Danmark overtager formandsskab i Europarådet: Nu skal menneskerettigheder til debat

Regeringen vil bruge sit seks måneder lange formandskab på at få opbakning til, at medlemslandene får større indflydelse på domstolens fortolkning af menneskerettighederne.

Det er menneskerettighedsdomstolen, der står øverst på prioriteringslisten, når Danmark overtager formandsposten i Europarådet onsdag. 

Her vil udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) være til stede ved hovedkvarteret i Strasbourg og tage mod nøglen.

Mediefællesskabet DenOffentlige

DenOffentlige bliver skabt sammen med dig, der tager medansvar for samfundets udvikling. Vi kalder os for et mediefællesskab og du kan være med. Bliv medlem af fællesskabet og vær med til at præge samfundets udvikling gennem debat, videndeling, cases og nyheder. Kontakt os for at høre mere.

Du kan læse endnu mere om hvordan vi virker her.

Regeringen vil bruge sit seks måneder lange formandskab på at få opbakning til, at medlemslandene får større indflydelse på domstolens fortolkning af menneskerettighederne.

I den seneste tid har både politikere og eksperter i Danmark sat spørgsmålstegn ved, om konventionen forhindrer udvisning af kriminelle. 

Det er blandt andet sagen om den kriminelle Gimi Levakovic, der har vakt opsigt.

Men Danmark bør gemme det indenrigspolitiske, når formandskabet skifter hænder, mener Jonas Christoffersen, direktør for Institut for Menneskerettigheder.

- Man skal fokusere på, at man har et fælles, bredt europæisk perspektiv på domstolens udvikling.

- Derigennem kan man efterfølgende adressere det, man rent indenrigspolitisk mener, er problematisk, siger han.

Norge, Holland, Schweiz og Storbritannien er tidligere blevet nævnt som lande, der har haft lignende debatter.

Dialogen er vigtig, mener direktøren. For det nytter ikke, at der er et for stort spænd mellem den politiske opbakning og det juridiske.

I 2012 vedtog landene Brighton-erklæringen. I den fremgår det, at man vil arbejde mod en domstol, der er mere fokuseret, påpeger han. 

Ifølge direktøren har debatten allerede haft en effekt, og domstolen lytter mere.

Gennem en eventuel københavnererklæring vil regeringen fortsætte den proces.

Selv om det kan være svært at få 47 lande til at opnå enighed om et enkelt lands dagsorden, er det ikke umuligt, vurderer Jonas Christoffersen.

- Når man fokuserer på de mere generelle problemstillinger, så er der en forståelse i de europæiske lande og en holdning til, at det er ting, man kan arbejde videre med. 

- Men begrundelsen kan ikke være, at vi ikke har kunnet udvise to kriminelle de sidste fire år. Der må noget mere til, siger han. 

Europarådet vogter over retsstaten, demokratiet og menneskerettighederne i sine 47 medlemslande. 

Danmark har formandsposten i rådets øverste politiske organ, ministerkomitéen.

/ritzau/

 

Emneord: Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, Menneskerettigheder, Institut for Menneskerettigheder, Jonas Christoffersen, Europarådet, Formandspost, Anders Samuelsen, Udenrigsministeriet, Domstole, Rettigheder, Flygtninge, Asylsystem, Udvisning, 151117
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Læs også