Hvis man skal reparere en vindmølle, er det rart at vide, om der er en større tordenbyge med lyn på vej. Og hvis man skal bekæmpe skimmelsvamp i kartofler, er det vigtigt at kende luftfugtigheden nær jordoverfladen.
Den slags data betaler virksomheder, landmænd og fiskere i dag i dyre domme for at købe hos Danmarks Meteorologiske Institut, DMI.
Men står det til regeringen, skal oplysningerne fremover stilles til rådighed for alle.
- Det har en meget, meget stor samfundsmæssig gevinst, siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V).
- Man har regnet ud, at der er en samfundsøkonomisk gevinst på adskillige hundrede millioner kroner hvert eneste år ved at frisætte de her data.
- Det, at man har skullet betale for data, har selvfølgelig holdt nogen fra at bruge dem. Men det er data, som DMI i forvejen har. Derfor er et helt oplagt, at de kommer alle til gavn, siger Lilleholt.
Ministeren er klar til at bruge 56 millioner kroner på en dataportal, der skal sikre, at borgere og virksomheder i praksis kan tilgå DMI's store samling af informationer om regn, blæst, varme og kulde.
Derudover vil det koste 13 millioner kroner årligt at kompensere DMI for de indtægter, instituttet hidtil har haft fra at sælge data.
DMI's direktør, Marianne Thyrring, deler ministerens forventning om, at flere vil bruge data, når de bliver stillet gratis til rådighed.
- Når folk får lejligheden til at benytte data, er det kun fantasien, der sætter grænser for, hvad de kan blive brugt til, siger hun.
- Så jeg har i hvert fald en forventning om, at der vil ske det i Danmark, som er sket i mange andre lande, nemlig at folk, der er kreative og hittepåsomme, kommer i tanke om at bruge DMI-data til mange andre forskellige ting.
Årsagen til, at data fra DMI er dyre, er, at DMI's data indsamles fra målestationer fordelt over hele Danmark og Grønland. Dels skal data håndteres og behandles, og dels skal udstyret vedligeholdes.
/ritzau/
