Danskerne positive over for konkurrence på velfærd

Velfærd

30/10/2013 13:01

Jesper Brønnum

Er det i orden at bruge private leverandører til velfærdsydelser? Det har tidligere været et ideologisk spørgsmål, som delte danskerne. Men i de senere år har befolkningen og politikerne fået et mere pragmatisk syn på emnet.

Et af kommunernes kerneområder er at tilbyde borgerne gode velfærdsydelser. Traditionelt har kommuner derfor varetaget omfattende opgaver indenfor eksempelvis børnepasning, skoler og hjemmepleje, men mange steder er disse opgavetyper i stigende grad blevet sendt i udbud og varetaget af private aktører i stedet. Dansk Erhverv har i august 2013 fået gennemført en befolkningsundersøgelse om danskernes syn på det at lade offentlige og private konkurrere om at tage sig af velfærdsydelser. Resultatet viser klart, at danskerne støtter konkurrenceudsættelse som en måde at sikre bedre velfærd igennem brug af private.

Personerne i undersøgelsen er blevet bedt om at angive, hvordan deres generelle holdning er til at anvende private leverandører til velfærdsydelser. Tidligere var det et ideologisk spørgsmål, som delte danskerne, men de senere år har befolkningen og politikerne generelt fået et mere pragmatisk syn på emnet. Som figuren nedenfor viser, er det kun omkring hver fjerde, 26 procent, der har en negativ eller meget negativ holdning til at inddrage private leverandører på velfærdsområdet, mens lidt under halvdelen, 43 procent, er positive eller meget positive.

Der er sket en mindre forskydning over tid i befolkningens holdning til spørgsmålet. I en identisk undersøgelse gennemført af Capacent for Dansk Erhverv i 2009 var det omtrent samme andel, 40 procent, der var positive eller meget positive overfor at bruge private leverandører til velfærdsydelser, men andelen der er negativ eller meget negativ er faldet, fra 36 procent i 2009 til 26 procent i 2013. Det tyder på, at den stadigt voksende brug af forskellige offentlig-private samarbejdsformer i den offentlige sektor har demonstreret for borgerne, at det ikke fører til en omkalfatring af velfærdsydelserne, og oftest fungerer langt bedre end de tidligere ordninger.

Overordnet set er der således støtte i befolkningen til at gøre brug af private på velfærdsområdet. Erfaringsmæssigt er det en tilgang, der både kan udløse effektiviseringsgevinster og forbedre det oplevede serviceniveau igennem konkurrence. På baggrund af den markante opbakning i befolkningen er det Dansk Erhvervs klare anbefaling til de kommunalbestyrelser, der bliver indvalgt ved det forestående kommunalvalg, at have øjnene op for potentialet ved en større anvendelse af private på kommunens kerneområder.

En forudsætning for at indhente disse gevinster er konkurrence om at varetage de offentlige opgaver, da konkurrencepresset tvinger såvel offentlige som private til at stramme sig an og levere bedst mulig velfærd på den mest effektive måde. Samtidig kan det for den enkelte dansker være forbundet med en gevinst at kunne vælge et bestemt tilbud, for eksempel en bestemt type skole eller daginstitution, som passer til ens behov, interesser og situation i øvrigt.

I alt 44 procent af danskerne opfatter det som vigtigt eller meget vigtigt, mens sammenlagt 35 procent finder det mindre vigtigt eller slet ikke vigtigt, at kunne vælge mellem forskellige typer indenfor velfærdsområderne, jf. figuren nedenfor. Samlet set er det altså ikke det at have valgmuligheden der som sådan interesserer danskerne. Det afgørende er snarere, at der er gode og relevante velfærdstilbud der passer til familiens behov, som vist i figuren ovenfor, mens det at lade flere forskellige aktører konkurrere om det mest af alt er et redskab snarere end en gevinst i sig selv.

Befolkningen som helhed støtter således ikke ideologisk set konkurrenceudsættelse, men er alene og ud fra pragmatiske hensyn interesseret i gode velfærdsydelser. I det omfang inddragelse af private aktører kan føre til dette mål – hvad erfaringerne tydeligt indikerer – støtter flertallet af danskerne sådanne tiltag.

Fakta om analysen
Undersøgelsen er gennemført i august 2013 af Norstat for Dansk Erhverv. Der er i alt gennemført 1.000 online interviews med et repræsentativt udsnit af den voksne danske befolkning. Data er vægtet på køn, alder og uddannelse for at sikre repræsentativitet. Ved offentliggørelse skal der ske en tydelig kildeangivelse, for eksempel ”Norstat for Dansk Erhverv”.
 

Se analysen på Dansk Erhvervs hjemmeside

Mest Læste

Annonce