De lokkede mindst 300 rumænere til DK: Bagmand får hårdest mulige straf i sag om menneskehandel

Den 47-årige bagmand blev idømt syv år og elleve måneders fængsel i Hvepsebosag. Det er den maksimale straf.

Retten i Lyngby har mandag idømt 13 personer mellem tre år og syv år og elleve måneders fængsel i den såkaldte Hvepsebo-sag, som er kaldt danmarkshistoriens største sag om menneskehandel.

Alle er desuden blevet dømt til udvisning af Danmark bortset fra en enkelt, som er dansk statsborger.

Blandt de 13 dømte er den 47-årige Evelin Danila, der efter rettens opfattelse er den absolutte hovedmand i sagen. Han er blevet idømt syv år og elleve måneders fængsel. 

Dermed har retten valgt at idømme ham den maksimale straf.


Danila har efter eget udsagn hjulpet op mod 1000 rumænere med at fuske sig til danske cpr-numre ved hjælp af falske ansættelseskontrakter.

I Operation Hvepsebo, som politiet har døbt sagen, er i alt 26 personer tiltalt for at have lokket 300 fattige rumænere til Danmark og udnyttet dem til økonomisk kriminalitet for op mod 40 millioner kroner.

Dommeren kalder foretagendet for en "kriminel organisation, hvor formålet kun var økonomisk vinding".

Ud over en direktion med Evelin Danila i toppen havde en "organisationen" en driftsafdeling, der havde til opgave at transportere, huse og sørge for forplejning til de mange rumænere.

Der var også en administration, som skulle holde styr på rumænernes identiteter, cpr-numre og forskellige koder, der blev brugt til bedragerierne.

Ofrene er blevet placeret i faldefærdige huse, der i mange tilfælde har været uden vand, strøm og varme. 

Flere af husene har ligget så isoleret, at ofrene har været afhængige af, at der blev leveret mad og dagligvarer til dem.

- Det er ikke de fysiske rammer, der har været det værste. Det har været måden, hvorpå man har behandlet ofrene, siger dommeren.

- Alle de tiltalte har i deres adfærd vist betydelig ligegyldighed over for ofrenes velbefindende.

Politiet har efterforsket Hvepsebo-sagen i fem spor, og det er i sagens spor 1, at der mandag er faldet dom.

Bagmandens forsvarer, advokat Michael Harms, har tidligere påstået, at personerne udmærket vidste, at deres identitet skulle bruges til at begå bedrageri. Derfor var de ikke udsat for menneskehandel, men har medvirket til kriminaliteten.

- Den forklaring har retten ikke købt, fortæller dommeren.

Størstedelen af de dømte, heriblandt bagmanden, valgte at anke deres dom.

/ritzau/

 

 

Emneord: Operation Hvepsebo, Menneskehandel
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

  • 27.01.21 Politik
    Danmark skal lede ny global IEA-kommission for social retfærdig grøn energiomstilling

    Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen er udnævnt som formand for Det Internationale Energiagenturs nye globale energikommission. Statsminister Mette Frederiksen er protektor for kommissionen, der skal være med til at sikre en social retfærdig omstilling til ren energi i verden.

  • 26.01.21 Politik
    Ny politisk aftale om social kontrol

    Regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet udmønter 40 millioner kroner afsat på finansloven til indsats mod social kontrol i etniske minoritetsmiljøer. Pengene skal blandt andet gå til etablering af nye exit-boliger til personer, der bryder med deres familie som følge af social kontrol.

  • 22.01.21 Politik
    Danmark får ledende rolle frem mod FN`s topmøde om energi

    Danmark har fået en helt central rolle ved FNs generalforsamling til september. For første gang i 40 år har et FN-topmøde ’energi’ som hovedtema, og Danmark er blevet valgt som ’Global Theme Champion’ for netop energiområdet, når stats- og regeringsledere samles til et topmøde i New York om verdensmål 7 – bæredygtig energi til alle.

  • 15.01.21 Politik
    Skatteministeren skærper indsatsen mod organiseret svindel

    Skatteminister Morten Bødskov har netop fremsat et lovforslag, der skal give Skattestyrelsen stærkere værktøjer til at bekæmpe organiseret svindel.

  • 12.01.21 Politik
    Udviklingsministeren ude med ny udviklingspolitisk strategi

    Arbejdet med ny udviklingspolitisk strategi bliver nu igangsat. Den nye strategi skal efterfølge den nuværende ”Verden 2030”, som udløber i 2021.