Den uofficielle julekanon på arbejdspadsen

Ledelse

18/12/2016 13:15

Teglkamp & Co

Jul er ikke bare noget vi holder med familie og venner. Jul holder vi også i hele december måned på arbejdspladsen - og vi elsker det!

Selvom december jo er en kort arbejdsmåned, så kunne man måske tro, at det blev for meget med alle julerierne på arbejdspladserne. Men nej, vi elsker det og hygger os gevaldigt i hele julemåneden på arbejdspladsen. 8 ud af 10 af deltagerne i Teglkamp & Cos undersøgelse om julerier på arbejdspladsen har tilkendegivet, at de synes godt om julerierne på arbejdspladsen og finder dem hyggelige.

Det kan godt være, at vi bruger en del tid på julehygge på arbejdspladsen, men det skal ses som en investering i fællesskab og virksomhedskultur. Det kan selvfølgelig være svært at måle direkte på bundlinjen, men man skal altså ikke undervurdere den positive effekt, det kan have.

Omverdenen har undret sig over, hvad det er for noget med Danmark og det der mærkelige ord ’hygge’. Undersøgelsen om julerier på arbejdspladsen indrammer meget godt, hvad det er vi danskere gør, når vi hygger. Det handler om samvær, spise traditioner, lys i mørket og at have det rart sammen.

Uofficiel kanon over jul på arbejdspladsen

Skulle man lave en kanon over, hvilke julerier, der foregår på de danske arbejdspladser, så ser top 5 således ud:

1: Julefrokost (holdes på 88% af deltagernes arbejdspladser)

2: Julepynt på arbejdspladsen (på 69% af deltagernes arbejdspladser)

3: Julegaver til medarbejderne (67% modtager julegaver fra deres arbejdsgiver)

4: Juletræ på arbejdspladsen (48% kan glæde sig over juletræ på arbejdspladsen)

5: Gløgg og æbleskiver på arbejdspladsen (tilbydes 44% af deltagerne)

Når det drejer som om julegaver er der en væsentlig forskel på offentlige og private arbejdspladser. På 8 ud af 10 private arbejdspladser gives der julegaver til medarbejderne, hvor det tilsvarende kun er på 4 ud af 10 offentlige arbejdspladser.

Resultatet af hele undersøgelsen kan hentes her: http://www.teglkamp.dk/Vi_kan_ikke_faa_jul_nok_paa_arbejdspladsen.pdf

Mest Læste

Annonce