Foto: Shutterstock

Dansk parti opløses: Behovet for demokratisk fornyelse har aldrig været større

Politik

30/01/2021 07:36

Et dansk parti er blevet opløst. Det afslører partiet selv på sine profiler på diverse profiler – blandt andet på Facebook

Det var ikke med få ambitioner, at René Gade i maj sidste år præsenterede Lykkepartiet. Partiet blevet stiftet med en vision om fuldstændig forandring af det danske demokrati. Efter blot otte måneder er dette projekt nu blevet opgivet.

Det fremgår af Lykkepartiets egne profiler på de sociale medier. 

"Lykkepartiet er dødt. Længe leve demokratiet," skriver det nu nedlagte parti på de sociale medier. Dette er efterfulgt af et billede med en tekst om, at 'nu er hesten død'. 

"Den løb så langt og godt, den kunne, på de utopiske præmisser, vi gav den," skriver partiet også. 

René Gade har tidligere siddet i Folketinget for Alternativet. Han besluttede ikke at genopstille ved folketingsvalget i 2019, hvor han også valgte at melde sig ud af Alternativet. 

I maj præsenterede han Lykkepartiet, som dog ikke just var en udpræget succes. I sin levetid blev det nemlig ikke til mere end 449 vælgererklæringer. 

Partiet blev beskrevet som værende et parti, der ikke havde en egentlig ideologi. Derimod havde partiet kun en række politiske ambitioner, der bl.a. lød sig på, at statsministre og ministre ikke skulle kunne sidde i Folketinget og udskrive folketingsvalg. 

Endvidere var målet for Lykkepartiet også, at folketingsmedlemmers immunitet skulle ophæves, ligesom de skulle i diverse praktikforløb. Hertil havde de også som mål, at de to årligt skulle igennem idræt, leg, ledelses- og kommunikationsøvelser, for at fremme samarbejdet på tværs af partierne. 

Ydermere var et ambitionen, at medlemmerne af Lykkepartiet blev stillet frit i ethvert politisk spørgsmål. Nu er det dog slut for Lykkepartiet, der runder af med følgende besked i deres afskedssalut:

"Behovet for demokratisk fornyelse af partierne har aldrig været større. Måske er der flere, der vil gøre noget ved det, når vi er væk." 

Mest Læste

Annonce