Onsdag den 15. februar stemte et flertal i Europa-Parlamentet for CETA-aftalen. Det var en god dag for Europa og Canada i dag. Der er grund til at kippe med flagene i alle EU’s lande og i Canada. Frihandel, velstand og velfærd går hånd i hånd, og gennem stærke relationer skabes der muligheder for alle.
Det er ikke hvem som helst, der indgår aftale om frihandel. EU er verdens største og stærkeste økonomi, hvilket vi ofte glemmer. Canada har efter finanskrisen haft årlige vækstrater på mellem 1,5 og 4%. Ikke uvæsentligt for os i Europa, der har kæmpet noget mere med at få væksten i gang.
Men denne aftale handler om meget mere end vækst. Den handler om en vigtig sejr for mulighederne for samhandel. Det er vigtigt i en tid, hvor Storbritannien taler om samhandel, men bakker ud af verdens største succes på området, og hvor det nye regime i USA søger at trække frihandel tilbage til 1950’erne under sloganet “America First”. Lande og økonomier, der lukker sig om sig selv, har aldrig været gode nyheder for nogen i verden.
Med CETA-aftalen er vi i EU med til at vise den videre vej for samhandel, jobskabelse og frihed. De beskyttelser for miljø, arbejdstagerrettigheder, forbrugerbeskyttelse og retssikkerhed, som aftalen giver, er betydelige og væsentlige. Der er politiske ønsker om “mere af” eller “mindre af”, men der er frem for alt et rammeværktøj, som kan påvirkes og bearbejdes i årene frem.
FAKTA om CETA
CETA's indhold- Varehandel: 99 pct. af tolden mellem EU og Canada afskaffes (kun få følsomme landbrugsprodukter beskyttes fortsat med told).
- Udvidet adgang til at levere tjenesteydelser på hinandens markeder, herunder på det maritime område og finansielle tjenesteydelser.
- Offentlige udbud: europæiske virksomheder får muligheder for at byde ind på offentlige canadiske kontrakter – og vice versa.
- Adgangen til at investere lettes.
- Investeringsbeskyttelse: Tvistbilæggelse i form af en investordomstol, hvor investorer kan sagsøge myndigheder og kræve erstatning for lovgivning, der truer deres investeringer, f.eks. ekspropriering.
- Intellektuelle ejendomsrettigheder, herunder beskyttelse af lokale specialiteter med geografiske indikationer (fx parmaskinke).
- Bæredygtig udvikling, miljø og arbejdstagerrettigheder.
