Demonstrant smittet med corona, mange skal testes

En person, der har deltaget i demonstration for Black Lives Matter i København, er nu konstateret smittet med COVID-19. Alle deltagere i demonstrationen opfordres til særlig opmærksomhed på symptomer på COVID-19 – og om der er grund til at blive testet.

En person smittet med COVID-19 har deltaget i demonstrationen for Black Lives Matter i København søndag den 7. juni. Det har Styrelsen for Patientsikkerhed kunnet konstatere gennem sit arbejde i enheden for coronaopsporing.

”Vi har i denne uge flere gange kunne konstatere, hvordan smitten er dukket frem. I Hjørring, i et fly fra Pakistan, til demonstration i København. Det er en påmindelse om, at epidemien ikke er overstået, men i høj grad stadig er til stede i vores samfund. Danskerne kan være forvisset om, at myndighederne følger udviklingen tæt og er klar til at gøre det nødvendige”, siger sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke.

Det vides ikke, hvor personen er blevet smittet, men det kan ikke udelukkes, at vedkommende er blevet smittet under demonstrationen, eller selv har kunne smitte på tidspunktet for demonstrationen.

”Vi ved, at demonstranterne har været sammen over længere tid, og at anbefalingerne om at holde afstand ikke i alle tilfælde er blevet fulgt. Hvis der har været personer til stede ved demonstrationen, som har været smittet med COVID-19, er der derfor risiko for, at der er sket smittespredning. Det gælder især, hvis man har befundet sig tæt inde i folkemængden. Hvis man har været tæt på andre i forbindelse med demonstrationen, opfordrer vi til at blive testet. Hvis man ikke har symptomer, kan man blot booke tid på coronaprover.dk,” siger Anette Lykke Petri, overlæge og konstitueret direktør i Styrelsen for Patientsikkerhed.

Det er vigtigt, at man er særligt opmærksom på symptomer på COVID-19, hvis man har deltaget i demonstrationen:

”COVID-19 er en meget smitsom sygdom, så hvis man har deltaget i den pågældende demonstration, er det vigtigt, at man er særligt opmærksom på symptomer på smitte med COVID-19, såsom hoste og feber. Hvis man har symptomer eller mistanke om, at man kan være smittet med COVID-19, opfordrer vi til, at man isolerer sig selv og i stedet for at booke tid på coronaprover.dk, ringer til sin læge, som kan henvise til undersøgelse på et sygehus. Man skal ikke møde uanmeldt op i konsultationen, da man kan risikere at smitte andre i venteværelset,” siger Anette Lykke Petri.

Sundheds- og Ældreministeriet på DenOffentlige.dk Sundhedsministeriet blev oprettet 10. september 1987. Oprettelsen af et ministerium for sundhed skete bl.a., 'for at vi i Danmark kan få opstillet en fælles sundhedspolitik og for at fremme en mere...
Aktivitet: Artikler: 42

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

  • 12.05.21 Sundhed
    Nu hjemtages sygdomsbehandling til Danmark

    Sundhedsstyrelsen udgiver i dag en faglig retningslinje, der beskriver henvisningen af patienter med Essentiel Tremor, også kaldet rystesyge. Det sker i forbindelse med, at det nu er besluttet, at patienter skal kunne behandles med fokuseret ultralyd i Danmark, i stedet for kun i udlandet.

  • 06.05.21 Sundhed
    Nyt studie offentliggjort om bivirkninger efter AstraZeneca-vaccination

    I et dansk-norsk samarbejde har forskere vist en let øget forekomst af sjældne, men alvorlige typer af blodpropper i hjernen samt en generelt øget forekomst af venøse blodpropper (blodpropper i venerne) efter vaccination med AstraZeneca-vaccinen. Risikoen for den enkelte vaccinemodtager vurderes fortsat at være meget lav.

  • 04.05.21 Sundhed
    Sundhedsstyrelsen løfter sløret: Ny vaccine-melding

    Da der er god kontrol med COVID-19 epidemien i Danmark og god fremdrift i vaccinationsudrulningen med andre tilgængelige vacciner, har Sundhedsstyrelsen besluttet at fortsætte det nationale vaccinationsprogram uden at bruge COVID-19 vaccinen fra Johnson & Johnson.

  • 29.04.21 Sundhed
    Regeringen med nyt udspil: Vil tiltrække vaccineproduktion til Danmark

    Vacciner er helt centrale, når det handler om at håndtere COVID-19, og for at vi kan holde samfundet så åbent som muligt.

  • 27.04.21 Sundhed
    Børn mangler viden om vacciner

    Danske skolebørn føler sig ikke godt nok klædt på, når det gælder viden om vacciner. Samtidig har størstedelen af eleverne svært ved at skelne rigtige nyheder fra fake news. Det viser en ny undersøgelse foretaget af analyseinstituttet YouGov.