100 årig superkraft sikrer vores konkurrenceevne

Danmarks konkurrenceevne er i topform, og det er især takket være vores arbejdsmarkedsmodel. Det viser en ny rating fra World Economic Forum. Så kære Folketing værn om modellen - istedet for at smadre den med løndumping fra 3. lande.

Danmark rykker opad i en nylig vurdering af 140 landes konkurrenceevne, og er nu nummer 10 på listen. Det er World Economic Forum, som står bag vurderingen.

En afgørende faktor for den flotte placering synes at være vores arbejdsmarkedsmodel. Den virker som en super-kraft med sine solide aftaler om løn- og arbejdsvilkår, og alt hvad dertil hører af pensioner, barselsordninger, fred og ro!

At arbejdsmarkedets indretning og dynamik trækker os op i konkurrenceevne ses af, at vi på parameteret 'arbejdsmarked' når op på en 5. plads på listen. Vores samlede 10. plads, på det samlede verdenskort over evnen til at stå sig godt i den globale konkurrence, er således godt hjulpet af vores arbejdsmarkedsmodel. Og succesen sender os en anelse foran Finland og Norge, mens Sverige er en anelse foran os. 

 

Macron beundrer os – WEF fortæller hvorfor

Jeg er ikke alene om at tro på super-kraften i den danske model. Som mange husker gæstede den franske præsident Emmanuel Macron os i august i år. Der var blandt andet noget med et cykelløb, som skulle falde på plads, men allerede måneder før sit statsbesøg hos Lars Løkke, talte Macron om vores arbejdsmarkedsmodel som en rollemodel for de reformer, han har søsat i Frankrig.

Og rundt om i verden skæver man ofte til Danmark og undres nok lidt over hvordan, det lykkes os, at sikre en nogenlunde tryghed, og en høj grad af fleksibilitet, som samlet gør os agile. Der er noget næsten magisk over vores omstillingsevne, som har rod i det rolige arbejdsmarked, vi aftaler os frem til.

Den 4 IR

Den 4. industrielle revolution er over os, og forandringerne vil komme hurtigere end nogensinde før. Hvad gør det ved vores samfund og hverdag, og hvilke muligheder giver det os? Følg med på vores temaside og deltag i debatten.

Indlæg kan sendes til Redaktionen

Men roen er ikke kommet af sig selv, men af et vedholdende slid. I over hundrede år har arbejdsgivere og arbejdstageren forhandlet, indgået aftaler og vist hinanden respekt. Det er blevet opskriften på en succes, der har betydet, at vores arbejdsmarked i dag hurtigt kan tilpasse sig ændringer i verdens efterspørgsel på varer og service. Og det er et godt kort at have på hånden nu, hvor vi alle spiller ind i den 4. industrielle revolution, hvor digitalisering, robotteknologi og kunstig intelligens er i opblomstring.

Min påstand er klart, at vores arbejdsmarked vil vise sig at være fremtidssikret og top-gearet til den opstilling, som er i gang.

Vores arbejdsmarkedsmodel er en affyringsrampe, som vil sikre os en flot indflyvning med alle muligheder for succes, på vej mod en fremtid med mere omstilling, disruption og forandring. Så lad os holde fast i vores model og hylde den.

Lad os få gang i mere efter-videreuddannelse båret af reelle bevillinger fremfor drypvis puljer, lad nedslidte finde vej i nye brancher og lad vores aftalemodel sikre alle lige rettigheder og løn. Med andre ord, kære Folketing, lad os ikke sætte vores mulighed for succes overstyr med Regeringens planer om at hente billig udenlandsk arbejdskraft i 3. lande. For det er ikke IT-specialisten fra Indien, der smadrer vores aftalemodel, når han tager et job i Danmark til en løn, der ligger 20-30 procent eller meget mere under en danskers lønniveau. Det er de politikere, som lader det ske.

For det er og bliver et politisk ansvar, at sikre, at staten aktivt bidrager til løndumping, men det vil den gøre, hvis prisen for en IT-specialist fremover bliver 25.000 kr. om måneden. Værn i stedet om vores model, og dermed om trygheden, fleksibiliteten og vores fremtidige konkurrenceevne. 

 

Emneord: Vivi Nør Jacobsen, KANDIDATERNE, Arbejdsmarkedsmodel, Arbejdsmarkedspolitik, Løndumping, 231018
Vivi Nør Jacobsen på DenOffentlige.dk SF'er, 42 år gammel, bor i rækkehus og er så glad for at være mor til to. Min løn tjener jeg på meningsfuld vis som konsulent i fagbevægelsen. Fritiden jeg bruger jeg på løbeture i vestskoven, me...
Aktivitet: Artikler: 4 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også