Svendborg Kommune har sporet alt sit vejinventar

Infrastruktur

29/05/2012 13:00

Nick Allentoft

Affaldsspande, affaldsspande, hvor er I? Det spørgsmål stiller Svendborg Kommune ikke længere sig selv, efter kantpæle, vejbrønde, hegn, rabatter, græsplæner, planter, busskure - og affaldsspande - er blevet registreret med GPS. På sigt kommer det til at betyde større besparelser for vedligeholdelsen af veje og grønne områder.

- Vi har brugt moderne teknologi til at få registreret alt vores vejinventar. Så vidt jeg ved, at vi de eneste i Danmark, der har benyttet os af metoden til alle elementer, fortæller ingeniør Bo Benedictsen-Nislev fra Miljø og Teknik i Svendborg Kommune.

- Det får en kæmpe betydning for vores daglige arbejde. Én ting er at fortælle vores entreprenører, at de skal klippe vores hegn.

Noget andet - og meget vigtigere - er at kunne fortælle præcis hvor hegnet ligger, hvor langt det er osv. Dvs. vi kan nu beskrive opgaven meget mere præcist - og det har stor betydning for prisen. Vi vil jo som udgangspunkt gerne have lavet arbejdet så billigt som muligt, slutter Bo Benedictsen-Nislev.

GPS-registreringen startede i 2009, og næste trin i projektet er nu at få registreret drænledningerne.

Kontakt:
Bo Benedictsen-Nislev, Ingeniør
Miljø og Teknik
Telefon 62 23 33 65 / 40 15 70 20

Mest Læste

Annonce