Dansk førsteplads: Færre dør af hjertesygdomme

Danmark er det land i Europa, hvor dødeligheden ved hjertesygdomme er faldet mest.

Fra 1985 til 2009 er antallet af danskere, der dør af hjertesygdomme, faldet med cirka 70 procent. Det gør Danmark til det land i EU, hvor dødeligheden er faldet mest, skriver Ugeskrift for læger.

Alene fra 2009 til 2012 er dødeligheden faldet med 20 procent, og succeshistorien kan tilskrives det danske sundhedssystem og forebyggelsen, fortæller overlæge Steen Stender, der er medforfatter på artiklen.

- Den forebyggelsesindsats, der har været drevet i Danmark de sidste 20-30 år, har været en kæmpe succes, siger han til Ritzau.

- Men der er slåskamp i de videnskabelige kredse omkring årsagen til faldet, for vi ved ikke præcis, hvor meget, der skyldes forebyggelse, og hvor meget, der skyldes behandling. 

Blandt årsagerne til det store fald nævnes indsatsen for at fremme rygestop, øget motion og kostråd. Men én faktor menes at være af stor betydning: Forbuddet om at bruge kunstige transfedtsyrer i maden.

- I 2003 blev Danmark det første land i verden til at forbyde denne form for transfedt. Forskning har vist, at det øger risikoen for hjertesygdom med cirka 20 procent at indtage fem gram transfedtsyrer om dagen, siger Steen Stender.

Han understreger, at Norge og Sverige, der ikke har haft et transfedtforbud, plejer at klare sig bedre i helbredsstatistikkerne end Danmark, og at den danske førsteplads på hjerte-området peger på, at det er forbuddet mod transfedt, der bærer en del af ansvaret for faldet.

- De tre lande ligger ret lige hvad angår rygning, kost, motion og behandling. Vi kan ikke bevise sammenhængen, vi kan bare se, at Danmark har overhalet Norge og Sverige, siger Steen Stender.

Han påpeger, at udviklingen af behandlingen på hospitalerne også bærer en del af ansvaret for, at færre dør af deres hjertesygdomme.

- Hvis de seneste års fald i dødeligheden fortsætter, så vil det være en sjældenhed, at midaldrende danskere dør af hjertesygdomme i 2020.

/ritzau/

Emneord: Hjertekarsygdom, Behandling, Forebyggelse, Hjertesygdom, Dødelighed
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også