Rehabiliteringstanken har traditionelt været knyttet tæt til sundhedsområdet, hvorimod den har været mindre fremtrædende på det sociale område. Hvidbog II-initiativet skal blandt andet forsøge at ændre på dette. Det betyder, at nye fagligheder, organisationer og sektorer vidensmæssigt skal kobles tættere på hinanden, herunder også koblingen mellem forskning, uddannelse og praksis. På sundhedsområdet er vi bekendt med ”universitetshospitalet” som
organisatorisk arena for denne kobling. På det sociale område er koblingerne mindre organiserede og ikke i samme grad resultatet af langsigtede, strategiske satsninger med staten som central drivkraft.
Vidensflowet mellem forskning, uddannelse og praksis på det sociale område bærer mere præg af enkeltstående projektforløb, der udfolder sig i afgrænsede rammer og efterfølgende forsøges forankret i en bredere praksis – med større eller mindre succes. Drift, forskning og
uddannelse foregår i vid udstrækning afkoblede fra hinanden – selvfølgelig med undtagelser som fx praktikforløb i uddannelserne. Praktikere oplever imidlertid (for) sjældent forskningen som direkte relevant for deres konkrete arbejde. De kan sagtens se værdien af forskning for udviklingen af det socialfaglige arbejde generelt og for fagets status, mens det altså kniber mere med forskningens konkrete nytte i praksis. Hertil kommer dårlige rammebetingelser for at indarbejde forskningen i det daglige arbejde, især tidspresset og den svært tilgængelige formidling af forskningsresultaterne. Vi har med andre ord det første ”universitetssocialcenter” eller ”universitetsdagtilbud” til gode, altså initiativer der vægter langsigtet, strategisk og sammenhængende vidensopbygning på rehabiliteringsområdet. I Norge har man i en årrække arbejdet med at udvikle, det nordmændene kalder, ”høgskole- og universitetssosialkontorer” (HUSK).
Initiativet bygger på ideen om at kombinere visionerne om den lærende organisation med den forsknings- eller vidensbaserede indsats. HUSK er forankret i Arbeids- og Velferdsdirektoratet (NAV) og har kørt siden 2005. Man forsøger imidlertid ikke kun at styrke kvaliteten af den
sociale indsats gennem en mere forskningsbaseret praksis. Viden skal også flyde den anden vej og sikre kvaliteten i den praksisbaserede forskning og i de socialfaglige uddannelser. Den centrale ledelse af HUSK sidder i NAV, hvorfra den administrerer de overordnede
målsætninger, tidsplaner og økonomi. Hernæst er HUSK organiseret i fire regionale enheder, der hver især varetager den lokale projektstyring af en række delprojekter. I alt drejer det sig om 33 lokale delprojekter med deltagelse af 20 kommuner, 6 uddannelses-og forskningsinstitutioner samt en række brugerorganisationer.
Den norske X Kommune deltager i HUSK. Kommunen har 500 ansatte og 7000 indbyggere. X Kommunes deltagelse i HUSK er en videreføring af et større, lokalt projektsamarbejde.
I X Kommune har man primært valgt at fokusere på et delprojekt, der skal styrke vidensbaseringen af og samarbejdet mellem den statslige beskæftigelsesindsats og den kommunale velfærdsindsats. Begge afdelinger har kontor på kommunens rådhus. Man har derfor ansat en udviklingskonsulent, hvis hovedopgave er at bidrage til udviklingen af en mere koordineret og vidensbaseret praksis. Stillingen er finansieret af de statslige midler til HUSKprojektet. Det er således HUSK, der er den formelle arbejdsgiver. HUSK styres af en styregruppe, hvor forskning, uddannelse, praksis og brugere er repræsenterede. Udviklingskonsulenten har sin arbejdsplads på kommunens rådhus og har den kommunale NAV-chef som daglig og faglig leder. Udviklingskonsulenten skal således være kommunens bindeled mellem praksis, forskning, uddannelse og brugere. Hun skal både holde sig opdateret og i kontakt med eksterne samarbejdspartnere i HUSK (forskere, kommuner, brugerorganisationer m.fl.), og samtidig være med til at sikre at disse samarbejder omsættes til det socialfaglige arbejde i praksis.
Udviklingskonsulentens arbejde konkretiseres løbende i halvårlige handleplaner. I samarbejde med forskere og brugere arbejdes der eksempelvis arbejdes med:
- at udvikle nye tværfaglige teams
-at udvikle rutinehåndbøger for det tværfaglige arbejde på det sociale område og beskæftigelsesområdet. Dvs. en intern guide om hvem der skal indgå i samarbejdet, hvordan borgeren inddrages, hvordan indsatsen kan evalueres m.m.
- at udvikle et ugentligt, fagligt møde for kommunens medarbejdere.
- at udvikle faste samarbejdsmøder mellem aktuelle samarbejdspartnere.
-at formidle resultater fra vidensudviklingen internt i kommunen og til eksterne samarbejdspartnere.
- at skabe netværk med øvrige HUSK-aktører i landet.
Det norske initiativ kører på forsøgsbasis frem til 2011, hvor man vil kigge nærmere på, hvorvidt der er lykkedes at skabe nye strukturer for vidensudvikling og samarbejde. Det er derfor for tidligt at sige noget om de endelige resultater, og hvorvidt de nye samarbejdsformer har båret frugt. Foreløbige evalueringer peger dog på, at der er meget stor tilfredshed blandt de deltagende forskere, praktikere og borgere. Men selvfølgelig er der også en række udfordringer, herunder nogle der givetvis har paralleller med implementeringen af den tværsektorielle rehabiliteringstanke i Danmark. For én ting er, hvordan man på papiret
forestiller sig denne flydende udveksling af viden mellem forskning, praksis og brugere. Noget andet er, hvordan denne udveksling konkret tager form i et felt af sociale strukturer, forskellige kulturer og varierende former for dominans.
Selvom der blandt såvel norske forskere, praktikere og borgere er meget stor tilfredshed med initiativet, så foregår der små, lokale kampe om, hvad der er ”rigtig” viden. På hvilke måder prioriterer man mellem forskningsresultater, praksisviden og borgererfaringer? Hvordan
designer man sin vidensindsamling? Hvad er vigtigt at fokusere på, og hvad er ikke? Hertil kommer den vanskelige opgave med at ”oversætte” viden til hinanden; fra brugererfaringer til anvendelig viden i praksis og til forskningsresultater – og vice versa.
Hertil kommer et hav af praktiske problemstillinger. Hvem gør hvad? Hvor lang tid skal henholdsvis forskere og praktikere frikøbes fra deres øvrige arbejde? Skal brugerne ansættes i faste stillinger, eller honoreres løbende efter arbejdsindsats? Hvor finder man ressourcerne?
Hvordan implementeres viden konkret i hele organisationen – og på tværs af organisationerne?
Rammevilkårene volder således visse vanskeligheder i praksis. Ikke desto mindre giver de fleste deltagere i HUSK udtryk for at være grebet af en entusiasme, en vilje og en lyst til ny viden. Men især praktikerne synes at savne mere tid til såvel vidensudviklingen som til at udbrede erfaringerne til sine øvrige kolleger.
Betydning
Praksisbeskrivelsen har betydning for, hvordan en vidensbaseret rehabiliteringspraksis kan udformes i en kommunal praksis, herunder udviklingen af organisatoriske strukturer der understøtter denne vidensbasering. Samtidig har beskrivelsen betydning for, hvordan
rehabiliteringsforskningen kan udvikles på baggrund af og i samarbejde med praksis. Lignende initiativer i Danmark kan muligvis være med til at styrke samarbejdsrelationerne mellem forskning, uddannelse, praksis og borger. Dette har en særlig relevans i forhold til rehabiliteringstanken, der forudsætter tæt sammenhæng mellem alle involverede aktører. For
at styrke implementering af rehabiliteringsbegrebet og sikre vidensbaseringen i praksis vil det således være gunstigt at skabe nye organisatoriske strukturer og nye samarbejdsformer, der understøtter kontekstnær vidensudvikling.
Fremmende/hæmmende faktorer
Fremmende faktorer:
- Lands- og lokalpolitisk prioritering og initiativ
-Ledelsesmæssige opbakning
- Ressourcer - tid, penge, kompetencer
- (Videre)udvikling af netværk mellem forskning, uddannelse, praksis og brugere
Hæmmende faktorer:
- Manglende politisk og/eller ledelsesmæssige interesse/initiativ
- Manglende ressourcer - tid, penge, kompetencer
- Interessekonflikter og kulturforskelle - faglige, organisatoriske, sektorielle etc.
Temaer
Vidensproduktion i og med praksis
Aktuelt bedste viden
Tværsektorielt samarbejde
Litteratur:
Gjernes T, Lien L, Bliksvær T & Fylling I (2008). Evaluering av forsøket med nye samarbejdsformer mellom forskning, utdanning, praksis og brukere -Høgskole-og Universitetssosialkontor. Bodø: Nordlandsforskning.
Gjernes T, Bliksvær T & Lien L (2010). Evaluering av HUSK -Høgskole-og Universitetssosialkontor. Et forsøk med nye samarbejdsformer mellom forskning, utdanning, praksis og brukere. Delrapport 2. Bodø: Nordlandsforskning.
http://kommune.nav.no/Sentralt/Sosiale+tjenester/87363.cms
Praksishistorie nr. 61
Institution/Organisation: Videnscenter for Bevægelseshandicap
Kontaktperson: Morten Kurth
Kilde: Praksishistorie 61 i "Rehabilitering i Danmark 2010
- beskrevet gennem praksishistorier",Rehabiliteringsforum Danmark
November 2010
