Foreningen Open Data samler en lang række kommuner og regioner, der udveksler data med hinanden. På platformen Open Data (http://www.opendata.dk/) er der adgang til data om snerydning, varmeforsyning, trafiktælling, cykelruter mm., som andre myndigheder og virksomheder frit kan benytte.
Hele kongstanken er, at den kommunale og regionale frisættelse af data skal være med til at inspirere og skabe vækst.
En del af kommunernes dna
Samarbejde og gensidig inspiration er en del af kommunernes dna.
Eksempler fra kommuner, der arbejder med åbne data i forskellige sammenhænge, vokser støt.
Rebild Kommune har skabt et overblik over vandre- og naturruter, Silkeborg Kommune har skabt et digitalt overblik over kommunens parkeringspladser og Aalborg Kommune deler ålborgensernes mest populære cykelstrækninger.
Smart brug af data i fremtidens byudvikling er en del af den digitale revolution på området. Allerede nu gør smart city-løsninger det muligt at koble forskellige forvaltningsenheder sammen gennem sensorer, nøglekort, vægte, chips og andre aflæsningssystemer.
Aflæsningssystemerne sender automatisk værdifulde data til dataejeren, som eksempelvis kommunen, der herefter kan bearbejde, sammenkøre og udvikle dataene.
Og smart brug af data kan blive en afgørende faktor i videreudviklingen af den cirkulære økonomi. Det forudsætter dog en systematisk indsamling og kobling af data på kryds og tværs af offentlige såvel som private ressourcestrømme; energi, vand og råmaterialer, som er tilgængelige for alle relevante parter.
Smarte produkter kræver data
Allerede nu fortæller apps os om kø i trafikken og ledige p-pladser. Københavns Kommune har gjort sig erfaringer med beregning af parkeringsbelægningsprocent, altså antallet af biler, der aktivt leder efter en p-plads via åbne data.
Hovedstaden har længe haft et ønske om at minimere antallet af biler, der leder efter en p-plads. Ved hjælp af allerede eksisterende data er kommunen i stand til at anvise ledige p-pladser via en åben API, som regner sig frem til, hvor de ledige p-pladser er på et givent tidspunkt.
Et andet eksempel er platformen Datavejen.nu i Svendborg Kommune, der henvender sig til erhvervsdrivende. Datavejen.nu giver indsigt i kommunen, sådan at den enkelte erhvervsdrivende lettere kan få et indblik i andre virksomheder og potentielle kunder.
Den etiske dimension
Åbne data stiller en række etiske, men også faglige og politiske spørgsmål.
Hvordan og i hvilken grad håndteres datadrevet styring egentlig? Hvem har ansvaret for at sikre, at borgernes rettigheder bliver beskyttet?
Når data bliver anvendt, sammenkørt og gjort tilgængeligt for erhvervsliv og andre interessenter, så stiller det nye krav til måden, vi arbejder med data.
Faglige kompetencer, arbejdsrutiner og ekspertiser i den offentlige sektor er altså under kraftig forandring. I dag bliver indsamling, bearbejdning og udveksling af data opfattet som en nødvendighed for at opnå succes med digitale forretningsmodeller, der baserer sig på, at borgerne og erhvervsliv har mulighed for at vælge og sammenstille data til lige netop sine behov.
Som kommune og region handler det derfor – i endnu højere grad – om at være produktive brugere af den nye teknologi, men også om at bruge sin sunde fornuft, samtidig med at der aldrig må herske tvivl om, at lovgivning om databeskyttelse altid bliver overholdt til punkt og prikke.
I et samfund drevet af systematisk brug af data vil og skal gennemsigtighed og privatlivets fred være altafgørende omdrejningspunkter.
