Choktal fra ny beskæftigelsesminister: Reformer har ingen effekt og flere dør

I værste fald dør man, mens velfærdsstaten sagsbehandler, men de fleste ender på førtidspension eller fleksjob. Det afslører nye tal fra beskæftigelsesministeren, som dermed bekræfter årelang kritik af socialkrisen.

Forestil dig at være alvorligt syg og år efter år blive målt og vejet af sagsbehandlere, der vil have dig i beskæftigelse. I velfærdsstaten hedder det ressourceforløb. Sådan et forløb kan vare op mod fem år, og i grove tilfælde derefter begynde forfra før du efter år i systemet får fred til at leve med din sygdom. I dag kommer selv dødeligt syge borgere på den type forløb, og flere dør undervejs eller kort efter de bliver fredet i systemet.

Sådan er virkeligheden i velfærdsstaten anno 2019, og det bliver nu bekræftet af tal fra beskæftigelsesministeren. 

Illustration fra beskæftigelsesministerens svar på spørgsmål. Kilde: https://www.ft.dk/samling/20182/almdel/beu/spm/26/svar/1585227/2068201.pdf

Den nye beskæftigelsesminister, Peter Hummelgaard Thomsen (S), har således besvaret ti spørgsmål (se flere af dem under artiklen, red.) om borgere, der siden 2013 har været afhængige af velfærdsstatens hjælp. Ti spørgsmål, der blandt andet beder om tal for, hvor mange der er døde under eller kort efter et forløb i jobcenteret, og svarene dokumenterer årelang kritik af socialkrisen. Den tilstand, hvor velfærdsstaten svigter tusinder af borgere, når de møder en livskrise. 

 

Dødeligheden stiger voldsomt

Ministeren oplyser, at næsten 2000 mennesker siden 2013 er døde ganske kort tid efter de fik bevilget en førtidspension. Således er dødeligheden for borgere, der tilkendes førtidspension steget godt 50 procent de senere år. Baggrunden er, at alvorligt syge mennesker i dag skal gennem omfattende forløb for at få tilkendt en førtidspension, der giver en stabil ydelse og fred fra systemet.

Hensigten med beskæftigelses-reformerne var at få flere i arbejde, og også her belyser de nye tal alvoren i socialkrisen. Tre måneder efter ressourceforløb er omtrent lige så mange borgere kommet i beskæftigelse som det antal, der har vendt ryggen til velfærdssystemet og er overgået til såkaldt selvforsørgelse. Systemet er altså lige så godt til at få borgere i job, som det er til at skubbe borgerne ud. Ifølge ministeren er 5.9 procent af borgere under 40 år kommet i lønmodtagerbeskæftigelse, mens 5.5 procent simpelthen har forladt systemet og er overgået til at klare sig uden systemets hjælp. 

De, der klarer ressourceforløb, overgår efterfølgende til enten fleksjob, førtidspension eller ledighedsydelse. Hele 7 ud af 10 borgere bliver således i systemet, når de tre måneder efter afsluttet ressourceforløb, ender på en anden ydelse. der kan have stået på i årevis. Tallene fra ministeren afslører også, at borgerne bliver længere og længere i systemet.  I 2013 var personer under 40 gennemsnitligt i forløb 0.3 år. I 2018 var det steget til 2.5 år. 

Læs om socialkrisen

Vi har skrevet om sygdomsramte og klemte borgere i systemet gennem lang tid.

Læs vores tema om socialkrisen, hvor en lang række artikler er samlet. 

Tallene viser dybden i velfærdsillusionen, fordi den danske model tilsiger, at alle betaler en høj skat til gengæld for social tryghed. Den tryghed kan de færreste borgere ifølge de nye tal regne med. Der er kort sagt tale om en bombe under velfærdsmodellen.

 

Bekræfter årelang kritik

Velfærdsstaten er en fiasko, når det handler om at hjælpe udsatte ledige eller syge borgere. Under 10 procent af de mennesker, der trækkes gennem jobcentrenes bureaukrati og årelange aktiveringsforløb, kommer reelt videre. Resten bliver trukket gennem ødelæggende forløb i et beskæftigelses- og socialsystem, som jævnligt kritiseres for at koste for meget og levere for lidt. 

I perioden 2011-2016 vedtog Folketinget en række reformer af velfærdsstatens social- og beskæftigelsessystem. Bag reformerne lå analyser og rapporter fra bl.a. Velfærdskommissionen og Rockwoolfonden, der afslørede en dyr velfærdsmodel, hvor borgere blev klientgjort. Den politiske parole blev, at “alle kan arbejde”. I løbet af få år ændrede reformerne således grundlæggende på velfærdsstatens tilgang til borgerne. 

Kritikere udlægger i dag reformerne - og effekten af dem - som udtryk for en ideologi, der nærmest hævder, at alle kan blive raske af at arbejde. Eksempler på borgere, der er blevet fragtet til en jobprøvning i deres sygeseng, hører til nogle af de ekstreme, men det generelle indtryk er, at systemet svigter i uhørt omfang. 

Den overordnede kritik går på, at mennesker bliver psykisk ødelagt af velfærdsstatens behandling, og den eneste vinder er systemet selv. Det har ført til sociale modstandsbevægelser som Jobcentrets Ofre og Næstehjælperne, der med aktivisme og fællesskaber for udsatte borgere sætter ord og skæbner på velfærdsstatens krise. 

Ordstyrer eller inspirerende foredrag?

Nick Allentoft kan bookes som ordstyrer eller foredragsholder. Skriv til Nick.
Læs også hans bog Velfærdsillusionen. Findes som lydbog her, og som alm. bog her.  Hør uddrag og podcasts her.

Kritikken bliver dog af mange afvist med, at der er tale om enkeltsager. Over årene har historierne dog været så mange, at man må tale om en tendens, hvilket de nye tal fra beskæftigelsesministeren altså nu også bekræfter. 

Med en ny beskæftigelsesminister og svarene på konkrete spørgsmål fra Alternativets beskæftigelsesordfører Torsten Gejl er der nu lagt an til mere debat. Spørgsmålet er, om det også ender med forandringer. 

 

FAKTA: Sådan svarer Hummelgaard

Herunder uddrag af svar fra beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard til Folketingets beskæftigelsesudvalg på baggrund af MF Torsten Gejl, ALT.  Se alle spørgsmålene her.

Forsørgelse efter ressourceforløb

SPØRGSMÅL: Hvad er den gennemsnitlige varighed af ressourceforløb? Og vil ministeren oplyse forsørgelsesgrundlaget for personer, der afslutter et ressourceforløb fordelt på hhv. personer under og over 40 år? 

Illustration fra beskæftigelsesministerens svar på spørgsmål. Kilde: https://www.ft.dk/samling/20182/almdel/beu/spm/26/svar/1585227/2068201.pdf

SVAR: Forsørgelsesgrundlaget for personer, der afslutter et ressourceforløb, er opgjort på baggrund af Jobindsats.dk som status 3 måneder efter et endt ressourceforløb.

Omkring 25 procent af de personer, der er 40 år eller ældre, er 3 måneder efter ressourceforløbet kommet tættere på arbejdsmarkedet, heraf størstedelen ved at være visiteret til et fleksjob. 

For personer under 40 år er det ca. 45 procent af de, der afslutter et ressourceforløb, som er tættere på arbejdsmarkedet 3 måneder efter. Knap 33 procent er visiteret til et fleksjob, mens godt 10 procent er i ordinær beskæftigelse eller i gang med et uddannelsesforløb. 

Knap 57 procent af de, der er fyldt 40 år, har efter afsluttet ressourceforløb fået tilkendt en førtidspension. For personer under 40 år er det knap 35 procent.

Det er endnu for tidligt at konkludere på effekterne af ressourceforløb, da de kan have en varighed på op til 5 år. 

Kilde: https://www.ft.dk/samling/20182/almdel/beu/spm/26/svar/1585227/2068201.pdf

 

Ressourceforløb

SPØRGSMÅL: Vil ministeren oplyse antallet af personer, der er døde, imens de har været i ressourceforløb i perioden fra den 1. januar 2013 til dags dato, og hvor stor en andel, disse personer udgør i forhold til det samlede antal personer i verserende og afsluttede ressourceforløb i samme periode?

 

SVAR: I perioden fra den 1. januar 2013 til den 30. april 2019 har 39.680 borgere været i et ressourceforløb. Blandt disse er 330 borgere afgået ved døden, senest fem uger efter afslutningen af ressourceforløbet.

Det svarer til, at dødeligheden blandt borgere i ressourceforløb i den omtalte periode var 0,8 pct. 

Kilde: https://www.ft.dk/samling/20182/almdel/beu/spm/17/svar/1584920/2067726.pdf

 

Førtidspension

SPØRGSMÅL: Vil ministeren oplyse antallet af personer, der har fået tilkendt førtidspension i perioden fra den 1. januar 2013 til dags dato, og hvor mange af disse personer, der er afgået ved døden i løbet af de første seks måneder efter pensionen?

 

SVAR: I perioden fra den 1. januar 2013 til den 30. november 2018 har 51.030 borgere fået tilkendt en førtidspension. Af disse borgere er 1.950 borgere afgået ved døden i løbet af de første seks måneder efter tilkendelsen af pensionen.

Det svarer til, at dødeligheden blandt nytilkendte førtidspensionister i den omtalte periode var 3,8 pct. 

Med reformen er tilgangen til førtidspension reduceret. Personer under 40 år tilkendes som udgangspunkt ikke førtidspension. Derudover visiteres borgere efter reformen, hvor det vurderes muligt at udvikle arbejdsevnen, til ressourceforløb, ligesom flere med en mere begrænset arbejdsevne visiteres til fleksjob. 

Således er førtidspensionsgruppen efter reformen alt andet lige både ældre og længere fra arbejdsmarkedet, hvilket medvirker til forskellen i dødeligheden før og efter reformen. 

Kilde: https://www.ft.dk/samling/20182/almdel/beu/spm/18/svar/1584924/2067734.pdf

 

Sygedagpenge eller jobafklaring

SPØRGSMÅL: Vil ministeren oplyse antallet af personer, der er døde, mens de har været på sygedagpenge eller jobafklaringsforløb i perioden 1. juli 2014 til dags dato, og hvor stor en andel, disse personer udgør i forhold til det samlede antal personer i verserende og afsluttede sygedagpenge- og jobafklaringsforløb i samme periode?

 

SVAR: I perioden fra den 1. juli 2014 til den 30. april 2019 har 939.450 borgere været på sygedagpenge eller i et jobafklaringsforløb. Blandt disse er 7.840 borgere afgået ved døden, senest fem uger efter afslutningen af forløbet.

Det svarer til, at dødeligheden blandt borgere berørt af sygedagpenge eller jobafklaringsforløb i den omtalte periode var 0,8 pct. 

Kilde: https://www.ft.dk/samling/20182/almdel/beu/spm/20/svar/1584921/2067728.pdf

 

Fleksjob

SPØRGSMÅL: Vil ministeren oplyse antallet af personer, der er afgået ved døden, mens de har været i fleksjob eller på ledighedsydelse i perioden fra den 1. januar 2013 til dags dato, deres andel af det samlede antal personer i fleksjob eller på ledighedsydelse, herunder hvor mange af de døde personer i fleksjob, der var ansat under 10 timer ugentligt?

 

SVAR: I perioden fra den 1. januar 2013 til den 30. april 2019 har 117.570 borgere været i fleksjob eller på ledighedsydelse. Blandt disse er 1.870 borgere afgået ved døden, senest fem uger efter afslutningen af forløbet.

Det svarer til, at dødeligheden blandt borgere berørt af fleksjob eller ledighedsydelse i den omtalte periode var 1,6 pct.

Blandt de 1.870 borgere, som senest fem uger efter afslutningen af et forløb, er afgået ved døden, var 1.380 i fleksjob. Heraf var 570 borgere ansat i fleksjob efter den nye ordning. Det er ikke muligt at opgøre timetallet for borgere ansat i fleksjob efter den gamle ordning.

Ud af de 570 borgere, som var ansat i fleksjob efter ny ordning, var 210 borgere ansat under 10 timer ugentligt, 180 var ansat 10 timer eller mere og 170 havde uoplyst timetal. 

I perioden fra den 1. januar 2003 til den 31. december 2012 har 117.530 borgere været i fleksjob eller på ledighedsydelse. Blandt disse er 2.340 borgere afgået ved døden senest fem uger efter afslutningen af forløbet.

Det svarer til, at dødeligheden blandt borgere berørt af fleksjob eller ledighedsydelse i den omtalte periode var 2,0 pct

 

Kilde: https://www.ft.dk/samling/20182/almdel/beu/spm/24/svar/1584936/2067774.pdf

 
Emneord: Socialkrisen, Socialkrise, Jobcentre, Beskæftigelsessystemet, Arbejdsmarkedsreformer, Førtidspensionsreformen, Sygedagpengereform, Beskæftigelsesministeriet, Peter Hummelgaard, Velfærdskommissionen, Rockwool Fondens Forskningsenhed, Jobcentrets Ofre, Næstehjælperne, Chefredaktør Nick Allentoft, 290819
Samfundssind v. Nick Allentoft på DenOffentlige.dk Tidligere stifter og chefredaktør på DenOffentlige.dk....
Aktivitet: Artikler: 88 | Kompetenceområder: 7

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også