Tværsektoriel implementering af ergoterapeutiske og fysioterapeutiske kliniske retningslinjer med det formål at kvalitetsudvikle koordinerede rehabiliteringstilbud

Introduktion

Fra sommeren 2009 til efteråret 2010 afvikledes et kvalitetsudviklingsprojekt omhandlende implementering af ergoterapeutiske og fysioterapeutiske kliniske retningslinjer indenfor
genoptræning af personer med apopleksi eller hoftenære frakturer. De kliniske retningslinjer var afledte af tværsektorielle genoptræningsforløbsbeskrivelser, der havde til formål at
medvirke til at ensarte og evidensunderbygge den daglige praksis på sygehuse og i kommuner samt inspirere til kvalitetsudvikling af de ergoterapeutiske og fysioterapeutiske ydelser som led i de tværfaglige teams samlede rehabiliteringsindsats


Genoptræningsenhederne i 15 kommuner og terapiafdelingerne i de 4 sygehusenheder har valgt at deltage aktivt i projektet.


Beskrivelse af aktivitet og forløb m.v.

Projektet havde til formål at bidrage til, at der udvikles grundlag for øget kvalitet og understøttelse af sammenhæng i patientforløb på tværs af sektorer. Sideløbende var der gevinst i form af kvalitets- og kompetenceudvikling på tværs af regional og kommunal
terapeutfaglig genoptræning, idet der blev arbejdet med implementering af fælles evidensbaserede kliniske retningslinjer.
 

International forskning understøtter, at en evidensbaseret praksis i form af anvendelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer forbedrer resultaterne for såvel patienter, som personale og organisation. Det kræver dog en særlig målrettet indsat på alle
organisationsniveauer at indarbejde evidensbaserede kliniske retningslinjer i praksis. Der er aktuelt ikke klar evidens for effekten af bestemte formidlings- og implementeringsstrategier og der er begrænset evidens for overførsel af modeller vedrørende forskningsformidling indenfor forskellige sundhedsfaglige professioner f.eks. sygepleje, fysioterapi og ergoterapi, idet professionerne varierer med hensyn til grundlæggende paradigmer, praksismodeller og
organisering af klinisk praksis. I de fleste tilfælde vil det være nødvendigt med multifaceterede strategier, der inddrager praktikerens aktive medvirken. Der er størst sandsynlighed for, at evidensbaserede kliniske retningslinjer bliver anvendt, hvis de reflekterer gængse normer, indeholder konkrete beskrivelser af forventede indsatser, og hvis de kræver få organisatoriske forandringer eller nye færdigheder.


I kvalitetsudviklingsprojektet var der udpeget lokale tovholdere, der indgik som informanter i projektforløbet. Tovholderne havde alle god kontakt til de trænende terapeuter, både når det gjalt genoptræning af patienter med apopleksi og patienter med hoftenære frakturer. Arbejdet
med at etablere samarbejde omkring dataindsamlingen skete ved afholdelse af et opstartsmøde med introduktion til de udvalgte lokale tovholdere. Efterfølgende deltog tovholderne i tværsektorelle netværk, der samarbejdede med projektmedarbejderne om den
efterfølgende implementering. Opstartsmødet og etableringen af netværk var iværksat for at sikre en vellykket implementering og dataindsamling, da det fra første færd var essentielt, at der sikredes indsigt i de udvalgte standarder, indikatorer og den valgte
dokumentationspraksis.


Projektets løbende datainsamling foregik dels elektronisk og dels gennem tre audits med stikprøver fra genoptræningsenhedernes og terapiafdelingernes dokumentation. Data og dokumentation indgik i auditeringen med henblik på at vurdere forløbenes kvalitet og anvendte
metoder samt for at identificere virksomme elementer med henblik på at udlede læring og erfaring til implementering i den fremtidige terapeutfaglige praksis.


Til belysning af hvilke kontekstuelle og organisatoriske faktorer, der vurderedes at ligge til grund for en vellykket implementering i praksis afvikledes fokusgruppeinterviews med informanter fra de deltagende genoptræningsenheder i kvalitetsudviklingsprojektet. I hvert
fokusgruppeinterview deltager 6 – 8 strategisk udvalgte repræsentanter.


Betydning

Projektet havde til formål at bidrage til at skabe strukturer og rutiner, der understøtter implementering af ergoterapeutiske og fysioterapeutiske evidensbaserede kliniske retningslinier indenfor genoptræning. Denne viden og erfaring kan tillige anvendes til
implementeringen af kommende genoptræningsforløbsbeskrivelser og implementeringen af Den Danske Kvalitetsmodel.


Fremmende/hæmmende faktorer

I oplægget til den lokale grundaftale for sundhedsaftalerne 2011-2014 fremhæves tre forskellige perspektiver på varetagelse af de sundhedsfaglige opgaver herunder kvalitetsudvikling. Her skelnes mellem sygehusenes tilgang til kvalitet, som angives at være
evidensbaseret og præget af en sundhedsfaglig forskningskultur, kommunernes kvalitetsarbejde med et tilsvarende udgangspunkt, men tilgangen er tillige præget af socialfaglighed og fokus på service og brugertilfredshed, og praksissektoren, som vurderes at
være præget af samme evidensbaserede tilgang som sygehusene, mens den mere helhedsorienterede patientkontakt i nogen grad er fælles med kommunal praksis.
I grundaftalen vurderes, at kvalitetsarbejdet i alle tre sektorer bør tage udgangspunkt i, at patienten/borgeren oplever et patientforløb med kontinuitet, klar og præcis kommunikation og fastlagt koordination mellem sektorerne.


De politiske, og dermed ledelsesmæssige prioriteringer, kan af og til vanskeliggøre rammerne for løbende implementering af en aktuel forskningsbaseret faglig viden. I overensstemmelse med oplægget til den nye grundaftale er den politiske dagsorden stadig, at der først og fremmest skal være fokus på den organisatoriske kvalitet, for eksempel at man lever op til ventetidsgarantier med henblik på at skabe sammenhængende forløb. Denne prioritering bevirker, at medarbejdernes tid og kompetenceudvikling bliver prioriteret på en måde, hvor den organisatoriske kvalitet til stadighed er i fokus og udvikles med de følgevirkninger, at der gives stramme rammer for evidensbaseringen af det faglige indhold af de sundhedsfaglige
ydelser, borgeren/patienten tilbydes - med deraf følgende forhaling af kvalitetsudviklingen af disse.
 

Projektets foreløbige resultater giver desuden et billede af, at implementering af forskning indenfor den terapeutfaglige praksis stadig er i en opstartsfase. Implementeringen opleves generelt som en kompleks og vanskelig opgave, der skal varetages sideløbende med de
primære arbejdsopgaver, der er direkte borger- eller patientrettede.

Temaer

Den politiske dagsordens fokus på den organisatoriske kvalitet medfører en forhaling af implementering af evidensbaseret viden og udvikling af den faglige kvalitet i indholdet af de sundhedsfaglige ydelser, borgeren/patienten tilbydes.

I takt med de obligatoriske krav om kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet er der brug for videnskabelige og faglige kompetencer, der kan være med til at sikre implementeringen af evidensbaserede sundhedsfaglige kerneydelser herunder terapeutfaglig rehabilitering.

Praksishistorie nr. 44

Institution/Organisation: Rehabiliteringsafdelingen, Odense Universitetshospital
Kontaktperson: Hanne Kaae Kristensen

Kilde: Praksishistorie 44 i "Rehabilitering i Danmark 2010
- beskrevet gennem praksishistorier",Rehabiliteringsforum Danmark
November 2010

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer