Danske domstole hurtigst i EU i civile sager

Danmark har topplacering i EU for behandling af civile sager i retten. Også tilliden til domstolene er i top.

Danske domstole er de hurtigste i EU, når det handler om at behandle civile sager ved første instans. 

Det viser en undersøgelse fra EU Justice Scoreboard, der blev offentliggjort mandag. Det er fjerde gang, at Danmark indtager denne topplacering. 

Undersøgelsen viser også, at Danmark er det land i EU, hvor befolkningen har størst tillid til domstolenes uafhængighed.


Når Danmark havner på en førsteplads, hvad angår behandlingen af civile sager, skyldes det blandt andet den digitale tinglysning.  Den betyder, at 81 procent af tinglysningssagerne behandles automatisk med en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på kun 0,3 dage, oplyser Domstolsstyrelsen.

EU Justice Scoreboard sammenligner kvaliteten, effektiviteten og uafhængigheden i retssystemerne i EU-landene. Danmark er det land i EU, hvor der er næstflest civile sager per indbygger. Kun Slovenien har flere. Det skyldes primært de mange tinglysningssager, der i 2015 nåede op på over to millioner.

Kigger man på civile sager, der handler om en tvist mellem to parter, altså når folk lægger sag an mod hinanden, ligger Danmark på en 24.-plads målt i antal sager per indbygger. EU-undersøgelsen forholder sig ikke til sagsbehandlingstiden i straffesager ved byretterne. Men her oplyser Domstolsstyrelsen, at sagsbehandlingstiden er for nedadgående. 

Fra 2011 til 2015 er sagsbehandlingstiden i sager, der afgøres af retten uden domsmænd, faldet med 64 procent, så de i gennemsnit tager under en måned.  I samme periode er sagsbehandlingstiden i nævningesager faldet med 25 procent, så de i 2015 tog 4,4 måneder i gennemsnit, mens byretternes sager med domsmænd i gennemsnit tog 4,2 måneder. Det er et fald på syv procent på fem år.

En tilståelsessag tager det i gennemsnit byretten 2,7 måneder at behandle. Også i den type sager er retterne blevet hurtigere, oplyser Domstolsstyrelsen.

/ritzau/

Emneord: Domstole, EU Justice Scoreboard, Retssag, Domstol
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

  • 24.09.20 Ledelse
    Lederne udsteder løfte om nultolerance over for sexchikane

    Lederne har i dag indrykket helsidesannoncer i en række aviser som led i en kampagne mod sexchikane. Ledere opfordres til at skrive under på et løfte om nultolerance over for sexchikane.

  • 14.01.18 Politik
    Nyt udspil: Hurtigere vej fra forbrydelse til fængsel

    Justitsminister Søren Pape Poulsen varsler en række initiativer for at få nedbragt sagsbehandlingstiden i straffesager. Hent udspillet her.

  • 08.10.15 Infrastruktur
    Justitsminister vil digitalisere domstolene

    Et nyt digitalt system til retssager skal fremover styrke arbejdet ved domstolene til gavn for både borgere og de ansatte. Det foreslår justitsminister Søren Pind med et lovforslag, han fremsætter i dag. Samtidig bliver der oprettet en database med anonymiserede domme, som enhver vil kunne søge i.

  • 26.11.13 Ledelse
    Tiltalte får dom 6 uger hurtigere end i 2010

    Der går nu i gennemsnit knap fire måneder, fra anklagemyndigheden rejser tiltale i en straffesag, til den tiltalte får sin dom af dommeren og de to domsmænd i byretten. Det er næsten 6 uger hurtigere end i 2010, da sagsbehandlingstiden var længst.

  • 04.10.12 Politik
    Nye former for forkyndelse skal skabe effektiviseringer

    Fremover skal det være muligt at modtage en stævning over telefonen eller via e-mail. Det er virkningen af et lovforslag, som justitsminister Morten Bødskov fremsætter i dag om modernisering af reglerne for forkyndelse. Formålet er at effektivisere området.