt med sikkerhed at påvise, i hvilket omfang brugen af telefonerne kan bidrage til at reducere elevernes behov for pædagogisk støtte i hverdagen. Meget tyder dog på, at lærerne skal bruge mindre tid på konflikter takket være teknologien. Herved kan ressourcerne bruges på anden støtte, der er mere rettet mod undervisning. Det kan give eleverne større udbytte af undervisningen og en mere tryg skolegang. Projektet vurderer derfor, at telefonerne potentielt kan være en god pædagogisk støtteforanstaltning for eleverne.

Evaluering og resultater
Evalueringen viser blandt andet:

- At flere lærere påpeger et kvalitativt potentiale i at bruge teknologien til at skabe en visuel dagsstruktur for eleverne, til tidsstyring vha. timere, til pauseunderholdning og som livline, hvis konflikter er under opsejling.

- At det er vanskeligere end forventet at implementere teknologien i praksis.

- På grund af en lav grad af implementering, har det ikke været muligt med sikkerhed at påvise, i hvilket omfang brugen af telefonerne kan bidrage til at reducere elevernes behov for pædagogisk støtte i hverdagen.

Download hele evalueringen her.

Mest Læste

Annonce