Den dag eleverne fik noveller som sms

- Det været motiverende for eleverne at tage udgangspunkt i noget så tæt på deres egen livsverden, som dagligdags sms'er jo er, fortæller Rikke Hyldahl Homann om sms-noveller i læringscentret og i danskundervisningen.

Det sker ikke hver dag, at eleverne i 7. klasse på Fredensborg Skole får litteraturen leveret i form af sms’er på mobiltelefonen. Og så på en mandag morgen lige efter en ferie, hvor flere af eleverne stadig mentalt er indstillet på at holde fri.

 I klasselokalet står Ida Kongsø, som er koordinator for skolernes pædagogiske læringscentre i Fredensborg Kommune. Eleverne er forberedte på, at timen handler om de mystiske beskeder på deres mobiltelefoner, som de fleste har modtaget et par dage før.

 

Hjulpet godt i gang

Det er primært projektet Digitale læseoplevelser i biblioteksrummet (DLB) - støttet af Udviklingspuljen for folkebiblioteker og pædagogiske læringscentre - som er anledningen til, at der står sms-noveller på skoleskemaet i de efterfølgende dage.

 Projektet DLB handler i korte træk om at finde løsninger på, hvordan de pædagogiske læringscentre kan formidle nyere digitale litterære formater til børn.

Læringscentre deler viden

Kommunerne har en forening, der samler viden og erfaringer om læringscentre på de danske skoler - det, man engang kaldte skolebiblioteker. Læs mere om foreningen og se de artikler, de deler, lige her.

I tilknytning til DLB har læringsvejleder Ida Kongsø arbejdet med forskellige former for digital litteratur, både som projekter med afsæt i skolebiblioteket, men også som interventioner i den skemalagte undervisning.

 Netop dette forløb med sms-noveller er et eksempel på et projekt, der er initieret af skolebiblioteket, men som er integreret i danskundervisningen.

 - Vi allierede os med indtil flere parter, der kunne hjælpe os i gang med arbejdet med denne nye spændende genre i danskundervisningen. Det var vigtigt for os som novicer, at vi kunne blive hjulpet godt i gang - så vi som Bambier stod på stærkere ben, fortæller Ida Kongsø.

 - Folkebiblioteket støttede os med at levere foredrag i begge 8. klasser om sms-genren og satte workshops i gang - hvor eleverne skulle vælge en af deres egne sms’er og ud fra den i grupper skrive en hel sms-novelle. Det satte rigtig gode samtaler i gang - og endte med fine sms-noveller.

 

Overraskelser på mobilen

Som kickoff til arbejdet med sms-noveller har Ida Kongsø inviteret administrerende direktør for SMSpress, Kim Baasch, til at fortælle eleverne om baggrunden for det nye litterære mobil-format.

 I faglige miljøer hersker der ingen tvivl om, at sms-novellen rummer nogle spændende lærings- og oplevelsespotentialer, men hvordan reagerer eleverne på den nye genre?

 I de næste minutter ses det tydeligt, at de virker koncentrerede, men det ser samtidig også ud som om, der alligevel skal gå et stykke tid, før det går op for dem, hvad det egentlig er, der foregår på deres telefon.

 For selv om man får en notifikation på forhånd fra SMSpress, hvor brugeren bliver bedt om at bekræfte købet/lånet, og derved er varslet om en serie af sms’er fra tjenesten, kan det alligevel godt overraske én, når de første sms’er tikker ind på displayet.

 Netop overraskelseseffekten er en del af sms-novellens præmis. For hvem har telefonnummer 69 15 09 83 – og hvem kan finde på at skrive en sms med denne ordlyd?:

 Kære Mathilde. Du tror ikke, nogen så det? Wrong baby. Jeg kan også se dig lige nu. Du har en rød bluse på og grå sweatbukser, du står til højre i målet og lige ladet en bold gå ind, flot for resten…

 

Stærk fascinationskraft

Sms’en er fra novellen Efter festen af Renée Toft Simonsen. Eleverne har på dette tidspunkt nået at få et par beskeder fra den ukendte stalker i novellen, der sender en strøm af sms’er til hovedpersonen, Mathilde.

 Tonen er, som det fremgår i sms’erne, nedladende og ydmygende, og intentionen er at forskrække hende – underforstået læseren/modtageren af sms’erne. Handlingen starter ud in medias res, hvilket giver læseren en fornemmelse af, at den virkelige handling (det egentlige plot) ligger tilbage i tiden, nærmere bestemt en fest.

Vær med i Skoleavisen

Er du aktør på skoleområdet - privat, fri, efter eller folkeskole - så kan du bidrage til Skoleavisen på to måder. Send indlæg direkte til redaktionen@denoffentlige.dk eller blive redaktør for dit eget indhold som udgiver på DenOffentlige. 

Læs Skoleavisen her.

 Ikke alle i klassen har modtaget sms’erne endnu, men i midten sidder der en pige, som pludselig udbryder, at hun havde glemt, at hun havde bestilt en sms-novelle, og undrede sig over, hvem denne Mathilde mon var. Overraskelseseffekten er netop én af kilderne til sms-litteraturens stærke fascinationskraft.

 Eleverne er forberedte på, at timen handler om de mystiske beskeder på deres mobiltelefoner, som de fleste har modtaget et par dage før.

 Det er som sagt primært projektet Digitale læseoplevelser i Biblioteksrummet, som er anledningen til, at der står sms-noveller på skoleskemaet i de efterfølgende 14 dage.

 Normalt er sms-tekster ikke fiktive, hvilket netop er det, der gør, at læserne ikke læser sms-novellerne med samme fiktionsfilter, som traditionelle bogmedier normalt læses med.

 

Fakta og fiktion blandes

- Der er forskel på, om jeg læser sætningen, jeg elsker dig, i en bog, eller om jeg læser den på en sms, understreger Kim Baasch.

 Vi har altså at gøre med en genre, der udvider læseroplevelsen, fordi den blender ind i de unges digitale livsverden på en ubemærket måde via deres mest private ejendom: Mobiltelefonen. Hvem har ikke altid mobiltelefonen på sig?

 At litteraturen befinder sig der, hvor de unge mennesker er, er netop pointen med sms-novellerne. For udover at være litteratur i lommeformat, er sms-novellerne mere end blot noveller brudt op i mindre stykker.

 De består af kompakte og fragmenterede dialogformer mellem ukendte modtagere og afsendere. Derudover er tidsfaktoren en afgørende dimension, og mobiltelefonen som medie spiller også altid en afgørende rolle i fortællingen.

 Man kan måske sige, at sms-novellen er den moderne føljeton-fortælling, hvor man følger med i en sms-korrespondance mellem én eller flere afsendere og modtagere i en handling, der enten er sket, er ved at ske, eller skal komme til at ske.

 I nogle af SMSpress’ udgivelser kan man endda være med til at afgøre novellens udfald ved selv at sende en sms med et forslag til, hvad hovedpersonen skal vælge.

 Også beskedfunktionen bruges som et led i sms-novellens litterære univers – og tilføjer endnu et nyt element af brugerinvolvering og interaktivitet i disse digitale fortællinger.

 

Mange undergenrer

Genremæssigt breder sms-novellen sig over mange forskellige undergenrer. Den klassiske novelle er rigt repræsenteret, men især genrer som f.eks. thrilleren, krimien, gys og horror er populære sms-genrer.

 SMSpress udgiver også digte, læserstyrede interaktive fortællinger og sms-fortællinger fra det virkelige liv, f.eks. den historiske sms-beretning Er du ok?, som er en historisk sms-beretning om angrebet 11. september 2011.

Hvad er DenOffentlige for et medie?

Læs om, hvad der sker på DenOffentlige, og få ideer til, hvordan du kan være med.

Vi samler artikler om og fra DenOffentlige lige her.

SMSpress står også bag udgivelsen Hej Søde af Ida Holst, som er en såkaldt click lit bestående af autentiske sms-korrespondancer fra det virkelige liv mellem Amalie og kæresten Kasper.

 Her modtager læseren sms’er fra de involverede hovedpersoner over en periode på et år real time, det vil sige i samme rytme og med de samme intervaller, som de oprindeligt blev skrevet.

 Som bonusinfo oplyser Kim Baasch, at Ekstrabladet gav Hej Søde 0 stjerner og gav værket i prædikatet den mest talentløse og pinlige bog, der er udkommet i Danmark i årevis.

 På trods af det - eller skulle man sige på grund af den hårde kritik fra Ekstrabladet - hittede Hej Søde hos Bog og Idé og blev månedens bestseller med 2.500 solgte eksemplarer, fremhæver Kim Baasch afslutningsvis.

 

Tænk, men ikke i 1.000 år

Efter introen til sms-novellen tager Ida Kongsø over og giver eleverne en grundig instruktion i, hvordan de selv konstruerer sms-noveller.

 De færdige sms-noveller samles på Moby.dk, som er et lukket forum, hvor eleverne kan dele sms-noveller med hinanden – og hvor de kan finde forskellige skriveguides og skabeloner til deres sms-fortællinger.

 Blandt andet er Kim Fupz Aakeson forfatter til en række skrivetips i kortform: Tænk, men ikke i 1.000 år, og Du har ikke meget plads. Brug det. Sørg for, at der er huller i teksten, huller, som læseren selv skal arbejde på at fylde ud.

 På Moby.dk kan eleverne i øvrigt vælge mellem tre udgivelsesformater: shorties, digte eller sms-noveller. Sidstnævnte er den genre, der er forbundet med flest benspænd opbygningsmæssigt end for eksempel en shorty (short story), hvor formatet minder om en kort e-bog.

 Den store udfordring for eleverne er at forstå, at de skal tage stilling til en del faktorer, som de ikke er vant til, når de skriver fiktion: afsender(e), tidspunkt for afsendelse, hvor lang tid der skal gå mellem, at læserne modtager sms’er, og hvor mange sms’er de skal modtage.

 

Idégenereringen

Det er en stor mundfuld for eleverne i en 7. klasse. Derfor er det vigtigt, at skriveprocessen stilladseres og deles op i mindre dele, så eleverne støttes i at foretage valg gradvist på de mange niveauer i skriveprocessen.

 Det gør Ida Kongsø blandt andet ved at hjælpe eleverne i gang med idégenereringen i form af en brainstorm over, hvilke følelser eller toner en sms-korrespondance kan tage udgangspunkt i.

 - Hvad kan gøre jer bange – og hvem kunne I være bange at få en sms fra?, spørger Ida Kongsø.

 - Hvis man f.eks. vælger frygt som grundfølelsen bag en korrespondance, hvad kunne sms-novellen så handle om?, spørger hun uddybende.

 Efter en kort tænkepause byder eleverne skiftevist ind: En sms fra en psykopat, eller fra chefen om, at man er blevet fyret, én der er død, at ens hund er blevet kørt over.

 Efter idégenerering hjælpes eleverne i gang med at få de korte tekstbeskeder organiseret kronologisk. Det gør de ved at dele et A4-papir op i to halvdele, svarende til de to afsendere (og modtagere) i dialogen.

 Novellen kan kun indeholde 20 sms’er i alt, hvilket betyder, at der skal arbejdes rigtig meget med at skrive betydningen og dramaet frem mellem linjerne.

 Måske er det her, den største litterære udfordring ligger, for hvordan gør man det? Og hvordan skabes den gode fortælling under disse præmisser?

 

Digital dannelse

Ifølge Rikke Hyldahl Homann, klassens dansklærer, er det ikke den litterære kvalitet, der har været i fokus ved elevernes første forsøg med at skrive sms-noveller.

 Det har derimod handlet om at give eleverne en litterær oplevelse og at understøtte eleverne i at opleve litteratur på en ny måde, mens det produktive arbejde med at konstruere en kompleks genre som sms-novellen har givet en mere nuanceret og personlig litterær oplevelse.

 - Det været motiverende for eleverne at tage udgangspunkt i noget så tæt på deres egen livsverden, som dagligdags sms'er jo er, påpeger Rikke Hyldahl Homann.

 - Det gjorde det nemt og naturligt for dem at skrive i genren.

 Ifølge Rikke Hyldahl Homann har forløbet haft betydning for elevernes digitale dannelse, idet de primært har lært om ansigtsløs kommunikation, og hvordan relativt korte beskeder kan have langt flere komplekse betydningslag end mere gennemarbejdede fiktionstekster.

 En af de store øjenåbnere for eleverne har været, at den skrivesituation, sms’en foregår i, har haft afgørende betydning for kommunikationen.

 - De lærer, at vores daglige kommunikation er afhængig af skiftende situationer og modtagere – og de lærer mere indgående om de sproglige særtræk/genretræk ved sms-tekster, som de dagligt ikke skænker en tanke.

 

Inspirationsmaterialer på vej

For Ida Kongsø er dette sms-projekt integreret i danskundervisningen, men projektet er ikke tilendebragt her. Næste skridt på vejen handler om, hvordan både elev- og forlagsproducerede sms-noveller kan formidles på skolebiblioteket.

 Skulle man som læser af denne artikel få lyst til at høre mere om dette eller læse mere om Digitale læseoplevelser i biblioteksrummet, vil vi ved slutningen af året være klar med materialer, som forhåbentlig kan inspirere plc-medarbejdere og skolens øvrige pædagogiske personale.

 Resultaterne af projektet vil bestå af konkrete materialer, som kan fremme generelle handlemuligheder for alle læringscentre og også for folkebiblioteker i forhold til, hvordan digital litteratur kan formidles i det fysiske biblioteksrum.

 

FAKTABOKS

Digitale læseoplevelser i Biblioteksrummet (DLB)

Projektet er støttet af Udviklingspuljen for folkebiblioteker og pædagogiske læringscentre. Projektet er ledet af forfatterne til denne artikel, lektorerne Ayoe Quist Henkel og Alice Bonde Nissen, VIA UC, Læreruddannelsen i Silkeborg.

 Det handler i korte træk om at finde løsninger på, hvordan de pædagogiske læringscentre kan formidle nyere digitale litterære formater som i-bøger, lydbøger, podcast, litterære apps, lydfortællinger, digitale romaner, sms-noveller m.m. til børn.

 DLB arbejder ud fra en præmis om, at digital litteratur kan medvirke til, at børn og unge kan bevare lyst og motivation til at fordybe sig i litteratur ved at blive imødekommet af mangfoldige former for litteratur.

 Men det kræver uomtvisteligt, at diversiteten af litterære genrer – også de digitale - er tilgængelige og synlige for børn og unge både i biblioteksrummet og i undervisningen.

 Som situationen er i dag, ligger der en stor opgave i at synliggøre litteratur uden bogryg – for hvordan udstiller man en podcast eller en sms-novelle?

 DLB handler i høj grad om at understøtte og eventuelt også initiere digitale projekter på skolebibliotekerne. Udviklingen peger unægtelig i den retning, så det er vigtigt, at de pædagogiske læringscentre selv er med til at udvikle formidlingsformater.

 Dette løses ikke bare med få lokale interventioner – der skal være mange om at tage udfordringen op. Derfor indgår i projektet læringscentre på tre skoler; Fredensborg Skole, Arden Skole, og Utterslev Skole, hvis læringscentervejledere alle arbejder målrettet, innovativt og eksperimenterende med lignende projekter som omtalt i denne artikel.

 Målet er at generere viden og udvikle konkrete materialer sammen med dygtige læringsvejledere, som kan fremme generelle formidlingsformer, der kan bruges i alle læringscentre og også i folkebiblioteker i forhold til, hvordan digital litteratur kan opleves i det fysiske biblioteksrum.

 
Emneord: Fredensborg Kommune, Pædagogiske læringscentre, Skoleavisen, Skolebibliotek, 160519
Kommunernes forening for Pædagogiske Læringscentre på DenOffentlige.dk Foreningen er en landspolitisk interesseorganisation, som altid arbejder for at sætte de pædagogiske læringscentre højt på dagsordenen....
Aktivitet: Artikler: 4 | Kompetenceområder: 7

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også