Coronavirus giver kaos på dansk ø

Kommunalt

13/08/2020 09:37

Coronavirus har af naturlige årsager ændret danskernes ferieplaner, hvilket har bevirket, at mange danske øer har oplevet massive besøgstal. Nogle øer har oplevet et så massivt pres, at det nu får lokale politikere til at råbe vagt i gevær.
På Fanø er smertegrænsen for besøgende nået. Det fortæller Christian Lorenzen (K) til Jydske Vestkysten.   I mandags blev øen oversvømmet med turister, fordi færgebilletterne blev sat ned.   "Man kunne da regne ud, at det ville blive meget voldsomt, når man solgte billetter til  bilerne for 50 kroner. Det er for voldsomt med så mange," fortæller politikeren til Jydske Vestkysten.    Det er ikke fordi byerne bliver proppet med turister, at Christian Lorenzen brokker sig. Det handler langt mere om naturen på øen. "Det ødelægger de ting, som turisterne kommer efter. Naturen kan ikke holde til, at vi bliver ved med at banke flere folk herud på øen. Der er en øvre grænse," fortæller den konservative politiker.    Også kommunens borgmester indrømmer overfor Jydske Vestkysten, at der har været for mange mennesker på øen. Turismen skal kunne kontrolleres, så øen ikke ender med at blive løbet over ende. Borgmesteren maner dog til besindighed og mener ikke, at den usædvanlige coronasommer er et udtryk for, hvad fremtiden bringer på Fanø.    Selvom de mange turister betyder øget omsætning for øen, så mener Christian Lorenzen, at man skal  passe på Fanøs unikke natur, det levende lokalsamfund og kulturværdierne.   "Det er det, turisterne kommer efter, så det skal man ikke ødelægge."  

Mest Læste

Annonce