Danmark er det 4. bedste iværksætterland i verden

Det årlige internationale iværksætterindeks GEDI placerer nu Danmark som verdens fjerde mest attraktive land for iværksættere.

I det internationale indeks – Global Entrepreneurship and Development Index – er Danmark i konkurrence med 120 lande hoppet fra en ottende til en fjerdeplads i forhold til sidste år. Danmark bliver nu kun overgået af USA, Australien og Sverige.

Placeringen kommer i kølvandet på en række nye internationale iværksætteropgørelser, der alle placerer Danmark højt blandt verdens allerbedste iværksætterlande. Senest er også København og hovedstadsområdet kåret som EU’s bedste iværksættermiljø blandt EU’s 125 regioner.

Med fjerdepladsen på GEDI-indekset overhaler Danmark lande som Holland, England og Schweiz. Danmark scorer især højt for sit høje uddannelsesniveau og for at gøre det let at starte virksomhed, skabe konkurrence og for landets evne til at sprede og tilegne sig ny teknologi.

Ifølge indekset klarer vi os til gengæld mindre godt, når det kommer til vores tro på egne evner, vores risikovillighed til at fejle og evnen til at spotte den gode forretningsmulighed.

Under Danmarks Vækst- og Iværksætteruge i uge 47 sætter Erhvervsstyrelsen med over 250 arrangementer i hele landet fokus på blandt andet rammevilkårene for kommende og eksisterende iværksættere.

Læs mere i faktaark her.

Emneord: Iværksætterindeks, GEDI indeks, Iværksætteri, Erhvervsklima
Erhvervsstyrelsen på DenOffentlige.dk Erhvervsstyrelsen
Aktivitet: Artikler: 15 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE
Kommentarer
  • 11.06.16 Niels
    Prisen på kapital er alt for høj i DK

    Vækstvirksomheder værdisættes 5-7 gange højere i Tyskland og 15-20 gange højere i USA.
    Væksten hæmmes i udtalt grad af kapitalen er alt for dyr i Danmark fordi få ønsker at investere her.

  • 11.07.15 Henrik
    Er vi virkelig så gode...

    Forstår ikke helt hvordan Danmark kan kåres som det 4. bedste iværksætterland i verden. Er vi overhovedet store for ambitiøse start-ups? Vi ser fortsat mange der rejser ud af landet fordi mulighederne i DK hurtigt bliver udtømt. Derudover er der de høje skatter, havelågebeskatning og andre bureaukratiske regler, der er med til at bremse væksten. Blev det gjort mere attraktivt at drive forretning i Danmark, er jeg også sikker på, at flere danskere ville komme tilbage med deres formuer.

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også