Anders Dinsen er ikke i tvivl om at det danske samfund kan nedbringe antallet af selvmordsforsøg blandt unge.

Børn kan hjælpes bedre, men er der vilje?

Flere unge forsøger at begå selvmord, men problemet er sammensat og blogger Anders Dinsen er bekymret for om der er vilje til at løse problemet?

Kortere ventelister og evalueringsrapporter er synlige eksempler på politikernes handlekraft, men indsatserne hænger altså ikke sammen.

Jeg twittede min forrige blog om behovet for sammenhæng i psykiatrien til Jane Heitmann, psykiatri- og forebyggelsesordfører for Venstre, som jeg havde citeret og kritiseret.

Jane Heitmann twittede tilbage om jeg mon havde hørt udsendelsen på P4 Fyn?

Det havde jeg ikke og med hjælp fra min fætter Thomas, der er journalist på kanalen fandt jeg P4 Morgen fra 7. januar 2015, hvor den regionale radiostation dækkede lokale nyheder, advarsler om morgenglatte veje såvel som det landsdækkende problem, at flere - ikke færre - unge forsøger at begå selvmord.

Et liv fyldt med sms beskeder, facebook og likes

Hvorfor har 10 års indsats til psykologer, medicinering og behandling ikke nyttet, spurgte de? Liljan Sølner, centerleder og ph.d. ved center for selvmorsforskning besvarede spørgsmålet i udsendelsen:

”Jeg tror vi er nødt til at forsøge at kigge overordnet på, hvad det er for et samfund vi har. Og sige: Den unge er en medspiller i det her. Og begynde at sige: Kan vi gøre et eller andet i forhold til at den unge selv skal lære at få et mod til at leve det liv som vi nu har, fyldt med sms beskeder og facebook og likes, og det perfekte liv, osv. osv.”

Hvad kan drive en ung til at prøve at tage sit eget liv?

Martin, der som 14 årig prøvede at tage sit eget liv, fortalte sin egen historie i radioen:

Hjemme var der pres fra en far med ambitioner på sønnens vegne, men der var også problemer med lærererne og vennekredsen havde han det rigtig dårligt i. Han glædede sig til at skulle på efterskole.

Men da hans mor mistede sit job og der ikke var råd til efterskolen alligevel, så knækkede han.

”Jeg gik jo fra at være en stille og rolig fyr som hørte efter, hvad der blev sagt hjemme og hørte efter, hvad der blev sagt i skolen, til at blive ude til langt ud på natten, begyndte at drikke og begyndte at være meget rebelsk, både derhjemme og i skolen. Jeg ville ikke høre efter, hvad der blev sagt.”

Martin ændrede karakter og til sidst så han kun muligheden ”at prøve at forsvinde”. For signalerne blev overset.

Sæt fokus i skolerne, SFO'erne og klubberne

Der er behov for at sætte fokus på problemet i skolerne, SFO'erne og klubberne, sagde Martin i radioen, der som 14 årig oplevede ikke at have nogen at betro sig til.

”Når børn kommer med nogle udtalelser om at man ikke har lyst til at være her mere, så skal de tages alvorligt,” sagde Martin. ”Det er bedre at blive spurgt 10 gange for meget end en gang for lidt. ”

Jane Heitmanns wake up call

Jane Heitmann var på som sidste indslag: Hun betonede vigtigheden af at vi holder øje med hinanden og ruster børnene til livet. Og hun havde allerede været med til at gøre noget, fortalte hun:

”Lige før jul kom der en rapport, der viste, at hver fjerde unge mener at de har eller har haft en psykisk lidelse, og det synes jeg som politiker var et wake up call, at tallene også her er så bastante.” Hun pegede i udsendelsen på at de allerede har handlet ved at bevilge penge til en evaluering af Livslinjen med satspuljemidler.

Livslinjen kan man ringe til og få en snak, hvis man er plaget.

Synlige eksempler på handlekraft

Jeg er sådan set ikke i tvivl om at det danske samfund kan nedbringe antallet af selvmordsforsøg blandt unge. Mistrivsel kan forebygges og lærere, pædagoger og andre voksne omkring børnene kan blive meget bedre til at se og handle på børns problemer. Systemerne kan også komme til at hænge meget bedre sammen, hvis nogen vil arbejde mårettet med det.

I forrige blog kritiserede jeg Jane Heitmanns (V) udtalelser. Hun tog det pænt og tippede mig endda til at lære mere om hendes holdninger. Tak for det.

Men udsendelsen har ikke gjort mig mindre bekymret. For er der overhovedet nogen, der har bud på sammenhængende løsninger på problemet?

Eller må vi fortsætte med lapper på et system som statistikkerne dokumenterer ikke er godt nok?

Anders Dinsen på DenOffentlige.dk Mange af mine bedste venner er mennesker på kanten: Handicappede, udsatte og sårbare, der har brug for velfærdssamfundets hjælp og støtte for at tage det afgørende medansvar for samfundet, sin...
Aktivitet: Artikler: 44 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Læs også