De inkluderede ender tit med at blive ekskluderede

Har vi glemt udgangspunktet i det enkelte barn, i et misforstået forsøg på at gøre folkeskolen rummelig for alle? Hvorfor kommer nogle børn ikke i skole? Keder de sig? Er kravene for høje? For lave? Er lærerne nogle tumper? Er klassekammeraterne?

De inkluderede ender tit med at blive ekskluderede

Lad det være sagt med det samme. Vi har et fint og flot skolesystem. Folkeskolen rummer næsten alle, og der gøres et fantastisk arbejde.
Men, men og men.

Selv om skolen er folkets skole, så rummer den ikke alle børn. Mainstream-børnene klarer sig fint. Altså de børn, der har nogle problemer, som en god fælles indsats kan hjælpe på over alle de gennemsnitlige til de dygtige. Ingen problemer her.

Men de børn, der har problemer, som en fælles indsats ikke kan rette op på, har det svært. I disse år har skoleverdenen fået inklusion på hjernen. Der er snart sagt ikke det problem, der ikke kan proppes ind i folkeskolen, for alle skal jo være ens eller næsten.

Der er for eksempel de højt begavede børn, der har læst og forstået lærebogen den første uge af skoleåret. Dem er der ikke nogen, der gider beskæftige sig med. De er nærmere temmelig irriterende og skal ikke have den frækhed ikke at passe ind i de små bokse, som de kloge har udtænkt, og så er de også bare stræbere. Men er der noget, den etablerede skoleverden afskyr mere end staveord og katederundervisning, så er det børn, der kræver mere af deres lærere end de fleste.

LÆS HOS DR: Folkeskolen overser de højtbegavede børn

Jeg har set højt begavede børn, om hvem man tænker, de ville kunne hive en smuk studentereksamen i land som 12-årige, sygne hen og sive ud af skolesystemet af lutter kedsomhed og mangel på undervisning på det niveau, de befinder sig på. Nogle kæmper sig gennem gymnasiet og får en middelmådig eksamen, der ikke kan bruges til ret meget.

Nogle skoler forsøger at løse problemet ved at lade eleven rykke en klasse op. Det kan være fint nok rent fagligt, men man skal tænke sig grundigt om. Det er nemlig ikke ret sjovt at være den pige, der egentlig helst vil hjem og lege med dukkerne, sy fint dukketøj eller hænge ud med veninderne og se dvd’er med Barbie, når klassekammeraterne er mere optagede af den første brystholder, lækre popgrupper, de nyeste neglelakker og hvordan det mon er at kysse en dreng.

For drengenes vedkommende er det heller ikke det sjoveste i verden at være den eneste i klassen, der ikke er gammel nok til at køre knallert, ikke er interesserede i fester med piger, eller simpelt hen bliver betragtet som et latterligt barn, der laver lektier.

Hvor er det synd, og hvor er det spild af talent. Det må kunne gøres meget bedre.

LÆS HOS FYENS: Hvert tredje barn med autisme kommer ikke i skole

I den anden ende af skalaen finder vi de børn, som alle gode kræfter gerne vil gøre det godt for. Nogle skal bare have et lille beskyttet puf, andre skal bruge specialundervisning eller specialskoler, der er målrettet lige nøjagtigt, hvad deres problemer er. Andre igen har fået en diagnose.

En undersøgelse viser, at en tredjedel af børn med diagnosen autisme ikke kommer i skole. Hvad de laver hele dagen er ikke kortlagt, men en del af dem sidder utvivlsomt hjemme foran computeren eller flyder ud på sofaen foran fjernsynet.

Mediefællesskabet DenOffentlige

DenOffentlige bliver skabt sammen med dig, der tager medansvar for samfundets udvikling. Vi kalder os for et mediefællesskab og du kan være med. Bliv medlem af fællesskabet og vær med til at præge samfundets udvikling gennem debat, videndeling, cases og nyheder. Kontakt os for at høre mere.

Du kan læse endnu mere om hvordan vi virker her.

Der er selvfølgelig ikke noget galt i at spille computerspil eller se fjernsyn, men hvis det sker i stedet for at gå i skole, så er det rivende galt.

Hvorfor kommer disse børn ikke i skole? Keder de sig? Stilles der for høje krav? For lave krav? Er lærerne nogle tumper? Er klassekammeraterne irriterende? Mobber de? Larmer de i timerne?

Jeg ved det ikke, men jeg ved, at det er for galt, at man ikke har noget tilbud til disse børn. I årevis har vi snakket om inklusion, og i stedet oplever vi, at børn ekskluderes. Altså det stik modsatte af, hvad hensigten var.

Jeg tror ikke på, at det er nogen god løsning at indfange dem med lassoer og binde dem fast til en stol i et klasselokale på en skole. Med den store portion viden og god vilje, der er i skolesystemet, må det kunne lade sig gøre at skræddersy tilbud, der passer til det enkelte barn. Hvad enten der er tale om svære indlæringsproblemer eller en høj begavelse.

Vi har ikke råd til at smide disse børn og unge på gulvet, og feje dem ind under gulvtæppet.

Brian Mørch

Folketingskandidat

Dansk Folkeparti.

 

Emneord: KANDIDATERNE, Velfærdsdebatten, Folkeskolen, Handicap, Autisme, Inklusion, Brian Mørch, Politik, Debat, 061218, Skoleavisen
Brian Mørch på DenOffentlige.dk Opstillet for Dansk Folkeparti på Sjælland.    Jeg er 45 år gammel, er gift og har 2 børn. Jeg er i gang med min første perriode i byrådet i Solrød. I mit daglige virke er jeg sagsbehandler i...
Aktivitet: Artikler: 2 | Kompetenceområder: 4

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også