Det bliver nemmere at afsætte borgmesteren

Som en udløber af Farum-skandalen bliver det nu nemmere at afsætte borgmesteren under visse omstændigheder

Hvis 90 procent af medlemmerne i et byråd eller kommunalbestyrelse har mistet tilliden til borgmesteren, kan de afsætte ham.

Med en ny lov, som Folketinget vedtager torsdag, vil det være muligt at afsætte borgmesteren.

Det er en udløber af Farum-skandalen. Forslaget, om at det under visse omstændigheder skal være muligt at afsætte borgmesteren, er anbefalet af Farum-Kommissionen.

Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) siger om den nye lov:

- Som borgmester varetager man et tillidshverv. Derfor er det afgørende, at kommunalbestyrelsen rent faktisk har tillid til borgmesteren.

- De nye regler giver kommunalbestyrelsen nye og bedre muligheder for at trække i håndbremsen, eksempelvis hvis der er massiv mistillid til borgmesteren, eller hvis vedkommende groft tilsidesætter sine pligter. Det er godt for kommunestyret, siger ministeren i en pressemeddelelse.

Loven indebærer desuden skrappere regler for, hvornår og hvordan sagsmateriale skal sendes ud til kommunalbestyrelsesmedlemmerne.

- Det er vigtigt, at kommunalbestyrelsesmedlemmerne er klædt på til at træffe de beslutninger, der skal træffes, og kan forberede sig i god ro og orden.

- Derfor er jeg glad for de nye skærpede frister for, hvornår kommunalbestyrelsesmedlemmerne får adgang til dagsordner og sagsmateriale og for, at materialet nu skal sendes til medlemmerne og ikke bare gøres tilgængeligt for dem, siger Margrethe Vestager.

/ritzau/

Emneord: Borgmester, Kommunalbestyrelse, Farum-kommissionen, Margrethe Vestager
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

  • 20.02.20
    Vigtigt europæisk fokus på databeskyttelse og brug af kunstig intelligens

    Nyt stort EU-udspil om kunstig intelligens og ansvarlig brug af teknologi kan give et fornuftigt fundament for digitaliseringen

  • 27.10.14 Ledelse
    Ny bog viser vejen til vækst i velfærdssamfundet

    En ny men endnu ung metode udpeges af flere centrale meningsdannere og organisationer som vejen til vækst. Ny bog - OPI * Debat og perspektiv - viser nu hvordan Offentlig-Privat Innovation bliver en central metode til at øge væksten i velfærdssamfundet. Med OPI kommer borgernes behov i centrum for nye produkter og løsninger. Det skaber bedre løsninger til borgerne og styrker virksomhedernes mulighed for vækst og udvikling.

  • 18.06.14 Bæredygtighed
    Mere end 90 initiativer skal trække Danmark helt fri af krisen

    Regeringen og Venstre har i dag opnået en forståelse om Vækstplan 2014 – Danmark helt ud af krisen. Forståelsen betyder blandt andet at der gennemføres PSO-lempelser for samlet 13,2 mia. kr. frem mod 2020, hvoraf ca. 7,9 mia. kr. vil komme erhvervslivet til gode i form af generelle erhvervsrettede lempelser og målrettede lempelser for energiintensive virksomheder.

  • 21.05.14 Velfærd
    Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter

    Antallet af økonomisk fattige faldt fra 2011 til 2012. Faldet skal ses i lyset af, at ’fattigdomsydelserne’ og loftet over børne- og ungeydelsen blev afskaffet. Det kan man læse i Familiernes økonomi 2014, der blandt andet bidrager med ny viden om indkomstforskelle, fattigdom og økonomiske incitamenter.

  • 03.04.14 Velfærd
    Danskerne er blevet gladere for folkeskolerne og børnehaverne

    Elever og forældre er blevet mere tilfredse med folkeskolerne, forældre med børn i dagtilbud er endnu gladere for tilbuddene, og tilfredsheden hos hjemmehjælpsmodtagere ligger stadig højt. Det viser en ny landsdækkende undersøgelse, som Økonomi- og Indenrigsministeriet har fået foretaget af brugernes tilfredshed med velfærdsydelserne.