Dansk Erhverv: Koch-anbefalinger er lappeløsninger

Carsten Koch-udvalgets anbefalinger vil ikke få flere væk fra passiv forsørgelse, mener Dansk Erhverv.

Når det kommer til, at flere i udkanten af arbejdsmarkedet skal i job, så bakker Dansk Erhverv helt op om intentionen hos Carsten Koch-udvalget. 

Men udvalget overser i sin anden og sidste rapport, at det er lige så vigtigt at fastholde allerede ansatte i deres arbejde, sådan at sygdom eller ulykke ikke resulterer i, at et job afløses af permanent overførselsindkomst, mener erhvervsorganisationen. 

                    Læs mere om Koch-udvalget her

- Der er for få initiativer for at fastholde allerede ansatte og deres tilknytning til arbejdsmarkedet, hvis de eksempelvis rammes af ulykke og sygdom. 

- Det skal gøres mere attraktivt for virksomhederne at fastholde den gruppe af mennesker. Vi ser hvert år, at folk ryger ud af arbejdsmarkedet af den grund, siger Ole Steen Olsen, arbejdsmarkedspolitisk chef i Dansk Erhverv. 

Når det kommer til ekspertgruppens forslag om, at virksomhedsrettede tilbud skal være udgangspunktet for en aktiv indsats, og at virksomhedernes indgang til jobcentret skal være let og ubureaukratisk, møder det opbakning hos erhvervsorganisationen. 

Men står det til Dansk Erhverv, så vil udvalgets anbefalinger ikke i nævneværdig grad løse de overordnede udfordringer, som Danmark har i forhold til at flytte personer væk fra passiv forsørgelse og over i beskæftigelse. 

- Udvalgets anbefalinger kan karakteriseres som lappeløsninger på et større problem, som kun kan løses ved en reel reform af kontanthjælpssystemet. 

- Det er utilstrækkeligt at sænke ydelsesniveauet med 110 kroner og i stedet belønne kontanthjælpsmodtagere i virksomhedspraktik eller nyttejob med 250 kroner ekstra om ugen for deres arbejde. 

- Det skal være mere attraktivt at tage et arbejde for lavindkomstgrupperne, siger Ole Steen Olsen.

Regeringen nedsatte i 2013 Carsten Koch-udvalget til at komme med en udredning af den aktive beskæftigelsesindsats. 

/ritzau/

Emneord: Carsten Koch-udvalget, Carsten Koch, Koch-udvalget, Dansk Erhverv, Beskæftigelsesområdet, Beskæftigelsesreform
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE
Kommentarer
  • 18.03.15 Nick Allentoft, chefredaktør & stifter
    Rigtig spændende tanker

    Kære Bjarne Frederiksen,
    Tusind tak for, at du deler dine erfaringer, og gør det så konkret. Det er et fremragende eksempel på hvor afgørende vigtigt det er, at man i det offentlige system husker at spørge og inddrage de mennesker, det hele handler om.
    Tak for gode ord og erfaringer, som forhåbentlig inspirerer læserne.
    Bh
    Redaktøren

  • 18.03.15 Bjarne Frederiksen
    Nye veje til øget beskæftigelse for sygedagpengemodtagere.

    Som modtager af sygedagpenge, følger jeg naturligt med i de fleste forslag som kommer fra forskellige udvalg og kommuner, med velmente ideer til at få de syge tilbage på arbejdsmarkedet.
    Jeg har opfattelsen af, at det er højtuddannede fysisk aktive og velfungerende, som kæmper en indbyrdes kamp for, at opfinde den rigtige løsning som kan bringe de syge tilbage til det arbejdsmarked de har været en del af, ofte i mange år.
    Jeg ville ønske, at man som syg havde flere muligheder for at komme med indput og ikke bare blive placeret i den kasse som passer bedst, i det nuværende system.
    Vi har to områder hvor jeg ser, at nytænkning vil kunne få flere fra sygedagpenge til ordinær arbejde hvis man kombinere indsatsen lidt.
    Det første område er, muligheden for at blive selvstændig, der er mange som
    har en god idé, men ikke har mulighed for at få cvr. nummer når man er på sygedagpenge, så er man nemlig ude af systemet og har derved ikke mulighed
    for, at forsørge sig selv under opstarts fasen, det afholder mange fra at gå den vej.
    Det andet område kunne være, at lade de ressourcer de syge har, arbejde sammen forstået på den måde, at de fleste har noget at bidrage med, alt efter den enkeltes begrænsninger.

    En tanke..., i stedet for, at kommunen prøver at få plads til hver enkelt syg i fx private firmaer, så kunne der oprettes en ressource bank, hvor firmaerne kunne hente den arbejdskraft de kunne bruge, på fordelagtige vilkår.

    Ovenstående tager udgangspunkt i min egen situation, jeg valgte at forfølge en god idé og starte et enkeltmands firma op, det gik godt og jeg kunne lige nøjagtig leve af det efter det første år, men så fik jeg en fysisk skade som gjorde, at jeg måtte opgive og lukkede firmaet.
    Nu sidder jeg i sygedagpengesystemet, med en god idé, mulige kunder og mulighed for, at kunne udføre de administrative opgaver hjemmefra, hvis jeg kunne samarbejde med en anden på sygedagpenge, som måske har lidt bedre fysik end mig selv, så kunne vi forlade offentlig forsørgelse om kort tid.

    Som jeg ser det, så skal der tænkes kreativt, gives muligheder og ikke mindst, så skal der lyttes mere til de syge, de ved bedst hvad de kan bidrage med på arbejdsmarkedet fremover, for der er vel ingen som har ønsket, at bytte arbejde ud med sygdom.

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også