Dansk velfærdsklynge rykker op i Europas elite

Den danske klynge for sundhed og velfærdsteknologi, Welfare Tech, er kåret som en af Europas bedste klynge-organisationer for sin indsats for at fremme udvikling og implementering af dansk velfærdsteknologi.

Det er EU-Kommissionens kvalitetssikringssystem, The European Cluster Excellence Initiative (ECEI), der har tildelt Welfare Tech den såkaldte guldcertificering, som er den højeste anerkendelse en europæisk klyngeorganisation kan opnå. I alt er mere end 550 organisationer blevet gennemgået, og kun 42 organisationer har opnået guldcertificeringen. Welfare Tech er den hidtil eneste klyngeorganisation inden for sundhed og velfærdsteknologi, der er blevet guldcertificereret i Europa.

- Certificeringen er en stor cadeau til hele klyngen og til samarbejdet mellem virksomhederne og det offentlige. Den er en anerkendelse af Welfare Tech som organisation og af medlemmernes villighed til at dele viden og indgå i partnerskaber, så virksomhederne får del i den knowhow, der ellers er låst inde i den offentlige sektor. Det er en gevinst for alle parter. Virksomhederne får udviklet deres ekspertise og opbygget kompetencer, så de kan udvikle og sælge produkter og løsninger, der kan eksportes ud i verden. Og det offentlige får mulighed for at øge produktiviteten gennem implementering af nye løsninger og derved forbedre indsatsen over for den enkelte borger, siger Welfare Techs bestyrelsesformand, Allan Søgaard Larsen, Falck.

Adgang til internationale samarbejdspartnere

Welfare Tech blev etableret i 2010, som et regionalt initiativ under Region Syddanmark. Siden har klyngen opbygget et nationalt fokus med medlemmer og aktiviteter i hele Danmark. Med guldcertificeringen får klyngen et godt afsæt til den europæiske scene. Både i forhold til at etablere samarbejder med internationale virksomheder og videninstitutioner, og i forhold til at tiltrække europæiske midler til projekter med fokus på udvikling og implementering af velfærdsteknologi.

- Welfare Tech har vist, at det skaber værdi for medlemmerne at levere viden om det sundheds- og velfærdsteknologiske marked og understøtte medlemmernes synlighed på markedet. Med certificeringen får vi lettere adgang til dygtige internationale samarbejdspartnere, som kan bidrage med viden og netværk på de internationale markeder, og vi øger mulighederne for økonomisk støtte til projekter og aktiviteter inden for området, siger Welfare Techs fungerende adm. direktør Troels Bierman Mortensen.

 

Emneord: Velfærdsteknologi, Welfare Tech, Klynger, EU-Kommissionen, Certificering, Region Syddanmark, Troels Bierman Mortensen, Allan Søgaard Larsen
Welfare Tech på DenOffentlige.dk Welfare Tech er en markedsdreven klynge for velfærdsteknologier i Danmark. Welfare Tech gennemfører projekter, konferencer, workshops, netværk, match making og formidlingsaktiviteter, som optim...
Aktivitet: Artikler: 10 | Events: 1 | Kompetenceområder: 7

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også