Studier er vejen til integration

På Syddansk Universitet i Kolding blander mange etniske grupper sig med hinanden, og det går gnidningsfrit. Nogle af de nydanske studerende har traumatiske oplevelser bag sig, andre ikke, men fælles for dem er, at de har bedre chancer for at blive integreret i det danske og koldingensiske samfund end så mange andre nydanskere.

”Ingen tvivl om det. Uddannelse er vejen til integration. Uddannelse er vigtig – også for etniske danskere”, siger Campuschef Jette Olsen, SDU. Hun kan ikke oplyse, hvor mange nydanskere, der studerer her, universitetet registrerer ikke de studerende efter herkomst eller hudfarve. Men der er mange, de fungerer godt i samfundet, og samfundet fungerer godt for dem.

”For mange nydanske forældre betyder det meget, at deres børn får en videregående uddannelse, så de bliver integreret og får sikret deres fremtid. For dem er der også en vis prestige i, at deres børn er veluddannede”, siger campuschef Jette Olsen.

Læs to personhistorier herunder:

Ana, 27 år:

Snigskytternes tid er forbi
Ana er 27 år, harmonisk, glad og veltilpasset. Selv om hendes tidlige barndom udspillede sig i en kælder i Sarajevo, Bosnien, hvor snigskytter hver dag høstede blodigt, hvor man knapt kunne gå uden for en dør og vende levende hjem, hvor granater føg og Balkankrigen rasede.

Hun er faldet godt til i Kolding, hvor hun bor i en lejlighed sammen med sin danske kæreste Morten og deres 19 måneder gamle datter. Hendes dansk er perfekt og helt uden accent, og hun har skrevet sit afsluttende speciale – på engelsk – til kandidatuddannelsen i amerikanske studier ved Syddansk Universitet. Ana Fressel har netop søgt sin første stilling som gymnasielærer i Ribe.

Også hendes forældre er højtuddannede, men da de kom til Danmark, måtte de tage fabriksarbejde, og de var i gang fra dag ét. Moderen, der er jurist, fik dog senere en arbejdsskade og er nu blevet tilkendt en førtidspension.

”Mine forældre har aldrig været bange for at slide i det, de har kæmpet hårdt for familiens skyld, og jeg er enormt stolt af dem”, siger Ana.
Også faderen har været meget syg. Da det endelig lykkedes for familien med FN’s hjælp at slippe ud af Sarajevo, var han lige blevet opereret for strubekræft og var meget afkræftet – sygdommen brød ud igen senere i Danmark men er nu atter i bero. Ana var otte år, lillebroderen fem. I Danmark blev familien forøget med en lillesøster.

”Det endte lykkeligt for os, og heller ikke det at have udenlandske rødder i Danmark er noget problem. Jeg føler mig ikke anderledes”, siger Ana Fressel.

Salah, 25 år:

Jeg lever som andre danskere.
Demokrati, diskussion og viden er vigtige ting i Salahs liv. Den 26-årige libanesiske palæstinenser er dansk statsborger, slap ud af Libanon til Cypern da han var tre år sammen med sine forældre, bedsteforældre og en lillebror. Det syriske militær havde været der og banket på døren, her var ikke længere sikkert at være. Året efter fik de asyl i Danmark sammen med en lille ny lillebror.


Salah El-Matari har en bachelorgrad i historie, er i færd med at afslutte sin kandidatopgave i mellemøstlige studier på Syddansk Universitet og satser på en karriere inden for administration, integrationssektoren eller medier.
Salahs far har en kiosk i Kolding og eget rengøringsfirma. Hans mor er tolk og oldfrue på Sofiendal Gods.

Salah bor i dag i Låsbygade i Kolding sammen med sin armenske kæreste. Altså et kristent-muslimsk forhold, men religion betyder ikke så meget for dem.

”Men selvfølgelig diskuterer vi ivrigt religion, politik, filosofi og alle andre emner, og der er ingen tabuer”, siger Salah, der taler et dansk, der er bedre end de fleste koldingenseres, og som føler sig ganske integreret i det danske samfund – og i studiemiljøet på SDU.

”Jeg tror, jeg var den første tosprogede på mit studium, men jeg har aldrig følt, at der blev gjort forskel. Lidt anderledes var det i folkeskolen og gymnasiet. 11. september og Muhammed-tegningerne gjorde en forskel, når man som palæstinenser manøvrerede rundt i verden og samfundet”, fortæller han.

Salahs 23-årige lillebror er i den danske hær som Afghanistan-udsendt, og den 19-årige yngste, der er kommet til siden flugten, har afsluttet en handelsuddannelse og vil gerne læse medicin.

”Jeg lever som andre danskere. Hvis forholdene i Libanon og Palæstina skulle blive bedre – hvad det ikke umiddelbart ser ud til – er jeg ikke sikker på, jeg ville vende tilbage som statsborger. Men jeg ville gerne arbejde for Danmark i Mellemøsten.”

Kolding Kommune på DenOffentlige.dk Kolding Kommune
Aktivitet: Artikler: 105 | Events: 1 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene: