Tredje gang var lykkens gang — både dygtighedsniveau og personlighedstype skal matche jobbet

Mange af politikerne var glade for Hans Bosendahl*, som var chef for Teknik- og Miljøforvaltningen. Hans udspil til de kommunale udviklingsplaner var visionære og blev fremlagt med entusiasme. Teknik- og Miljøudvalget var derfor tilbøjelig til at bakke ham op, da der begyndte at indløbe borgerklager over forvaltningens sagsbehandling. Der blev anket over uforståelige afgørelser og en nedladende kommunikationsform.

Visse formelle fejl måtte indrømmes. Men den politiske opbakning var der stadigvæk, selv om Bosendahl fik besked på at stramme op på forvaltningens arbejdsgange.

Tingene ændrede sig imidlertid ikke for alvor, og da kommunens største erhvervsforening satte sig i spidsen for en borgerprotest, der kom til at fylde en hel del i de lokale medier, blev det for meget for politikerne.

Økonomiudvalget greb ind og oprettede et særligt udviklingssekretariat, som ud over Hans Bosendahl blev udstyret med en enkelt medarbejder.

Nu skulle der ansættes en ny chef for Miljø- og Teknikforvaltningen, og valget faldt på den hidtidige souschef, Peter Punkberg, som var kendt for et højt fagligt niveau og en meget saglig og grundig sagsbehandling. Man hæftede sig ved, at hans sagsfremstillinger til udvalget var så fyldige, at der aldrig var brug for at stille uddybende spørgsmål.

Efter nogen tid voksede imidlertid et nyt problem frem: Sagsbehandlingstiden i Teknik- og Miljøforvaltningen krøb gradvist i vejret! Punkberg pegede på ressourcemangel; der var jo blevet overført ressourcer til det nye udviklingssekretariat. Dertil kom, at et par af de hidtidige medarbejdere havde søgt væk, og det var svært at tiltrække kvalificerede ansøgere til erstatning. Så nyttede det ikke meget, at Punkberg selv arbejdede til langt ud på aftenen for at komme til bunds i sagerne.

Efterhånden som situationen ikke blev bedre – men værre – blev der bestilt en konsulentundersøgelse. Konsulenternes konklusioner var ret klare: Medarbejdertilfredsheden var lav; især blev der klaget over, at Punkberg var dårlig til at uddelegere. Medarbejderne følte sig begrænsede og forsinkede i deres arbejde, fordi Peter Punkberg ønskede at følge så nøje med i alle sager, at de hele tiden måtte vente på hans godkendelse, før de kunne komme videre.

Trods det politisk pinlige ved at skulle skifte forvaltningschef for anden gang i løbet af to år, blev dét alligevel den endelige beslutning.
Det viste sig heldigvis helt acceptabelt for Peter Punkberg at vende tilbage til rollen som souschef, og der blev nu anset en ny forvaltningschef – Børge Bestorff – som godt nok havde en lidt atypisk faglig baggrund, men som til gengæld viste sig at være velovervejet og klar i sine beslutninger, samtidig med at han havde blik for de enkelte medarbejderes særlige talenter og forstod at udnytte dem.

Bl.a. kom han igennem med at lade sagsbehandlerne forelægge deres egne sager direkte for udvalget – “jeg kan jo alligevel kun gøre det på anden hånd,” som han sagde.

Morale: Punkberg er venlig, flittig og fagligt vidende. Men han fungerer på niveau 3 — hvilket en del af medarbejderne også gør. Dygtigheds-afstanden mellem dem og ham er derfor for lille til, at han kan fungere som deres naturlige leder.

Efter at være vendt tilbage til sin gamle rolle oplevede Punkberg faktisk stor fornøjelse ved at kunne koncentrere sig om at gøre det, han var god til.

* Alle navne er opdigtede af diskretionshensyn.


Denne tekst må frit kopieres til brug for undervisning og diskussion, på betingelse af at indholdet ikke ændres og at navnet ”Capability” og internetadressen www.capability.dk bevares som kilde. Derimod må indholdet ikke sælges eller gøres til genstand for anden kommerciel udnyttelse
En PDF-version kan gratis rekvireres ved henvendelse til: [email protected] eller [email protected].

© 2012 Niels Busch-Jensen

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer