Når børn og unge foretager sig handlinger eller har en adfærd, som vækker bekymring hos myndighederne, er der i nogle tilfælde tale om aktiviteter, som sker i en gruppe- eller bandesammenhæng.
Det er baggrunden for, at Ungekontakten i Vejen Kommune gennem det sidste år med succes har gennemført et forløb med forældrerådslagning. Et samarbejde med forældre til en gruppe unge mennesker, som de sociale myndigheder, skolevæsenet og ungdomsklubben igennem længere tid var bekymrede for.
Det fremgår af en rapport, som beskriver og evaluerer den første forældrerådslagning og de fem opfølgende rådslagninger, som blev gennemført og anvendt i Vejen Kommune som det første sted i landet. Rapportens forfatter, psykologen Jytte Faureholm, har fulgt forældrerådslagningen tæt og har blandt andet interviewet de deltagende forældre før, under og efter rådslagningen
Som et af forældresvarene udtrykker det citeret fra rapporten: ”Vi føler helt klart, at vi har indflydelse på det, der sker. Jeg føler vi er mere med i denne proces. Her er vi mere involveret. Før var vi mere udenfor. Nu er vi også en flok samlet. Så står vi mere samlet. Så føler vi os ikke som Palle alene i verden. Og det kan vi komme til. Vi er flere i samme båd. Ikke fordi vi skal dække os ind. Sidste gang stod vi selv – fuldstændig selv”.
Forældrene værdsætter endvidere, at de i kraft af rådslagningen fik skabt en fælles platform og et gruppefællesskab, som gjorde, at de opnåede større slagkraft, end når de samarbejdede med myndighederne enkeltvis. Desuden fremhævede forældrene, at de i løbet af rådslagningen havde fået et tættere forhold til deres barn og dermed bedre i stand til at forstå, hvor væsentligt det er at kende de kammerater, som børnene er sammen med i fritiden.
Projektet og samarbejdet startede med, at forældrene som gruppe fik tilbudt at deltage i en forældrerådslagning, som med tiden udviklede sig til et forældrefællesskab, som fik positive konsekvenser for de unge. De forældre, som var med gennem hele rådslagningsforløbet, er enstemmigt positive og anbefaler brugen af modellen i det fremtidige arbejde med forældregrupper til børn og unge, som myndighederne er bekymrede for.
Forældrerådslagningen er et supplement til familierådslagning, som Ungekontakten i Vejen Kommune har anvendt som model gennem flere år, når der skulle træffes beslutninger i en familie, hvor et barn eller et ungt menneske har brug for offentlig støtte. Men fordi familierådslagning er møntet på én familie og dens netværk, opstod ideen med at supplere denne model med forældrerådslagning i de tilfælde, hvor der er tale om problemer med grupper af børn og unge. Metoderne minder meget om dem, der bruges i familierådslagning. Forskellen er, at de involverede børn og unge og familiernes netværk ikke deltager her.
Også Ungekontaktens medarbejdere har gode og positive erfaringer med forældrerådslagningen, og vil også i fremtiden benytte modellen, forsikrer konsulent i Ungekontakten Keld Bjørbæk. ”Jeg kan kun anbefale andre at bruge metoden, hvis man har problemer med grupper af unge. Vores erfaringer viser, at det giver gode resultater at inddrage forældrene kollektivt i at finde fælles løsninger, som alle kan bakke op om og hjælpe hinanden med at følge til dørs”.
Ifølge Keld Bjørbæk er der stor interesse hos andre kommuner og offentlige myndigheder for at høre mere om Vejen Kommunes erfaringer med forældrerådslagningen. Rapporten om Vejen Kommunes forældrerådslagning er tilgængelig på kommunens hjemmeside: www.vejenkom.dk – For borgere - Børn og unge – Ungekontakten.
Fakta om forældrerådslagning
Forældrerådslagning består af et indledende informationsmøde, hvor fagpersoner – de professionelle – informerer om de bekymringer, der foreligger. På baggrund heraf og forældrenes reaktioner formuleres i fællesskab de spørgsmål, som forældrene nu skal arbejde videre med, ligesom forældrenes svar på spørgsmålene skal formuleres i en handlingsplan.
Næste skridt er et møde, hvor forældrene drøfter spørgsmålene uden at de professionelle medvirker. Fagpersonernes rolle i denne fase er udelukkende at bidrage, hvis forældrene får brug for viden om muligheder for offentlig støtte til at iværksætte nogle aktiviteter til børnene eller de unge. Når forældrene er nået til enighed om en plan, samles man med de professionelle fagpersoner for i fællesskab at drøfte, hvordan planen kan føres ud i livet. Sidste trin er møder, hvor alle deltagerne følger op på, hvordan det går med at føre planen ud i livet.
