Danske unge er politiske analfabeter
Den danske folkeskole har ikke nok fokus på politik og samfundsforhold i undervisningen, og det betyder, at mange unge forlader skolen uden at have den rette ballast til at deltage aktivt i den politiske samfundsdebat.
Det viser en undersøgelse, som Gallup har foretaget for Dansk Ungdoms Fællesråd i anledning af det Skolevalg, som kører på 800 skoler over hele landet i de næste tre uger, skriver metroxpress.
I Gallups repræsentative undersøgelse svarer hver tredje 16-17-årig, at de ikke føler, at undervisningen i samfundsforhold og politik i folkeskolen/ungdomsuddannelsen sætter dem i stand til at engagere sig i politik, og det er en alvorlig udfordring, lyder det.
»Uanset om det skyldes holdningsforskrækkelse på skolerne eller manglende muligheder for at inddrage politik i undervisningen, må vi tage udfordringen meget alvorligt. De unge skal mødes med debat og politiske holdninger, så de næste tre ugers Skolevalg er en unik mulighed for de unge til at opleve demokratiet på nærmeste hold,« siger Signe Bo, der er formand for DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd til metroxpress.
Også Christopher Røhl, der er landsformand for Radikal Ungdom, og som stiller op til Skolevalg, mener, at folkeskolen står med et problem.
»Det er skræmmende høje tal, fordi der i folkeskoleloven står, at man skal kunne deltage aktivt i demokratiet efter folkeskolen. Det viser en fejl i systemet,« siger han og foreslår, at man i skolerne ser nyhederne på tv.
»Demokrati og politik handler om mere end at sætte kryds hver fjerde år. Det handler også om at deltage aktivt og forholde sig til omverdenen,« siger Christopher Røhl.
Fordi man er deltagende i demokratiet behøver man jo ikke acceptere præmissen om, at man skal være medlem af et parti. Det er en besynderlig konklusion. Som formand for foreningen af lærere i historie og samfundsfag mener jeg, at en del af problematikken kan bestå i, at samfundsfag på mange skoler er primært et diskusionsfag. Min erfaring er at eleverne har masser af holdninger, men de er ikke øvede i at bringe sine holdninger i spil i forskellige fora/genrer. Med produktorientering som de nye prøveforsøg lægger op til og mere hands on i form af f.eks. Skolevalget, kan demokrati som begreb flyttes fra, at det er nok man har en holdning, til at man også skal kunne mediere sine holdninger, så de bliver et aktiv.
Spørgsmålet er, om det ikke er helt generelt, at hver tredie dansker ikke føler sig i stand til at engagere sig i politik? Måske siger det mere om de politiske outreach strategier og den danske presse, end det siger noget om den danske folkeskole?