Case: Sygeplejerske (Mona) har mange års arbejdserfaring da hun rammes af psykose, OCD (Obessive-compulsive disorder) depression og selvmordstanker. Sygdomsfrembruddet sker i forbindelse med forældrenes død. Kort tid efter sygdomsfrembruddet mister Mona sit job på den somatiske afdeling, hvor hun indtil da har trives, været vellidt og været ansat i 11 år. Mona opsøger psykolog, og er kortvarigt i psykologisk behandling, inden psykologen henviser Mona til privatpraktiserende psykiater. Her opstarter Mona et længerevarende
samtaleterapeutisk/farmakologisk behandlingforløb (10 år). I takt med at Mona langsomt får det bedre, bliver det psykiatriske behandlingsforløb mindre intensivt (fra to gange om ugen, til en gang om ugen for afslutningsvis at foregå hver fjortende dag).
Sidenhen kombineres behandlingsforløbet med jobfastholdelsesprojekt i kommunalt regi, hvor jobforberedelsen (som noget særligt) blandt andet indeholder jeg-støttende aktiviteter. På baggrund af den samlede indsats får Mona efterhånden mod og kræfter til at gennemgå to
arbejdsprøvningsforløb på ordinære arbejdspladser og får herefter udarbejdet en ressourceprofil som peger på, at Mona fremover skønnes at kunne magte et fleksjob. Efter forgæves at have søgt at finde fleksjob indenfor eget fagfelt, tager Mona efter nogen tid kontakt til en særlig tilrettelagt jobskabelsesmodel (MB-jobskabelsesmodellen). MBjobskabelsesmodellen kombinerer efteruddannelse og praktik af sygeplejersker og andre sundhedsfagligt/socialfagligt uddannede mennesker, som rammes af psykisk sygdom og i den forbindelse mister deres arbejdsmarkedstilknytning. Gennem MB-jobkonsulenterne finder Mona fleksjob på prøve (praktikarbejdsplads) som sygeplejerske på socialpsykiatrisk botilbud.
Efter arbejdspraktikken fastansættes Mona på det socialpsykiatriske tilbud 22,5, time om ugen i fleksjob. Mona har i dag været ansat 11 år på det socialpsykiatriske tilbud i fleksjob, hun trives og er vellidt. I dag støtter Mona sig til privatpraktiserende psykoterapeut, gode venner,
godt job og en mild dosis antidrepressiv medicin. Mona definerer sig selv som "social recovered". (Definition på Social recovery: Borgeren kan stadig have kliniske tegn på psykisk lidelse, men symptomerne forhindrer ikke, at borgeren deltager i det sociale liv, herunder
arbejdslivet. 35/50% af de som rammes af svær psykisk lidelse har mulighed for social recovery. Kilde: Alain Topor: At komme sig, Videnscenter for Socialpsykiatri 2002.)
Beskrivelse af aktivitet og forløb m.v.
Beskrivelse af det tværsektorielle og tværfaglige samspil som danner en af flere baggrunde for Monas recovery/bedring. Tidligt udarbejder sagsbehandler og Mona en handleplan (Servicelovens §141 handleplan) for den sociale indsats omkring Mona, handleplanen får betydning for
sammenhængen i indsatsen og for Monas forståelse af den professionelle indsats samt giver Mona stor medindflydelse på egen sag. Mona bliver derved bindeleddet, den gennemgående person i mødet med psykiater, sagsbehandler, jobkonsulent, kommunale jobtrænere, MBjobkonsulenter samt ledere og mentorer på de arbejdspladser, hvor Mona arbejdsprøves. Den professionelle indsats er vidensbaseret, psykiater bidrager med relevant medicinering og jegstøttende/
styrkende/indsigtsorienteret samtalebehandling på psykodynamisk og kognitivt grundlag (evidensbaseret). Sagsbehandlere/jobkonsulent og jobtrænere samt den særlige MBjobkonsulent bidrager med en indsats baseret på den evidensbaserede metode Individual Placement
and support (IPS) samt Place-then-train metoden.
Jobkonsulenterne (både de kommunale og den særlige MB-jobkonsulent) samarbejder direkte med arbejdspladsledelsen og mentorerne på de arbejdspladser, hvor Mona arbejdsprøves og
opstarter i fleksjob. Mentorer er kolleger til Mona som varetager støttefunktion ift Mona på praktik-arbejdspladsen.
Betydning
Betydningen af en professionel rehabiliteringsindsats som inddrager borgeren selv som nøglespiller og gennemgående koordinator, gerne i større eller mindre grad støttet af en professionel koordinator, som eventuelt kan ansættes af borgeren selv på baggrund af Servicelovens §
141 handleplan og bevilligede midler.
Betydningen af udarbejdelsen af en handleplan som koordinerende element. Jvf. Servicelovens § 141 handleplan.
Betydningen af MB-efteruddannelse, som fører den ramte borger up-to-date med nyeste faglig viden indenfor borgerens fagfelt kombineret med en særlig håndholdt indsats fra den særlige
jobkonsulent, som blandt andet er tilgængelig for borgeren mange af døgnets timer.
Fremmende/hæmmende faktorer
Fremmende elementer: Mona udtrykker tilfredshed med følgende elementer i hendes rehabiliteringsproces:
A. Professionelle: (Målt på 0-10 skalaen. 0 = slet ikke fremmende i rehabiliteringsprocessen.
10 = særdeles fremmende i rehabiliteringsprocessen).
1. Psykoterapeut: Dengang 10. I dag 10.
2. Privatpraktiserende psykiater: Dengang 10. I dag ude af borgerens liv
3. Mentor i fleksjob: Dengang 9. I dag 9
4. Psykolog: Dengang 9. I dag ude af borgerens liv
5. Jobtræner 1: Dengang 9. I dag ude af borgerens liv
6. Leder i jobprøvning 1: Dengang 9. I dag ude af borgerens liv
7. Sagsbehandler, Dansk sygeplejeråd: Dengang 8. I dag ude af borgerens liv
8. Egen læge: Dengang ikke inde. I dag 7
9. Jobtræner 2: Dengang 8. I dag ude af borgerens liv
10. Kommunens jobkonsulent: Dengang 8. I dag ude af borgerens liv
11. Særlig jobkonsulent (Projekt Medarbejder med brugererfaring): Dengang 8
12. Uddannelsesansvarlig (Projekt Medarbejder med brugererfaring): Dengang 8
13. Mentor 1 jobprøvning: Dengang 7. I dag ude af borgerens liv
14. Leder på daghøjskole: Dengang 7. I dag ude af borgerens liv
15. Mentor 2 jobprøvning: Dengang 5. I dag ude af borgerens liv
16. Leder i jobprøvning 2: Dengang 4. I dag ude af borgerens liv
B. Andet fremmende: Monas netværk. Effekt af medicin. Medindflydelse hos sagsbehandler.
Udarbejdelse af ressourceprofil. Graduerende belastninger på jobprøvningerne. Dygtige ledelser og mentorer på jobprøvningerne. Den særlige MB-jobkonsulent og MBuddannelsesdelen (Projekt medarbejder med brugererfaring).
Hæmmende elementer: Første kommunale jobkonsulent. Første sagsbehandler. Skift af sagsbehandler efter at tillid er opnået.
Temaer
Uddannelse
Job
A. Forskellen på om patienten/brugeren selv formår at koordinere og være bindeleddet i den tværfaglige og tværsektorielle indsats - eller ej. Her formår Mona at binde indsatsen sammen, definere behov og tale egen sag/klage. Måske kan det være hensigtsmæssigt at arbejde med
at udvikle støtten til den enkelte borger således at denne bedre selv kommer til at kunne koordinere og være bindeleddet i den tværfaglige og tværsektorielle indsats. Denne støtte til borgeren kunne eksempelvis ske som tildelingen af en professionel koordinator, som yder
hjælp-til-selvhjælp/empowerment og undervisning omkring rettigheder/pligter til den ramte borger. Den professionelle koordinator må kunne overvinde fristelsen til selv at tage over, overvinde fristelsen til at blive borgerens individuelle problemknuser.
B. Betydningen af at borgeren får udarbejdet ressourceprofil og handleplan (Servicelovens §141 handleplan) for hendes forståelse af, hvordan hendes problemer italesættes i det offentlige system som derved øger hendes mulighed for at kommunikere ind i dette system og øger hendes mulighed for selv at blive det gennemgående bindeled i den som oftest ellers fragmenterede tværsektorielle/tværfaglige indsats.
Praksishistorie nr. 63
Institution/Organisation: Videnscenter for Socialpsykiatri
Kontaktperson: Faglig konsulent/ergoterapeut Finn Blickfeldt Juliussen.
[email protected]
Kilde: Praksishistorie 63 i "Rehabilitering i Danmark 2010
- beskrevet gennem praksishistorier",Rehabiliteringsforum Danmark
November 2010
