Departementschef blander sig i politisk debat: Nye regnemetoder kræver forskning

Finansministeriets regnemetoder må ikke være politiske, siger departementschef efter kritik fra rød blok.

Det kan skabe mistillid, når politikere igen og igen kommer med kritik af Finansministeriets arbejde.

Sådan lyder det fra Finansministeriets departementschef, Martin Præstegaard, der i Politiken tager et sjældent opgør med partierne i rød blok, der ønsker at ændre ministeriets regnemodeller.

Få overblik fra DenOffentlige

DenOffentlige er nyheder, debat og videndeling uden betalingsmur

Prøv vores nyhedsbrev og bliv opdateret på Danmarks udvikling og udfordringer hver dag.  

- Regnemetoderne hverken kan eller bør være politisk dikteret, således at når man har én farve regering, så koster et forslag det ene, og når man har en anden farve regering, så koster det noget andet, siger Martin Præstegaard til Politiken.

Udmeldingen kommer, efter at flere partier i rød blok har krævet ændringer i statens lommeregner. Fredag udkommer en ny bog af Pernille Rosenkranz-Theil og Ane Halsboe fra Socialdemokratiet, der langer ud efter Finansministeriets regnemetoder.

- Der skal være fagligt belæg for vores arbejde. Og hvis de politisk dikterede regnestykker eller modeller ikke lever op til det grundlag, og det bliver ufagligt, så har vi et problem, siger Martin Præstegaard.

En "vedvarende politisk kritik" af Finansministeriets arbejde "kan få halvdelen af befolkningen til at tro på, at vi er farvede eller bias", mener han.

Ifølge Finansministeriets regnemetoder giver det ikke et højere arbejdsudbud eller penge i statskassen at investere i velfærd såsom ekstra pædagoger eller sundhedsvæsnet.

Omvendt er der en række positive effekter ved at sænke marginalskatten. Men det gør regnemodellerne skæve og favoriserer en borgerlig politik, lyder kritikken.

Præstegaard har intet principielt imod at indregne dynamiske effekter på investeringer i eksempelvis børnepasning eller i sundhedsvæsnet. Men han ser endnu intet fagligt belæg for det.

- Det vil kræve et stort og langvarigt arbejde, som skal foregå på eksempelvis universiteterne, siger han.

Økonomer i Cepos og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har tidligere erklæret sig uenige.

Finansordfører Benny Engelbrecht (S) lover ikke at gennemtrumfe ændringer uden ministeriets accept, hvis Socialdemokratiet igen får regeringsmagten. 

- Det må ikke være sådan, at en V-finansminister eller S-finansminister kan komme og sige, at regnestykket skal se ud på en bestemt måde, siger han til Politiken.

/ritzau/

Emneord: Finansministeriet, Martin Præstegaard, Departementschef, Regnemodeller, Pernille Rosenkrantz-Theil, Ane Halsboe, Forskning, Sommer 2018
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6835

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE
Kommentarer
  • 11.08.18 Claus Christensen
    Modeller skal afspejle virkeligheden

    Kritikken af finansministeriets modeller går primært på, at de ikke afspejler virkeligheden. Hvis man investerer i at uddanne 50 ekstra ingeniører er det en dårlig forretning, mens topskattelettelser til lønmodtagere, der i forvejen arbejder 60 timer om ugen vil øge arbejdsudbuddet og give skatteindtægter - ifølge finansministeriets modeller. Men indlysende tåbeligt ifølge sund fornuft. Indtil der er forsket i alle mulige effekter, bør man lægge modellerne på hylden. Ellers sætter man bevidst kikkerten for det blinde øje og giver politikerne et helt forkert beslutningsgrundlag.

  • 03.08.18 Anne-Marie Krogsbøll
    Forklaring udbedes....

    "- Det vil kræve et stort og langvarigt arbejde, som skal foregå på eksempelvis universiteterne, siger han."

    Kan vi få en forklaring på, at der ikke allerede er forsket i dette, men at der åbenbart er forsket i det, de nuværende modeller bygger på? Det er vel ikke en ny tankegang, at der er dynamiske effekter af offentlige investeringer i velfærd. Så hvorfor er der ikke forsket i det? Er det allerede forskningen, der i for høj grad er politisk farvet?

    Forklaring udbedes.

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også