Choktal efter reform: Markant færre søger til erhvervsskolerne

Siden erhvervsskolereformen, der skulle øge optaget, trådte i kraft i 2015, er 27 procent færre elever begyndt på en erhvervsuddannelse. Bekymrende, lyder det fra flere sider.

Erhvervsskolereformen skulle øge interessen for erhvervsskolerne og få flere unge til at vælge en faglig uddannelse. Men tre år efter, at reformen trådte i kraft, kan det konstateres, at der er sket det modsatte, skriver Information.

Fra 2014 og frem til 2017 er der 27 procent færre elever, der er startet på en erhvervsuddannelse, viser tal fra undervisningsministeriet. Ungdomsårgangene er i denne periode blevet en lille smule mindre, men det kan ikke forklare det markante fald i tilgangen til erhvervsuddannelserne. Det bekymrer eksperter og fagfolk.

Voksenuddannelse deler viden - læs om KVUC

Københavns Voksenuddannelsescenter deler viden og erfaringer på DenOffentlige.

Læs flere af deres historier og cases her

»De her tal burde være et wake-up call for politikerne om, at det, de har besluttet, ikke fungerer i forhold til de ambitioner, vi har,« siger seniorforsker i VIVE Peter Koudahl, der er en del af et omfattende forskningsprojekt for Undervisningsministeriet om virkninger og implementering af reformen, til Information.

I foråret søgte 0,9 procent flere elever direkte fra grundskolen ind på en erhvervsskole sammenlignet med sidste år, og det har fået undervisningsminister Merte Riisager (LA) og statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) til at sige, at den negative udvikling er vendt.

»Frafaldet er lavere, fagligheden er højere, og det er lykkedes – om end beskedent – at knække den faldende kurve i søgningen til erhvervsuddannelserne,« sagde statsministeren på et pressemøde ved Venstres sommergruppemøde i august.

Men samlet set udgør rekrutteringen fra grundskolen kun en lille del af optaget på erhvervsuddannelserne og skal ses i lyset af det samlede fald i elevtallet.

»En stigning på 0,9 procent af en ungdomsårgang, der har søgt erhvervsuddannelserne, er nærmest ubetydelig,« siger Peter Koudahl til Information.

Formand for Danske Erhvervsskoler- og gymnasier – Lederne og til daglig administrerende direktør på Next Uddannelse København, Ole Heinager, påpeger, at det i høj grad er de unge voksne, som ikke kommer direkte fra grundskolen, som »vi har mistet på reformen«.

»Det er bekymrende,« siger han.

Med reformen af erhvervsuddannelserne indførte man et karakterkrav på 02 i dansk og matematik. Karakterkravet skulle være med til at løfte niveauet og dermed få flere til at vælge erhvervsuddannelserne frem for gymnasiet, og det er ikke lykkedes, konstaterer Lars Kunov, direktør for Danske Erhvervsskoler og Gymnasier.

»Dels har vi ikke fået søgningen fra grundskolen i gang, og så er der stadigvæk for mange af de øvrige, som ikke kan komme ind på en erhvervsuddannelse, fordi de ikke opfylder adgangskravene og ikke kommer til at kunne opfylde dem.«

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) medgiver, at nogle af de unge voksne har valgt erhvervsskolerne fra efter reformen.

»Men jeg har fokus på, hvor stor en andel af en ungdomsårgang, der vælger en erhvervsuddannelse. Og der har vi knækket koden, men kun lige akkurat, og der er stadig meget arbejde at gøre,« siger hun. Blandt andet derfor vil regeringen i midten af september komme med et udspil, der skal få flere til at søge erhvervsuddannelserne.

Ministeren vil ikke gå i detaljer med udspillet, men det handler blandt andet om at gøre erhvervsuddannelserne »mere gennemsigtige«, skabe en bedre ungdomskultur på skolerne og få kommunerne til at tage et større ansvar for de unges uddannelsesvalg.

- Vi bliver nødt til at se på, at vi har en hel del elever, som fravælger os, fordi de synes, at den tid, man har til at være ung og finde ud af, hvad man gerne vil, er for kort, siger direktør Lars Kunov fra Danske Erhvervsskoler- og Gymnasier.

- Man får på gymnasieuddannelserne lidt mere tid til at finde ud af, hvad man gerne vil og til at være ung, siger direktøren til Ritzau.

Der kan være en pointe i at give eleverne mere tid på uddannelsen, mener Erhvervsskolernes Elevorganisation.

- Da man lavede reformen, skar man ned på, hvor lang tid man har på grundforløb to. Vi kan se, at de unge i folkeskolen er bange for at vælge en erhvervsuddannelse, fordi de føler, at det fastlåser dem, fordi de skal ud på arbejdsmarkedet, når de er 15-17 år, siger formand Helene Glundholt.

I midten af september har regeringen varslet et udspil, som skal få flere til at søge ind på erhvervsuddannelserne.

 

Emneord: Erhvervsskolernes Elev-organisation, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier, Erhvervsskoler, Erhvervsskolereform, Lars Kunov, Merete Riisager, Undervisningsministeren, Ole Heinager, Peter Koudal, VIVE, 280818
Gæster på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige udvælger og prioriterer hver dag indholdet på DenOffentliges forside og temasider. Historier, der ikke har en aktiv bruger som afsender, men som stilles til rådghed...
Aktivitet: Artikler: 1809 | Events: 7 | Kompetenceområder: 8

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE
Kommentarer
  • 29.08.18 Euge Pedersen
    Skole

    Nu har den borgerlige regering sendt erhvervs skolerne ned under gulvbrædderne, alle skulle gerne tage en akademisk uddannelse, nu er det valgår, så kommer der andre boller på suppen.

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også