Specialpædagogisk bistand

Denne case beskriver henvendelse om specialpædagogisk bistand til pige med nedsat læse- og skrivefunktion i specialklasse i folkeskolen. Casen beskriver vurdering af behov for støtte og tiltag samt gældende lovgivning på området. Casen beskriver forløbet udfra brugerperspektivet.Introduktion

En pige Camilla på 13 år, som går i specialklasse på en folkeskole, er diagnosticeret infantil autist og har som følge heraf kommunikativ funktionsnedsættelse, som viser sig ved, at hun har svært ved at læse og skrive på almindelig vis. Moderen oplever, at Camilla gerne vil kunne læse egne beskeder, blade og breve og at hun er ked af at skulle involvere moderen i alt. I skolen har moderen talt med klasselæreren, der ligeledes vurderer, at Camilla kunne have gavn af hjælpemidler. Moderen ved ikke rigtig, hvad hun skal gøre, for at kan få disse hjælpemidler og kontakter Videnscenter for rådgivning om, hvor og hvordan hun skal henvende sig.

Beskrivelse af aktivitet og forløb m.v.
Camillas mor retter hevendelse til Videnscenteret med forespørgsel om, hvordan Camilla han få nogle hjælpemidler, som dels skal benyttes i skolen i undervisningen og dels som læseredskaber i hjemmet. Moderen kommer i kontakt med IKT konsulent. Moderen ønsker at ansøge om kommunikationshjælpemidler til Camilla, idet hun oplyser, at skolen ikke giver tilskud til hjælpemidler. For at belyse sagen, er der behov for dokumenterende oplysninger om Camillas funktionsevne, funktionsevnenedsættelse, aktivitet og deltagelse såvel i skolen som i
hjemmet. Moderen oplyser, at Camilla har været gennem flere undersøgelser og at hun vil kunne fremskaffe disse oplysninger. Moderen sender lægeudtalelser, status på undervisnignsplan fra klasselærer og vurdering fra PPR til IKT konsulenten, som benytter disse
som grundlag for rådgivningen.

Camilla er infantil autist og går i specialklasse i folkeskole. Camilla er glad for at gå i skole og interesseret i at lære og vil gerne deltage i undervisningen, når det er noget som interesserer hende og som hun kan håndtere. Camilla har vanskeligheder med sociale kontakter.
Klasselæreren har i forhold til undervisningsplan foretaget en vurdering af Camillas funktionsevne og funktionsevenenedsættelse i skoleregi.
Klasselæreren beskriver, at Camilla har massive vanskeligheder med hensyn til læseindlæring. Camilla har vanskeligt ved at afkode bogstaver og ord og forveksler og spejlvender sommetider bogstaverne. Enkelte bogstaver har Camilla meget svært ved at huske. Camille er til gengæld stærk i brugen af bogstavlyde, men det kræver, at hun får sagt bogstaverne højt.
Som følge heraf har Camilla en meget ufleksibel brug af læsestrategi. Klasselæreren vurderer, at Camillas læsevanskeligheder er så massive, at det kan være relevant at undersøge, hvorvidt der kan tilbydes hjælpemidler til Camilla, så hun kan hjælpes i situationer, hvor hun ikke kan få støtte af eksempelvis en lærer eller en voksen i forbindelse med læsening. Klasselæreren har afprøvet læsepen med Camilla til udvalgte danskopgaver og dette har fungeret fint og Camilla har ligeledes haft stor glæde af at høre lydbøger med alderssvarende indhold.
Skolelederen er bekendt med denne udtale og vurdering i forhold til Camillas elevplan.
 

Camilla er for flere år siden visiteret til specialklassen via kommunens PPR (pædagogiskepsykologiske-rådgivning) og af papirerne fremgår, at Camilla har kommunikative funktionsnedsættelser, men der er ikke taget stilling til, om der er behov for hjælpemidler. Skolelederen giver over for moderen udtryk for, at det ikke er skolen, som giver tilskud til
hjælemidler. Moderen vil meget gerne sikre Camillas muligheder for optimal indlæring i skolen og samtidig vil hun også gerne give Camilla rum for mere selvstændighed i den private kommunikation.Moderen er rådvild og ved ikke hvad hun skal gøre for at finde og få de
nødvendige hjælpemidler til Camilla.

IKT konsulenten læser de fremsendte papirer fra læge, PPR, undervisningesplan og gældende lovgivning på området.
Af klasselærerens udtalese fremgår det med al tydelighed, at Camilla har behov for særlig pædagogisk støtte som følge af en vedvarende funktionsnedsættelse og at der har været afprøvet udstyr, som fungerer med god effekt. dvs. løfter Camillas funktionsniveau, så hun opnår succes i situationer, hvor hun ellers oplever fiasko og giver op. Det giver Camilla mulighed for at blive stimuleret på alderssvarende vis på trods af, at hun har svært ved at læse, men at hun kan have gavn af at få indholdståelsen i en given tekst, ved oplæsning af denne, dvs. indlære på lige fod med andre, der ikke har læse- og skrivevanskeligheder.

Klasselæreren er ikke bekendt med fremgangsmåden til at iværksætte specialpædagosisk bistand i forhold til forældre, PPR´s og skolelederens rolle. Skolelederen er ligeledes ikke bekendt med gældende regler for området og egen rolle. Moderen er drivkraften i forløbet.
 

IKT Konsulent rådgiver moderen om rettigheder og gældende lovgivning på området og hvilke foranstaltning hun kan iværksætte.
 

Det er undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 885 af 07/07/2010 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogiske bistand, der er gældende lovgrundlag på området. Vejledning nr. 4 af 21.01 2008 forklarer og uddyber reglerne om fremgangsmåden
ved iværksættelse og forældrenes, PPR´s og skolelederens rolle, hvilke børn som er omfattet af disse regler og den praktiske fremgangsmåde ved iværksættelsen af specialpædagogisk bistand.
 

Moderen rådgives således til at kontakte skoleleder og give udtryk for ønsket om specialpædagogisk bistand i form af særlige undervisningsmaterialer og tekniske hjælpemidler som en forudsætning for, at Camilla kan opnå maksimal udbytte af undervisnignen i såvel
dansk som andre fag, hvor indholdsforståelsen er væsentlig. Camilla skal indstilles til ny vurdering ved PPR.
 

Lovgivningen udtrykker, at såfremt forældre ønsker en sådan PPR vurdering, skal en sådan test foretages. Herefter skal Camilla vurderes og PPR skal sende denne vurdering skriftligt til forældre og skoleleder. På baggrund af denne vurdering, skal der udarbejdes rammer for den
fremtidige undervisning og forældrene skal indgå i denne beslutning. Det er skolelederen, der træffer afgørelsen og denne skal begrundes skriftligt og ved evt. afslag skal skolen orientere om klagemuuligheder for afgørelsen. Klagen kan indsendes til klagenævnet for vidtgående
speicalundervisning. Det er ligeledes her, man kan klage, hvis skoleledern ikke vil henvise Camilla til PPR vurdering.
 

Moderen oplyser, at Camilla også ønsker at benytte udstyret i hjemmet. Det er et glimrende eksempel på, at Camilla er motiveret for at læse og en pædagogisk indgang til at forbedre danskkundskaber. Hjælpemidler til privat kommunikation ansøges efter serviceloven, men serviceloven er sekundær i forhold til undervisnigslovgivningen, dvs undervisningsloven går forud for serviceloven. Udstyret i Camillas tilfælde vurderes primært at skulle anvendes som støtte til undervisning og kan ligeledes benyttes supplerende i hjemmet til privat læsnign, som
udviddet pædagogisk tilgang til motivation til maksimal udbytte af undervisningen og øget selvstændighed i hverdagen. Lovgivningen præcisiserer, at der er sektoransvar, så den sektor, der udbyder en ydelse, skal sikre, at ydelsen er tilgængelig for alle, også at der i nogle
tilfælde skal stilles særlige hjælpemidler til rådighed såvel i skolen som i hjemmet. Skolen er forpligtet til at stille nødvendigt udstyr til rådighed. Såfremt skolen eller PPR ikke er i stand til at vurdere hvilket udstyr, der vil give Camilla størst støtte og gavn i undervisningen, kan der
ydes specialrådgivnign om valg af dette og evt. efterfølgende undervisning i brug ved regionalt videnscenter.
 

Betydning
Klasselærer vurderer, at der er fagligt grundlag for specialpædagogisk støtte til Camille, men klasselæreren er ikke bekendt med gældende lovgivning på området. Skoleleder er ligeledes ikke bekendt med lovgivningen. Der tages ikke initiativ til foranstaltninger. På baggrund af
manglende kendskab til lovgivning og økonomiske barrierer ved vurderingen af, om barnet kan have gælde af eller om det er nødvendigt med særlige specialpædagogiske tiltage, kan disse løsninger let undlades eller fravælges. Når barnet ikke får tilbudt de nødvendige støttende muligheder, får barnet ikke de optimale forhold for undervisningen og dermed får pålagt barrierer i indlæringsmuligheder og udvikling. Der er en væsentlig bremseklods for den samlede personlige og intellektuelle udvikling med evt. konsekvenser for den opnåelige
livskvalitet og selvstændighed samt ligeledes for den samfundsmæssige udgift på sigt. Indsatsen trækkes af forældre, som ofte er den aktivt deltagende i at iværksætte løsninger til barnet, ved mange instanser, på mange niveuer og meget ofte, når det drejer sig om et barn med væsentlig funktionsnedsættelse - en udtrættende og nedslidende proces for i forvejen hårdt belastede forældre.

Fremmende/hæmmende faktorer
Fremmende faktorer er en initiativrig mor, som tager kampen op og søger viden og støtte til at iværksætte foranstaltning. Det regionale videnscenter kan benyttes som specialrådgivnscenter med specialistviden inden for såvel produktvalg som rådgivng på lovgivning.
Begrænsende faktorer er manglende indsigt i lovgivning hos skoleleder og klasselærer og til tider begrænsninger i vurderingen med hensyntagen til økonomiske overvejelser på skolen frem for hensynet til hvilke tiltag, som vil optimere barnets muligheder for udvikling og læring. En anden barrierer er sektoransvarlighedsprincippet, hvor vurdering af hjælpemiddelbehovet kan kastes mellem undervisnignssektoren og serviceloven. De involverede personers
manglende kendskab til aktulle udstyr på markedet, som vil kunne støtte og brugen heraf.

Temaer

Skolens barriere ved specialpædagogisk bistand grundet manglende kendskab, evt. økonomisk barriere ved vurderingen. Sektoransvarlighedsprincippet. Nødvendigheden for mulighed for
specialrådgivning ved videnscenter.

Praksishistorie nr. 25

Institution/Organisation: Center for kommunikation og hjælpemidler, Regionalt
Videnscenter, teknologi

Kontaktperson: Lotte Bro, IKT Konsulent

Kilde: Praksishistorie 25 i "Rehabilitering i Danmark 2010
- beskrevet gennem praksishistorier",Rehabiliteringsforum Danmark
November 2010

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer